Det bliver kaldt ‘pinligt’ af kritikere, mens anmeldere tager ordet ‘karaktermord’ i brug. TV2-programmet ‘På røven i Nakskov’ fortsætter med at skabe debat i aviser og på Facebook.

Programserien følger syv familier, herunder den førtidspensionerede fisker Ib Andersen, fra Nakskov og omegn, som af den ene eller anden grund lever på kanten af samfundet. TV2 har i et år fulgt familierne, men efter programserien havde premiere torsdag aften i denne uge, er kritikken af programmet vokset.

I et debatindlæg i Politiken som Kaare Dybvad, der er forfatter til bogen Udkantsmyten og folketingskandidat for Socialdemokraterne, er medforfatter til, står der bl.a.:

'Vi håber, TV 2 snart får øjnene op for, hvor pinligt deres program er.'

Læs også:

Over for BT uddyber han:

»Det er latterliggørende. Og formålet er at tiltrække seere. Man kobler det at være elendig sammen med det at være fra Nakskov. Det er en hån,« siger Kaare Dybvad.

Det er jo ikke forkert, at der er mange i Nakskov, som tilhører det, man kan kalde underklassen. Hvorfor er det forkert at skildre det?
»Det har jeg ikke noget problem med, at man gør. Men du gør det umuligt for folk at få et realistisk billede af, hvordan livet er i Nakskov, når du viser det på den måde. Hvis du havde lavet et program, som du kaldte ‘På røven som muslim’, så havde der været ramaskrig. Men når det er Nakskov, så er det o.k. at gøre nar.«

Læs også:

Så du mener, at man stempler og stigmatiserer en hel by?
»Ja,« siger Kaare Dybvad, der mener, at det er et ‘kæmpe problem’.

Efter premieren har flere anmeldere også skrevet med store bogstaver.

»Man nægter at tro på, at det kan være tilsigtet, men hele tv-projektet ligner et uagtsomt forsøg på at fuldende karaktermordet på byen,« lød det i Lolland-Falster Folketidendes anmeldelse af programmet, som BTs anmelder kaldte ’usmagelig fattigdoms-porno fra Danmarks røvhul’ og som har fået Facebook til at koge.

Læs også:

Programmet har dog også fået roser med på vejen. Forfatter, foredragsholder og samfundsdebattør Lisbeth Zornig Andersen, der selv er vokset op i et misbrugshjem på Lolland, udtalte i lørdagens udgave af BT, at hun synes programmet er ‘fremragende’.

Hos TV2 afviser man de seneste dages kritik:

»Det er en meget vigtig og væsentlig dokumentar-serie. Den giver en stemme til mennesker, der oftest kun er tal, og som sjældent bliver hørt. I dokumentarserien giver vi dem en stemme, og vi viser, hvordan livet rent faktisk udfolder sig. Det er ikke at udstille folk,« siger redaktøren for ‘På røven i Nakskov’, Mikkel Dyrting.

Læs også:

»Programmet har ingen intentioner om at hænge Nakskov som by ud. Programmet hedder ikke ‘Nakskov på Røven’. Det hedder ‘På røven i Naksov’, fordi det er et portræt af de mennesker, som af den ene eller anden grund er landet i økonomiske og sociale vanskeligheder og som bor i byen eller tæt på den,« siger han.

Redaktøren forklarer, at TV2 har ‘valgt stedet, hvor der er flest, som økonomisk set er virkeligt dårligt stillet.’

»En fjerdedel af befolkningen på Lolland er det, som vi i statistikker kalder socialt udsatte. Det er relevant at tage derhen, hvor problemet er størst,« siger Mikkel Dyrting, der tilføjer:

»Det er vigtigt, at vi får gjort opmærksom på, hvor store problemerne er, selv om der er nogen, der kan blive følelsesmæssigt trådt over tæerne.«

Han siger, at ‘man kunne have kaldt programmet mange ting, men de mennesker, der er med i programmet bor i eller tæt på Nakskov.’

»Og så har mange af dem selv beskrevet deres situation med, at de er ’på røven’,« lyder det fra redaktøren.

Det er en skuespiller, som bor på Frederiksberg, der speaker?
»Det er rigtigt, at det er en skuespiller, der speaker. I tv-programmer er det stort set altid professionelle speakere eller skuespillere, som lægger stemme til. Alle de medvirkende har set sig selv, og de har hørt den speak, der er skrevet i forbindelse med deres indslag, og det har de godkendt. Jeg kunne forstå kritikken, hvis man mente, at det, der blev sagt, var forkert,« siger redaktøren.

Han mener, at 'debatten bør handle om, hvordan de mennesker, der er på bunden af vores samfund, har det - og om det er dét Danmark, vi gerne vil have i fremtiden' og han oplyser, at de medvirkende 'har set det færdige program 1.’

»Og så har de set alle de scener, som de medvirker i, i de følgende programmer. De medvirkende har alle sammen godkendt det hele, og kan kende sig selv i det billede, vi tegner af dem. Når jeg ser program 1, ser jeg, at alle de medvirkende handler og agerer på de problemer, som de har. Jeg ser ikke ofrer, men handlekraftige mennesker, som trods store udfordringer tager hånd om deres problemer, og jeg synes ikke, at vi udstiller dem overhovedet. Tværtimod,« siger Mikkel Dyrting.