Der er tre grunde til, at Nils Malmros ville lave ’Sorg og glæde’.
Filmen handler om den personlige tragedie, som ramte Nils Malmros i 1984. Her dræbte hans kone i en psykose parrets spædbarn.- Jeg kunne af gode grunde ikke lave den film, mens min kone var skolelærer, siger Nils Malmros.
- Men da hun blev pensioneret sidste år, var det ikke en hindring mere, afslører Malmros, der fortæller, at det først var, da hans kone Marianne opfordrede ham til at gøre alvor af det, han kalder sin ’afgørende film’, at han gik i gang.
- Du skal ikke lave den for min skyld. Jeg vil aldrig se den film. Men du skal lave den for din egen. Du har lavet alverdens film om sød, smertefuld ulykkelig kærlighed, men du mangler at lave filmen om at blive voksen, om gensidig moden kærlighed. Og filmen om at lære at elske.
Du skal fuldføre dit værk. Det er min gave til dig, fordi du reddede mit liv. Det sagde hun til mig. og måske havde jeg gået og ventet på det, siger Nils Malmros med en skælm i øjet.
Hvad er dit motiv til at lave en film under de helt usædvanlige omstændigheder?
- Det er der flere svar på. Det refleksmæssige svar er, at man som pårørende til psykiatriske patienter skal stå ved psykiske lidelser, og hvis jeg kan gøre nogen forståeligt, at man er skyldfri, når man er psykotisk, så er det meget fint.
Forældrene stod ved døren
- Men endnu vigtigere er det, at jeg frygtelig gerne vil sige tak til de forældre fra Mariannes klasse, der, fem dage efter vores datter var død, stod ved min dør med en erklæring fra samtlige forældre og elever, der bakkede Marianne op. Og ønskede hende tilbage som lærer. Og sige tak til skolen, Aarhus skolevæsen og det psykiatriske system.
Det er de praktiske grunde?
- Ja, og så er der det med at tage mig selv alvorligt som kunstner. Mit kunstneriske virke manglede den afgørende film. Alle de film om ulykkelig kærlighed bliver større ved, at jeg laver den her. Det vidste jeg ikke, da jeg lavede den. Men det ved jeg nu. Det her er den afgørende film, siger Malmros, der ikke er bange for at betegne ’Sorg og glæde’ som sin bedste film.
- Denne gang føler jeg mig helt sikker.
