Milena Penkowa er villig til at give sin højre arm for at få bare én time i sit gamle laboratorium på Panum Instituttet.
'Hun har kun én ting i hovedet… og det er hjernen.' Sådan lød overskriften i april 2009, da Berlingske senest bragte et større interview med Milena Penkowa. Dengang havde magasinet MS forståeligt nok kastet sin kærlighed på landets måske største komet inden for dansk hjerneforskning.
Hun havde få måneder forinden som kun 36-årig modtaget den prestigefyldte EliteForsk-pris. Hun var tilmed en karismatisk kvinde med en utraditionel forkærlighed for Formel 1 og Metallica. Ingredienser der appellerede til enhver journalist på jagt efter en succeshistorie. Et mindre Penko-mania var under opsejling blandt danskerne, der lige så stille havde fået øjnene op for en forsker, der ofte figurerede som kyndig hjerneekspert i aviser, TV og visse steder endda også som boganmelder og kostekspert. Godt to år senere sidder Berlingske igen i Milena Penkowas lejlighed i København.
Væk er EliteForsk-prisen, drømmejobbet på Københavns Universitet, mens der i offentligheden er blevet sået tvivl om den faglige anseelse. Parallellerne til dengang for godt to år siden er svære at få øje på. Det skulle da lige være, at der på væggen i lejligheden på Vesterbro stadig hænger billeder af Penkowa samt videnskabelige diplomer og hædersbevisninger. Den røde bil, hvor 'Milena' pryder nummerpladen, holder stadig parkeret tæt op ad kantstenen ved hovedindgangen. Og Metallica er da også fortsat den foretrukne musik og energikilde for Milena Penkowa, siden Weekendavisen for godt otte måneder siden kickstartede 'Penkowa-sagen', der er blevet kaldt den potentielt største universitetsskandale i nyere dansk historie.
LÆS OGSÅ:
- Metallica udgav i 2004 en dokumentarfilm, der skildrer de konflikter og kriser, bandet slås med. Medierne dømte Metallica opløst. Men trods flere psykolog- og terapiophold formår de at overvinde problemerne og vende styrket tilbage. Jeg gennemgår selv en rædselsfuld og afskyelig tid i øjeblikket, og jeg er af pressen for længst erklæret opløst. Men jeg har tænkt mig at vende styrket tilbage på samme måde, som Metallica gjorde det dengang, siger Milena Penkowa.
Hun har stadig kun én ting i hovedet. Og det er fortsat at kurere hjernesygdomme som Alzheimers og sclerose. Men det forudsætter, at hun får sit navn renset. En proces, hun erkender kan blive mere end svær, da hun føler, at mange på forhånd har dømt hende til trods for, at resultaterne af flere igangværende undersøgelser endnu ikke er tilvejebragt. Men hun lægger ikke skjul på, at hun flere gange i løbet af de seneste måneder har haft lyst til at tage til genmæle over for kritikeres beskyldninger.
LÆS OGSÅ:
- Da jeg eksempelvis læste, at min afdeling på Panum aldrig har eksisteret, var jeg ved at splitte min lejlighed ad af bare raseri. Men omvendt set, så er den slags så langt ude, at det taler for sig selv. Det er også en absurd selvmodsigelse, når man både kritiserer mit arbejde i laboratoriet og samtidig påstår, at laboratoriet aldrig har eksisteret. Et andet eksempel på en absurd beskyldning er historien om en affære med f.eks. Ralf Hemmingsen. Det er jo så grotesk, at jeg ikke engang vil bruge energi på dementi.
Milena Penkowa understreger vigtigheden af støtten fra baglandet, som hovedsagelig kommer fra forældrene og hendes to advokater, som er faste støtter i både op- og nedture. Hun henviser til den netop færdigbehandlede undersøgelse fra Rigsrevisionen, der for nogle uger siden frikendte hende for misbrug med private fondsbevillinger. Afgørelsen kom i forlængelse af skuffelsen over at blive frataget EliteForsk-prisen dagen forinden på baggrund af en betinget dom fra 2010. Fratagelsen sker officielt uden hensyn til de tre igangværende undersøgelser, der skal klarlægge omfanget af mulig uredelighed og eventuelt bedrageri i Milena Penkowas videnskabelige arbejde.
Netop den faglige anseelse er noget, som Milena Penkowa med næb og kløer kæmper for at opretholde i øjeblikket. Derfor er dagligdagen nu allerede fyldt op med at skrive diverse høringssvar til de verserende sager. Derudover tager hendes igangværende bogprojekter også en del tid.
- Jeg har en kollega, der er i gang med at skrive en bog om psykopati, hvor jeg bidrager med hjernevidenskabelige input. Derudover er jeg selv i gang med at skrive en hjernebog. Og så er jeg faktisk også i gang med at skrive en tredje og mere personlig bog, men jeg er lidt i tvivl om, hvornår den sidste bør udgives. Så jeg har nok at tage mig til, men jeg må indrømme, at jeg ikke laver det, jeg allerhelst ville. Jeg kunne give min højre arm for at få bare en time i mit laboratorium på Panum Instituttet. Jeg savner helt vildt min daglige hjerneforskningsaktivitet og mine projekter – eller kort sagt; jeg savner simpelthen bare mit liv.
LÆS OGSÅ:
Livet har siden hendes exit fra Københavns Universitet budt på en netop afsluttet foredragsturné, mens der også er tilføjet et ekstra familiemedlem i form af Milena Penkowas hund, Snubbi, der ligger rolig og lydløs i eftermiddagssolen. Men den 11 måneder gamle cockers-spaniel blev anskaffet ved lidt af et tilfælde.
- Det var faktisk bare meningen, jeg skulle passe ham i to uger, da han var godt to måneder. Han blev øjeblikkeligt glad for at køre bil og høre Metallica, og han deltog sågar i visse arbejdsopgaver. Og så var jeg jo helt solgt. Heldigvis kunne jeg beholde ham. Nu er han blevet en trofast ven i en svær tid. Han følger nærmest med mig overalt. Han elsker at rejse fasaner og kan blive ved i timevis, så nu overvejer jeg meget kraftigt at tage jagttegn, lyder det fra Milena Penkowa. Det er imidlertid ikke kun Snubbi, der har fungeret som fast støtte i et forløb, hvor nogle personer med private relationer til Milena Penkowa har trukket sig. Andre bakker hende op, og det er ifølge Penkowa ikke kun de nære venner og forældrene, der kommer med opmuntrende ord.
LÆS OGSÅ:
- Det eneste negative, jeg har oplevet, var i vinter, da nogen havde skrevet 'forskerfusk' i sneen på min bilrude. Men overordnet set har jeg faktisk kun oplevet folks støtte og opmuntringer. Selv folk, som jeg ikke kender, sender breve eller SMSer, hvor de opfordrer mig til at holde ud og kæmpe videre. Men det er selvfølgelig en selekteret gruppe, der tør henvende sig. De, der synes, jeg er det mest vederstyggelige på denne jord, kommer ikke over til mig, siger Milena Penkowa, der håber at få renset sit navn, så bekæmpelsen af hjernesygdomme igen kan få det fulde fokus.
