1. Jørgen Nielsen

Hvad synes du om, at Københavns Zoo afliver løverne?

- Jeg kan godt forudsige, hvad der vil ske, hvis de ikke aflivede dem. Hvis du vil have en zoologisk have, så er det på de betingelser, og det er der så nogen, der ikke kan tåle, og det kan man ikke gøre noget ved.
Zoologisk Have har jo nok ringet rundt til andre zoologiske haver, og hørt om de kunne aftage løverne. Det er der så ikke altid, og så mener jeg, at de er nødt til at sørge for, at dyrene er sunde og raske, og så må de jo aflive dem, siger Jørgen Nielsen.

Er der forskel på, om det er en løve eller giraf?

Jeg må sige, at jeg sætter grænsen ved ligefrem at slagte en giraf. Det var ikke nødvendigt. Der er vi ikke kommet til endnu i Danmark. Man kan jo godt skille en ko ad og vise børn, hvordan den ser ud indvendig, men det kan man altså ikke med giraffer. Der mener jeg, at Zoologisk Have begik en fejl, siger Jørgen Nielsen.

2. Nadine Carrera, pædagog på udflugt.

Hvorfor er I her i dag?

- Vi er her i dag på grund af et projekt om isbjørne, så vi er i Zoologisk Have for at se isbjørnene.

Hvad synes du om den mediestorm, løveaflivningen har skabt?

Jeg synes det er til grin. Jeg går ud fra, at det er kompentete mennesker, der er herinde. Jeg er fuldstændig ligeglad med aflivningen, og jeg har tiltro til, at de har viden om det, siger Nadine Carrera, der var ude med børnehaven.

3. Regin Egholm, turist fra Færøerne.

Hvorfor er du her i dag?

- Jeg er ude for at se de smukke dyr, der er her, og for at vise dem til min kone. Hun er fra filippinerne, så hun har aldrig set de store dyr før.

Hvad synes du om, at København Zoo afliver løver?

Det er vel naturens gang, så det er helt i orden med mig. De bliver jo gamle ligesom os, hvor der jo er et generationsskifte, og det er der også i zoologisk have, siger Regin Egholm fra Færøerne.