Otte-årige Oliver Fritz Nielsen blev bange for at gå i skole, da han, som de andre elever i klassen, blev angrebet af klassens problembarn.
- Jeg skærer halsen over på dig. Jeg slår din mor og far ihjel.
Otte-årige Oliver Fritz Nielsen blev skræmt på livet, da en ADHD-dreng i klassen pludselig smed en stol efter ham, råbte dødstrusler og jagtede ham rundt i klasselokalet.
- Læreren måtte til sidst låse drengen ude af rummet, fordi hun frygtede for elevernes sikkerhed, fortæller Peter Fritz Nielsen, Olivers far.
LÆS OGSÅ:
Episoden er blot en af mange, der har skræmt ni ud af klassens 24 elever så meget, at de i dag går på en anden skole. B.T. har talt med tre forældrepar, der alle samstemmende fortæller om episoderne.
Episoder som disse kan dog ende med at blive hverdag i landets folkeskoler, som for fremtiden skal gøre plads til 49.000 specialklassebørn, der mister retten til specialundervisningen.
Et nyt regeringsforslag fratager nemlig børn med mindre end 12 klassetimers specialundervisning retten til netop specialundervisningen. Og kommer til at ramme alle børn.
- Det kan blive en katastrofe. Mange børn med særlige behov er dybt afhængige af specialpædagogisk støtte. Uden den vil de få det langt værre og skabe langt flere problemer, siger Peter Westh, formand for ABA, landsforeningen for høj-intensiv pædagogisk behandling af børn med autisme.
Antallet af elever, der modtager specialundervisning, er steget eksplosivt. En undersøgelse viser, at 30 pct. - 13 mia. kr. - af det samlede folkeskolebudget bruges på specialundervisning.
Christine Antorini, minister for børn og undervisning, fremsatte i december et udkast til et lovforslag, der har som mål at fremm inklusionen i folkeskolen. Ministeren kalder det inklusion. Parterne kalder det en spareøvelse.
- Det virker klart, som om det overordnede formål er at spare penge. Hvis ønsket om at inkludere flere i den almene undervisning var helhjertet, ville lovforslaget se helt anderledes ud, siger Peter Westh.
LÆS OGSÅ:
Hos Danmarks Lærerforening ser man også på udkastet med stor skepsis. Specielt når kommunerne samtidig vil spare på budgetterne.
- Besparelserne hænger ikke sammen med den vision, man har fremlagt for inklusion i folkeskolen, siger næstformand for Danmarks Lærerforening, Dorte Lange.
Penge fra specialundervisningen skal kanaliseres over i den almene undervisning ved at fjerne kravene om, hvor pengene skal bruges.
Men det er, ifølge eksperter, utopisk at tro, at det vil lykkes, når man giver skolelederne råderet over pengene og samtidig ikke - som hidtil - stiller krav om støtte, videreuddannelse af lærere og brug af faglig ekspertise.
Utryghed og uro i klassen
De mange episoder i 2.B på Lystrup skole har skabt utryghed i klasseværelset.
- Skolen har svigtet børnene. Jeg troede, man kunne være tryg ved at sende sit barn i skole, siger Peter Fritz Nielsen, der kan mærke, at Oliver er utryg ved at være alene efter oplevelsen.
Men det er ikke det hele. Uroen og konflikterne i timerne går ud over elevernes indlæring, lyder det bekymrende fra alle tre forældrepar.
- Jeg føler, at man går på kompromis med læringsmiljøet for at rumme alle børnene, siger Peter Fritz Nielsen, der oplever, at det unormale er blevet normalt.
Han bakkes op af Morten Carlsson, som sagtens kan forstå at lærerne giver op, når det kommer til de urolige børn.
- Lærerne har ikke en chance. Et manglende fagligt grundlag vil ekskludere flere børn. Altså opnår man det stik modsatte af, hvad man ønsker. Forældre til normaltbegavede børn vil sende deres børn på privatskoler, når én eller flere i klassen mistrives og skaber uro, siger Morten Carlsson, der er formand i Landsforeningen Autisme.
Ingen garantier for tryghed
Skoleleder på Lystrup Skole, Steen Helles Jensen, kender til problemerne i 2.B.
- Vi har behandlet sagen i skolebestyrelsen og nu ser vi fremad. Det er rigtig trist, det der er sket, men man kan ikke smide et barn ud af skolen.
- Alle elever skal kunne føle sig trygge, men det er ikke noget, man kan garantere, siger skolelederen, der mener, man har fundet en løsning.
Efter at ni elever er flyttet over på naboskolen, skal Olivers klasse, 2.B, splittes op.
- Det bliver svært for den pågældende dreng at komme ind i en ny klasse, da flere forældre frygter, at historien vil gentage sig, siger Peter Fritz Nielsen, der har ondt af drengen efter det svigt, han har været udsat for. sidl
Det endelige lovforslag vil sidst i februar blive fremsat i Folketinget af Christine Antorini.
