Regnen er begyndt i hovedstaden, og DMI har sat den røde lampe på.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Så er regnen endnu engang begyndt at sile ned i København, og kraftige byger er på vej sydøstpå til det sydlige Sjælland, Lolland-Falster og Møn.

Hvor DMI tidligere i dag sendte en risikomelding ud om muligt skybrud, er det nu blevet til et varsel. - Det betyder, at vi er lidt mere sikre på det. Det bliver opgraderet til et beredskabsvarsel. Nu har vi sat den røde lampe på, fordi der allerede er kraftige byger, siger DMI's vagthavende.

vand


- Der har lige været en ordentlig skylle på Lyngbyvej, siger han. Og de kraftige byger, der indeholder lyn og torden, og som er på vej ind over den østlige del af landet, kan godt betyde skybrud flere steder, der ikke er helt til at forudse - dog ikke så slemt som lørdag aftens regn, lyder det. - Der kan godt lokalt være skybrud, men som det var i går, det tror jeg ikke på, siger vagtchefen.
Regn i Roskilde
Også festivalgæsterne i Roskilde, der lige nu nyder solen på festivalens sidste dag, får regn igen søndag. - De får også noget, der kommer tordenbyger, lyder det.

Hvor skybruddet lørdag bød på mere end 100 millimeter regn, regner DMI altså ikke med at søndagens mulige skybrud bliver helt så slemt. Mange steder kan der dog alligevel falde mere end de 15 millimeter regn på 30 minutter, der altså betegner et skybrud.