Vi æder, danser og kommer hinanden ved til jul og påske. Det samme kan man ikke sig om pinsen, men hvorfor egentlig ikke? En læser undrer sig – her er svaret.
Af Videnskab.dkSelvom de fleste danskere hellere spiser brunch søndag eftermiddag end at gå til søndagsgudstjeneste, står vi alligevel på ryggen af en kristen arv.
Det kommer blandt andet til udtryk i vores højtider. Aftenen før Jesu fødselsdag giver vi hinanden gaver, danser om juletræet og spiser god mad. Når påsken sætter ind, spiser vi påskefrokoster, leder efter påskeæg og sender gækkebreve.
Pinsen er anderledes. Der er enkelte, der stadig tager ud for at se pinsesolen danse, men ellers gør pinsen ikke meget væsen af sig. Vi har fri, og det er dejligt. Men vi kommer ikke hinanden så meget ved som vi gør ved de andre højtider, skriver Videnskab.dk.
Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor starter ugen om mandagen?
Når pinsen ikke er så farverig en tradition her i Danmark, hænger det ifølge Carsten Jensen, leder af afdeling for kirkehistorie ved Københavs Universitet, sammen med, at vi tilhører en kristen retning, hvor Helligånden har levet et forholdsvist tilbagetrukket liv:
- Den danske folkekirke tilhører den lutherske retning inden for kristendommen – her har Helligånden traditionelt set spillet en mindre fremtrædende rolle, siger han.
Pinsen og Helligånden hænger nemlig nøje sammen. Ifølge Det Nye Testamente var de kristne disciple i krise efter Jesu død. For hvad gør man, når ens religiøse kilde ikke længere er der?
Læs også på Videnskab.dk: Julen er en kopi af romernes fest
En stor del af svaret kom 50 dage efter Jesus døde på korset. På den jødiske helligdag ’Shavout’ blev de kristne disciple pludselig opfyldt af Helligånden. Disciplene fik en stor karisma, og de begyndte blandt andet at tale flere forskellige sprog – eller tungetale, som det hedder inden for kristendommen.
På den måde kunne de kristne sprede Jesu budskab blandt de mange forskelligsprogede jøder, som flokkedes rundt i Jerusalem den dag.
Hændelsen blev tolket som et symbol på, at de kristne efter Jesu død skulle sprede hans budskab – ikke bare blandt jøderne i de kristnes nærsamfund, men også blandt hedninge længere væk.
Denne begivenhed var så vigtig for kristne, at kirken senere hen begyndte at se pinsen som selve den kristne kirkes fødselsdag.
Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor slår vi katten af tønden?
Nogle kristne retninger fejrer stadig Helligånden og dermed pinsens betydning. Det gælder ikke mindst de såkaldte pinsekirker, der blandt andet er kendetegnet ved, at de lægger meget større vægt på oplevelsen af Helligånden, end på at de formelle kirkelige ritualer er helt korrekte.
Selvom Helligånden stadig har betydning for lutheranere, giver den ikke så meget anledning til fest og farver som hos pinsekirkerne.
- I den lutherske retning af kristendommen er Helligånden den, der holder den kristne fast i troen, men man har traditionelt lagt mindre vægt på de karismatiske elementer og guddommelige gaver som f.eks. tungetale, siger Carsten Jensen.
Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor er 1. maj arbejdernes kampdag?
Årsagen til, at vi ikke kommer hinanden så meget ved til pinse, er ikke bare, at den danske folkekirke tilhører den lutherske retning inden for kristendommen.
Mere overordnet er vi danskere også så fremmedgjorte over for religion, at vi helt generelt har svært ved at forholde os til noget så ukonkret som Helligånden.
- Traditioner, der tager udgangspunkt i Helligånden, er nok svær for os danskere at få greb om, fordi der er tale om noget ret luftigt. Vi er gennemgående ret sekulariserede og rationelt tænkende, siger Carsten Jensen.
Dermed er danskerne faktisk ude af trit med den internationale udvikling. Pinsekirken er nemlig en af de hurtigst voksende retninger inden for kristendommen, forklarer Carsten Jensen.
- Flere og flere er begyndt at eftersøge en mere karismatisk og moderne form for kristendom – ikke mindst i 3. verdenslande, hvor pinsekirkerne med deres fokus på mere liv, rytme og sang ligger i bedre forlængelse af den form for religiøsitet, som folk allerede kender.
Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor falder påsken, som den gør?
Carsten Jensen minder dog om, at en mindre traditionsbundet og livlig form for kristendom også holder sit indtog i Danmark, hvor gudstjenester i højere og højere og grad kædes sammen med eksempelvis brunch og jazz.
Summa summarum: Årsagen til, at pinsen ikke gør så meget væsen af sig, er altså groft sagt, at vi danskere er en flok rationelle lutheranere – som dog er begyndt at blive interesserede i en mere karismatisk, ”jazzet” form for kristendom.
Andre artikler fra Videnskab.dk:
TEST: Hvor god er du til dialekter?
Mystiske edderkopper invaderer landet
Forskere: Fingre afslører længden på penis
