Guld-, sølv-og bronzemedaljer har fundet vej til BT. Både for design og for fotografi

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Bladrer du gennem BT, scroller ned over bt. dk eller tjekker nyheder på mobilen, tænker du måske ikke meget over det store arbejde, der ligger bag designet. Men der er en grund til at bruge kræfter på det.

For designet er et udstillingsvindue, der ikke kun skal vise, hvad BT har at byde på. Det skal også præsentere det på en måde, der stemmer overens med det, BT gerne vil sige og stå for.

Og det store arbejde har nu kastet ikke mindre end to sølvmedaljer og to hædrende omtaler af sig.

-Det er et stort skulderklap til BTs mange dygtige medarbejdere, der hver dag knokler for at formidle tabloide nyheder. Læserne har taget godt imod vores nye design, og nu får vi også hæder fra kolleger i branchen, siger ansvarshavende chefredaktør Olav Skaaning Andersen om de fine designpriser, der torsdag blev uddelt på Danske Mediers årlige konference.

Kæmpe fremgang

En af de kolleger i branchen, der har lagt mærke til det store designarbejde hos BT, er designkonsulent Ole Munk, der anmelder mediedesign i magasinet Journalisten.

- Jeg synes, avisen har haften kæmpe fremgang på designfronten. I mange år havde jeg et indtryk af, at den lagde sig i slipstrømmen på andre aviser, men nu har man i højere grad fundet sit eget udtryk. Avisen har fået en mere karakterfuld typografi, som er genkendelig.

Den har fået en identitet, siger Ole Munk, der også er fremhæver bt. dk som godt design.

For der skal være kontraster på nettet. Men ikke for mange, så det hele kæmper om opmærksomheden hos læseren. Balance er derfor vigtigt, og den har BT.

- Hvis alle råber højt, så er der ikke nogen, der bliver hørt. Sådan er det også grafisk. Hvis alt på et website råber højt, så er der ikke rigtig noget af det, der fanger ens opmærksomhed.

Der synes jeg, BT har fundet en rigtig fin balance, hvor man ser det, der bliver fremhævet, siger Ole Munk, som ikke har meget at udsætte på BTs nuværende design.

Kun én ting er han ikke tilfreds med. Logoet.

BT.

- Der er en klar identitet i hele BTs design.

Lige med undtagelse af logoet, som jeg synes er meget anonymt. Der er faktisk ikke andet at kritisere end logoet.

Dobbelt glæde

Ikke nok med, at BT har vundet priser for sit design, så har to af avisens fotojournalistpraktikanter vundet priser ved en international konkurrence for fotostuderende, College Photographer of the Year.

Her vandt Andreas Beck bronze i kategorien ' interpretive project', mens Bjarke Bo Olsen vandt guld i kategorien ' nyheder'.

- Der er bare nogle gange, når man er ude at fotografere, hvor man kan mærke, at der er et eller andet der. At der er noget godt, siger Bjarke Bo Olsen om sit billede fra en begravelse, hvor en sørgende kvinde kigger ind til kisten i rustvognen.

- Da jeg ser hende stå der i silhuet, kan jeg godt se, at der skal tages et billede af det. Det var jeg ikke i tvivl om. Men at billedet var til en guldmedalje, det havde jeg ikke lige forventet, siger guldvinderen og fortsætter: -Det er altid dejligt, når der bliver sat pris på det, man laver. Så jeg er rigtig stolt.