To dødsannoncer indrykket i Gladsaxe Bladet afslører et både smukt og sørgmodigt farvel til livet.

Grethe og Erik Thunøe sov stille ind henholdsvis 23. april og 25. april. De blev begravet samme dag - tirsdag d. 10. maj. Det fremgår af to dødsannoncer i Gladsaxe Bladet.

Grethe Viola Thunøe kunne angiveligt ikke leve uden sin mand, er deres datters klare opfattelse af deres sidste dage.

»To dage efter min far han var død, sov hun ind. Om hun selv har besluttet sig for det, ved vi ikke, men det er det det, vi antager. Men fra fredag til mandag, der tog hun afsked med livet,« fortæller en rørt Susanne Thunøe til BT.

Erik Thunøe og Grethe Viola Thunøe, blev henholdsvis 88 og 86 år gamle. De fik et langt liv sammen og mødte hinanden, da de var 17 og 20 år gamle. Til sidst boede parret sammen på plejehjem i Lyngby, og da Erik blev indlagt på hospitalet d. 20. april med vand i lungerne - et såkaldt lungeødem, var hele familien omkring ham.

»Han fik sin egen stue, og vi rykkede alle sammen ind - børn børnebørn og oldebarn -  og var som en stor italiensk familie. Vi skiftedes til at sidde hos ham, og min mor savnede ham på plejehjemmet,« fortæller datteren.

Derfor besluttede man på plejehjemmet, at Grethe skulle besøge sin Erik, og det blev et rørende øjeblik.

»De havde gjort hende så fin med make up og smykker, fordi hun skulle se sin mand. Min far løftede lige øjenbrynet, da hun kom, og hun sad og så på ham.«

Og her indtraf et afgørende øjeblik for den sørgende Grethe, fortæller Susanne Thunøe.

»Jeg spurgte hende; 'mor kunne du også godt tænke dig at få fred?' Og det sagde hun, at det kunne hun godt tænke sig. Jeg spurgte, fordi de har været sammen hele deres liv, og hun har været en dejlig mor og kone, og når man elsker nogen, så sætter man dem fri.«

De tre søskende Susanne, Vibeke og Henrik tænkte ikke meget mere over det og sad på skift og holdt deres far i hånden. Han sov ind lørdag d. 23 april, og dagen efter ringede de fra Grethes plejehjem med en trist besked.

»Min mor ville hverken indtage vådt eller tørt. Og så tog vi igen alle sammen derud. Der var en dejlig stemning og børnenebørn omkring hende, og vi gik inde til hende på skift,« siger Susanne Thunøe.

To dage efter, Erik var død, sov Grethe også ind. Og deres farvel til livet vidnede om et langt og smukt liv sammen, fortæller deres datter.

»De mødte hinanden til bal i Vordingborg. Min mor var meget yndig, og han blev meget forelsket i hende. Min far var en fattiglus, og han havde ingen penge, så han spurgte min mor, om han måtte låne af hende, så de kunne dele en sodavand.«

Parret blev forelskede og blev gift i 1952 og fik tre børn, seks børnebørn og et oldebarn. Og ligesom alle andre ægteskaber, havde Grethe og Erik op- og nedture, men de gav deres børn et dejligt liv med trygge rammer og hjerterum.

»Det, der var særligt for de to mennesker, var, at de kunne få rigtig meget ud af ingenting. For eksempel en solopgang på Bornholm, hvor vi tit holdt ferie Så gik vi ind ad bagindgangen til bageren og hentede morgenbrød og sad på klipperne og kiggede på fiskekutterne.«

Begravelsen fandt sted tirsdag. d. 10. maj for både Erik og Grethe Thunøe, og det var en helt speciel dag, husker Susanne.

»Vi holdt bisættelsen med to kister og den smukkeste tale fra præsten, der talte om filmen 'Dansen med Regitze.' Vi har fred med det på den måde, at det var så smukt at holde en bisættelse for de to sammen, men også helt utroligt overvældende. At se de to blive kørt væk på en gang og vide, at nu er en epoke slut, men samtidig er vi meget glade, for der er ikke nogen, der sidder alene tilbage med et stort savn og ikke har det godt, så det er det bedste, der er sket.«

Ovenpå hele forløbet er Susanne forundret over, hvordan de to forældre sagde farvel til livet sammen.

»Det er helt utroligt, at de begge gik bort med så kort varsel. De stod jo der i Vordingborg i 1952 og sagde, at de ville være sammen, til døden os skiller, og så er det jo præcis det, der er sket.«