Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.
Folk har sandsynligvis fået kræft af blot at bo i nærheden af Dansk Eternit Fabrik i Aalborg, viser nyt studie.
Kvinder, der har boet nær eternitfabrikken i Aalborg, kan have øget risiko for at udvikle dødelig lungehindekræft.
Udover i nogle yderst sjældne tilfælde er asbest eneste kendte årsag til lungehinde- og bughindekræft af typen mesotheliom. Men cirka en femtedel af 91 kvinder fra Aalborg med de to kræftformer havde kun én forbindelse til asbest: At de boede i nærheden af eternitfabrikken eller skibsværftet.
Det viser et nyt studie fra Aalborg Universitetshospital, der har undersøgt 91 lunge- og bughindekræftpatienter på hospitalet i perioden 1974-2015.
20 procent af kvinderne har aldrig arbejdet på virksomheder, hvor man brugte asbest. Det har kvindernes pårørende heller ikke. Men kvinderne boede under 10 kilometer fra eternitfabrikken eller skibsværftet,forklarer læge og ph.d.-studerende Vasiliki Panou, der er hovedforfatter på studiet.
»Den mest sandsynlige forklaring er, at de har indåndet asbestfibre fra luften,« siger Vasiliki Panou.
Et lignende forskningsstudie fra Italien viste i 2001, at beboere i en radius på under 2.500 meter fra en eternitfabrik havde ellevedobbelt risiko for at få lungehindekræft.
Vasiliki Panou understreger dog, at kræftformen er yderst sjælden. Kun cirka fem ud af 100.000 personer får lungehindekræft i Aalborg. Det er cirka to gange højere end landsgennemsnittet.
I det nye danske studie havde under 10 procent af de 91 kvindelige kræftpatienter arbejdet direkte med asbest. Studiet bliver til sommer præsenteret i sin helhed på en konference for kræftlæger i Chicago, USA.
Hvide støvskyer
Lungehindekræft kan udvikle sig i op til 60 år, efter at man har indåndet asbestfibre. Det er forklaringen på, at der stadig er borgere og efterkommere af asbestarbejdere, der får konstateret lunge- og bughindehindekræft i dag, 31 år efter at asbest blev forbudt.
Da produktionen på eternitfabrikken i Aalborg kørte på højtryk, spredte hvide asbeststøvskyer sig fra fabrikken til de omkringliggende kvarterer.
Det fortæller den norske kræftlæge Oluf Dimitri Røe, som leder forskningsundersøgelsen og er overlæge og klinisk lektor ved Aalborg Universitetshospital.
»Beboere har fortalt, hvordan eksempelvis fodboldbanen var hvid af asbeststøv,« siger Oluf Dimitri Røe, der også forsker i lungehindekræft ved NTNU, universitetet i Trondheim.
Arbejdere fra fabrikken, der blev syge af asbesten, har kunnet få arbejdsskadeerstatning. Asbestarbejdernes ægtefæller, der vaskede arbejdstøjet og sandsynligvis deraf fik lungehindekræft, fik i 2015 mulighed for at få et mindre beløb på 170.000 kroner fra en særlig pulje afsat af satspuljepartierne.
Men kræftramte, der blot har boet i nærheden eternitfabrikken eller skibsværftet, har ingen udsigt til kompensation. Det vil regeringens støtteparti Dansk Folkeparti have ændret på:
»Nu har vi givet kompensation til andre, der har været direkte i kontakt med støv. Det har disse mennesker også. Så vi må se på, hvordan vi kan skaffe penge til at kompensere nogle af dem,« siger Liselott Blixt, der nu vil bede vikarierende sundhedsminister Karen Ellemann (V) om at redegøre for, hvor mange kræftramte det drejer sig om, og hvad ministeren agter at gøre.
