Går du rundt og spekulerer på om din adresse er truet af vandmasser, når det næste gang vælter ned fra oven?

Så kig med på kortet her, der dog kun dækker Københavns-området, som var det, der blev hårdest ramt i weekenden.

Her er hele København inddelt i små firkanter, som dækker 100 gange 100 meter hver.

Hvis du kan finde den firkant, som rummer din adresse, så kan du også se hvor stor risikoen er for at dit hus eller din ejendom får oversvømmelse.

En lille grøn firkant med værdien 0 har mindst risiko. Rød med 6 har den største.

vand


Kortet bruges af forsikringsselskaber til at beregne præmier. Det er baseret på erfaring med oversvømmelser, informationer om kloaknettet i området, samt almindelig videnskabelig viden om hvordan vand opfører sig ved skybrud.

Det skal dog understreges, at kortet ikke i sig selv er nok til at sige præcist, hvor truet du er af vandmasser på din adresse.





Mange andre faktorer spiller ind.

For eksempel om du ligger som det øverste hus på din gade eller i bunden. Derudover så har det stor betydning om du har sikret frit afløb gennem riste, tagrender og dræn.

Du kan se det store kort fra Geomatic herunder. Vær opmærksom på, at det er en stor fil, og at den åbner som PDF.