Nye tal viser, at samfundets pris for diabetes er strøget mod himlen, og næsten 20 milliarder kroner ekstra om året er kommet på regningen i løbet af ti år. »En Hiroshima-Nagasaki bombe i sundhedsøkonomien,« advarer Diabetesforeningens direktør.
Følelsen i Jan Nielsens fødder forsvinder langsomt. Fodbade skal nøje tempereres, ellers er der risiko for, at fødderne bliver forbrændte. Hans fingre bliver stive og krogede, som knugede han om noget usynligt. Med jævne mellemrum kan han se frem til en operation i hånden for »kuskefingre«, som symptomet kaldes.
Jan Nielsen har diabetes – en sygdom, der ofte efterfølges af en slipstrøm af forskellige fysiske komplikationer. En sygdom, som over 300.000 danskere lever med, og som man regner med, at omkring 200.000 går rundt med uden at være blevet opdaget, hvilket gør den til landets største livsstilssygdom, skriver Berlingske.
Forskere fra Institute of Applied Economics and Health Research i samarbejde med Syddansk Universitet tegner nu et billede af, hvor dyr sygdommen faktisk er for Danmark og de mennesker, der til daglig skal leve med den og alle dens følgevirkninger: 31,8 milliarder kroner årligt lyder regningen på, når sundhedsudgifter, tabt arbejdsfortjenester og resten af regningen er gjort op. Alene til de direkte diabetes-relaterede udgifter.
Beløbet viser en voldsom stigning siden 2001, hvor sidste undersøgelse blev lavet. Her lød udgifterne på omkring 12 milliarder kroner. Det er især behandling af type 2-diabetes, der fylder i regnskabet. I modsætning til type 1-sygdommen er type 2 også betinget af livsstilsfaktorer og dækker over omkring 80 procent af diabetikere.
Jan Nielsen fik konstateret diabetes for små ti år siden. I årene efter har han langsomt mærket de fysiske og mentale følger, der kommer med en kronisk sygdom.
»Jeg er stadig tidligt i forløbet, men der er en stille og rolig fremadskridning i, at jeg får det dårligere og dårligere. Jeg kan se, at andre diabetespatienter har svære bivirkninger, dårlige nyrer, blindhed, hjerteproblemer og andre følgesygdomme. Det giver da ophav til nogle tanker om, at det kan blive værre. Og at jeg på et tidspunkt kan dø af det her,« fortæller Jan Nielsen.
Forskningsresultaterne, der offentliggøres torsdag peger især på følgesygdomme som for eksempel blindhed og amputationer som den store udgiftspost. Således koster en diabetiker uden komplikationer det danske samfund og sundhedsvæsen 91.189 kroner om året, mens en diabetiker med svære komplikationer koster 340.913 kroner. Og plejeudgifterne til en diabetiker med senfølger af sygdommen er 33 gange højere end for dem, der lever uden komplikationer.
Ifølge sundhedsøkonom og ph.d. Camilla Sortsø fra Syddansk Universitet, der er en af forskerne bag undersøgelsen, bør det sende et klart signal om, hvordan vi skal sætte ind over for sygdommen.
»Selvfølgelig skal vi forebygge diabetes, men vores undersøgelse viser, at det på kort sigt ikke er muligt at vende udviklingen i stigningen i antallet af diabetikere. Derfor skal vi fokusere på alle dem, der allerede lever med diabetes og gøre det nemmere, bedre og billigere at leve med sygdommen,« siger hun.
Samtidig med, at vi bliver bedre og bedre til at behandle diabetes, kommer der flere og flere nye tilfælde til på grund af en ældre befolkning og usund livsstil. Blandt andet er fedme, usunde madvaner og for lidt motion medvirkende til, at der kommer flere diabetikere i statistikkerne. Siden 2001 lever over 200.000 flere mennesker med diabetes i Danmark i dag.
»I folkemunde har diabetikere været ældre mennesker, som lidt selv er ude om det, bare kunne lade være med at spise alt det sukker, og man har jo traditionelt kaldt det »gammelmandssukkersyge«. Men der er ved at ske en udvikling, og man har måske undervurderet omfanget og omkostningerne. Mennesker i alle aldre får diabetes i dag, folk der stadig burde have mange gode år på arbejdsmarkedet, og som kommer til at være en udgift i sundhedsvæsenet år efter år,« siger Camilla Sortsø.
I Diabetesforeningen er man rystede over de nye beregninger.
»Det er en samfundsmæssig og økonomisk katastrofe, der absolut er større, end jeg havde frygtet. Herinde på kontoret kalder jeg det en »Nagasaki-Hiroshima-bombe«, der detonerer med den her rapport,« siger Henrik Nedergaard, der er direktør i Diabetesforeningen.
»Vi er nødt til at blive bedre til at opspore patienterne tidligere, så vi undgår, at de får svære komplikationer. Og så skal vi uddannede patienterne til at passe på sig selv. Uden de store sværdslag kan det være med til at halvere udgifterne, er min vurdering,« siger han.
Jan Nielsen forsøger efter bedste evne at holde komplikationerne fra døren. Han spiser sundt, cykler meget og tager altid trapperne.
»Det ligger hele tiden i baghovedet,« siger Jan Nielsen.
»Jeg har lagt min livsstil om, og jeg tænker meget over, hvad jeg spiser, og om jeg motionerer nok. I bund og grund prøver jeg jo at få det bedre. Både fysisk og mentalt,« siger han.
