Tusindvis af lyn og voldsomme tordenskrald vækkede mange sjællændere tidligt i morges, og for dem der tog et kig ud af vinduet viste sig et spektakulært syn.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>For ikke nok med himlen rungede af tordenskrald og blev oplyst af lyn, så var det hele pakket ind et grumset gulligt lys, der fik mange til at gnide øjnene en ekstra gang.

smørum 2 cykel


For himlen så nemlig langt fra ud som den plejer ved daggry. Et sært gult skær fyldte himlen og fik det voldsomme uvejr til at se endnu mere dramatisk ud.

- Vi har også bidt mærke i det særlige lys, der var under tordenvejret i morges, og vores teori er, at  det skyldes tidspunktet hvor uvejret ramte, fortæller vagthavende ved DMI, Michael Skelbæk til B.T.

Kombinationen af solen der er på vej op i øst, hvor det er klart, og de tunge tordenskyer der hang over København, er årsagen til at himlen fik det gullige skær, siger Michael Skelbæk.

- Når solstrålerne rammer tordenskyerne nedefra, så bliver lyset brudt på en måde, der får himlen til at se gul ud, forklarer han.

Samtidig har den høje luftfugtighed også spillet ind på lysets brydning, og DMI har endda fået meldinger om, at himlen flere steder skulle have haft et grønligt skær.

- Det var bestemt et spektakulært syn i morges, og det er da også meget sjældent at det sker. For normalt rammer de voldsomme tordenbyger om aftenen og natten,siger Michael Skelbæk til B.T.

HAR DU BILLEDER AF DET SPECIELLE VEJRFÆNOMEN ELLER AF DE MANGE LYNNEDSLAG? SEND TIL 1929@BT.DK ELLER MMS 1929