Når fagforeningsledere og indignerede politikere taler om de tusinder af langtidsledige, som i disse måneder står til at falde ud af dagpengesystemet, går et narrativ igen:

Fortællingen om den helt almindelige lønarbejder der i årevis har knoklet på arbejdsmarkedet og betalt ind til sin a-kasse for så pludselig at blive ramt af ledighed og som følge af halveringen af dagpengeperioden nu risikerer at skulle gå fra hus og hjem. Det skriver Berlingske tirsdag.

»Det er samfundets kernetropper, der typisk er lidt oppe i årene og uden nogen synderlig ledighedshistorik,« som arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen udtrykker det.

»Det er derfor, alle synes, det er så døduretfærdigt, at netop de risikerer at falde ud.«

Men ser man nærmere på karakteristikken af de omkring 50.000 langtidsledige, der er omfattet af regeringens akutpakker, vil man opdage, at den herskende fortælling skyder noget ved siden af virkeligheden.

I gennemsnit har landets akutledige nemlig været på forskellige former for offentlige overførsler i omkring halvdelen af de seneste 10 år.

10 procent af dem, svarende til cirka 5.000 mennesker, har allerede levet af overførsler i mindst syv af de seneste 10 år og altså kun været selvforsørgende i tre.

Det viser den første gennemgribende kortlægning af gruppen, som KLs nyhedsbrev Momentum har foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

En stor del af de såkaldt udfaldstruede ledige er altså ikke folk med 15 års uafbrudt arbejde, der pludselig er ved at falde ud af systemet. De er vugget ind og ud af overførsler de seneste mange år.

Forudsætningen for regeringens mange initiativer er ellers, at de akutledige er klar til at tage et hvilket som helst job.

Men den nye kortlægning viser ifølge professor i økonomi på Aarhus Universitet Michael Svarer, at en større del af målgruppen er så langt fra arbejdsmarkedet, at regeringens akutpakker langtfra rækker.

»Det er en gruppe, som kan være svær at få ud på arbejdsmarkedet, og der er ikke stærkt belæg for, at de nuværende initiativer med akutpakken vil have en stor effekt over for dem. Det vil formentlig kræve nogle større løntilskud. Og her taler vi betydeligt større end 25.000 kroner,« siger han til Momentum ifølge Berlingske med henvisning til den jobpræmie, som et firma i dag får for at ansætte en akutledig.

Gruppens karakteristika kan samtidig være med til at forklare, hvorfor de langtidsledige tilsyneladende heller ikke får de tusindvis af akutjob, der i disse måneder bliver slået op for at hjælpe dem, og derfor reelt er i risiko for at »falde ud af systemet«.

Og med »ud af systemet« menes først og fremmest udsigten til at ryge ned på kontanthjælpsniveau, påpeger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, om end ledige med hus, bil eller andre værdier i værste fald kan se frem til en fremtid helt uden offentlig forsørgelse.

»Udfaldstruet er jo ikke noget officielt begreb, men en slags socialpolitisk nødværgeord, som skal give billeder af, at man falder ud over kanten,« siger han.

Men faktisk har flere end hver femte af de akutledige allerede modtaget kontanthjælp én eller flere gange i løbet af de seneste 10 år, viser Momentums opgørelse.

Hele otte ud af 10 har desuden modtaget sygedagpenge mindst én gang i perioden.

Flertallet af de akutledige har altså allerede været i kontakt med andre overførselstyper end dagpengene.

Offentlighedens billede af målgruppen kan få stor betydning for, hvilke politiske initiativer der bliver iværksat, mener arbejdsmarkedsforsker på Syddansk Universitet Asbjørn Sonne Nørgaard.

Er det den »nederste del« af de akutledige med lang ledighedshistorik, der falder igennem systemet, kan det give anledning til diskussioner om, hvorvidt de ledige nu er placeret rigtigt på dagpenge, og om de overhovedet står til rådighed for arbejdsmarkedet. Men det vil næppe rokke ved dagpengeordningen.

Kan man til gengæld dokumentere, at der faktisk er hold i skræmmescenariet om, at den stærkeste tredjedel af akutjobberne med en lille ledighedshistorik, nemlig de tusindvis af helt almindelige LO-familier, ikke kun vil falde igennem dagpengesystemet, men også kontanthjælpssystemet og ender med at måtte gå fra hus og hjem, er historien en helt anden.

»Derfor bliver de næste måneder en kamp om tal og fortolkninger,« siger professoren.

»Hvor mange falder ud, når det kommer til stykket? Og hvem i akutgruppen bliver det? Det bliver helt afgørende for regeringen.«