Journalist og studievært Anders Agger har fat i den lange ende, når han siger, at det er svært at være DR-ansat for tiden.

Det mener fællestillidsmanden for journalisterne i DR, Henrik Vilmar, der ser politikernes spareplaner som den foreløbige kulmination på en årelang 'kampange mod DR'.

»Det er klart, at det skaber noget uro, når politikerne melder ud, at vores arbejdsplads kan skæres helt ind til benet. Der er mange, der er bekymrede for deres job, og der er også mange, der undrer sig over, hvorfor der pludselig er dén holdning til os. Vi arbejder ret effektivt og har forøget vores produktion med flere hundrede procent.
Vi kan ikke genkende billedet af frås med pengene. Der har været noget sager, som har været uheldige, men vi savner et fokus på det produkt, vi faktisk leverer,« siger han til BT.

Søndag skrev Anders Agger, der for tiden er kendt for sin 'Indefra'-serie et debatindlæg i Jyllands-Posten, hvor han sætter ord på frustrationerne.

'At være ansat på DR er – for tiden – som at opleve ens forældre blive bagtalt. Det gør ondt. Uanset hvor præcise pointerne kan være. Jeg har været der i mange år – i den der statsradiofoni. Og har såmænd fuld forståelse for indvendinger mod flyvende heste, fratrædelsesgodtgørelser – og en del andre af de andre møgsager, der har ramt DR,' skriver han blandt andet i indlægget.

Henrik Vilmar anerkender, at regeringen med et samlet DR-budget på 3,7 milliarder kroner kan finde steder at spare.

»Jeg savner bare, at man gør det på et bevidst og oplyst grundlag og ikke bare på baggrund af følelser. Hvad er det, man gerne vil vinke farvel til? Hvis man skal spare i det omfang, nogle politikere har meldt ud vil det betyde mindre dansk indhold. Jeg savner en forklaring på, hvordan man så vil give danskerne det danske indhold. Netflix kommer jo ikke til det, og man kan altså ikke få en Mercedes, hvis man kun vil betale for en Skoda.«

Alt for ofte er politikerne efter DR på grund af indholdet i enkelte programmer. Senest var det serien 'Historien om Danmark', der i oktober fik med krabasken af Dansk Folkeparti. Søren Espersen kaldte det sidste afsnit for »venstreorienteret propaganda.«

»At bruge det som afsæt til at beskære os, er ikke seriøst. Vi kan ikke have en diskussion om DRs indhold, hvis der hele tiden er bundet en trussel op på det,« siger Henrik Wilmar.

Det er Venstres medieordfører Britt Bager enig med ham i.

»Jeg synes ikke, det er klædeligt, at poltikere begynder at forholde sig til indholdet af enkelte udsendelser. Det er ledelsens opgave, ikke vores,« siger hun.

I det hele taget er det ledelsen, der skal på banen. Ikke politikerne, fastslår hun.

»Det er ledelsens opgave at finde ud af, hvad DR skal og ikke skal. Vi udstikker de overordnede rammer,« siger hun, der udmærket forstår de DR-ansattes frustrationer.

»Jeg kender det fra min egen hverdag. Der går ikke en eneste dag uden negativ omtale af min arbejdsplads,« siger hun.

Dansk Folkepartis medieordfører Morten Marinus har 'ingen problemer' med at detailstyre.

»Det er det, vi er sat i verden for. Jeg vil ikke skære for at skære, men fordi det er nødvendigt for at fokusere på public service,« siger han.

»Der er ingen, der siger, at DR hver sæson skal lave nye episoder af alt. Vi behøver ikke have nye afsnit af 'Hammerslag' og 'Den Store Bagedyst' hele tiden. Seerne kan godt tåle noget afveksling,« siger han.

Anders Agger har ikke ønsket at uddybe sine synspunkter yderligere over for BT.