I videoen foroven: Se de fem gode råd til at køre sikkert i vintervejret.

Februar lakker ligeså stille mod enden, og foråret lurer om hjørnet. Men det tyder vejret dog ikke på.

Den meget omtalte 'sibiriske kulde' er allerede kommet til Danmark, og der er ikke udsigt til, at den forsvinder i den nærmeste fremtid.

»Vejrsituationen bliver endnu værre den kommende uge - især for Bornholm,« siger vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Dan Nilsvall.

På Bornholm ventes der således helt op til 60 centimeters sne.

Har du billeder eller video af vintervejret? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Ud over Bornholm kan den sydøstlige del af landet også forvente en del sne de kommende dage.

DMI oplyser også, at fem graders frost vil føles som 14 graders frost. Om natten vil det endda føles endnu koldere.

Det forventes derfor ikke, at man kan hoppe i forårstøjet i den nærmeste fremtid, på trods af, at kalenderen siger noget andet.