Det kræver tid, penge og en guide til internettets mørke side - The Dark Web - for at finde så bestialsk videomateriale, som politiet har fundet på Peter Madsen computer.
Der findes et marked for ekstreme pornofilm, hvor de medvirkende bliver dræbt på bestialsk vis. Der findes også både bagmænd, distributører og kunder, der er perverse nok til at betale dyre domme for de kriminelle dødspornofilm. Det forklarer flere førende eksperter til BT efter, at det i går kom frem i Københavns Byret, at Peter Madsen havde videoklip med ægte henrettelser af kvinder på sin computer.
»Det er ikke nyt for mig, at den slags her findes, og at der er et marked for det. Der er nogle, der tænder på den slags,« forklarer director of investigations i sikkerhedsfirmaet AS Solutions, Jan Jarlbæk, som også har en fortid i Nationalt Efterforskningscenter (NEC) under dansk politi, og det europæiske Europol.
Han forklarer, at der findes flere typer af den pågældende type film.
»Der findes både den slags, hvor det kun ser ud som om, at nogen bliver slået ihjel. Men der findes også den anden type, hvor de medvirkende bliver slået ihjel rigtigt. Det må vi konstatere,« siger Jan Jarlbæk.
Anklagemyndigheden forklarede i går i Københavns Byret, at filmene på Peter Madsens computer indeholdt tortur og drab begået ved halshugning og afbrænding. ‘Henrettelsesfilm’, som anklageren karakteriserede som ‘ægte drab’. Selv nægtede Peter Madsen kendskab til materialet, som er fundet via links på hans computer, som førte videre til en harddisk i hans værksted.
Politi og anklagemyndighed har ikke uddybet indholdet af de såkaldte henrettelsesfilm nærmere, udover at der er tale om kvinder, der bliver henrettet og at filmene er produceret i udlandet.
Jan Jarlbæk understreger, at man skal skelne mellem film, hvor personer henrettes i krigszoner. For eksempel som det ofte er set i videoklip produceret i Islamisk Stat. Og så den type, hvor der er tale om decideret dødsporno. Det vides ikke hvilken type film, som er blevet fundet på Peter Madsens computer.
»Den store forskel på de to ting, er at den første slags film er produceret til skræk og advarsel. Det andet er lavet som en vare, som der rent faktisk er kunder til, der tænder på den slags,« siger han.
Den sidstnævnte slags film falder man ikke over ved simpel Google-søgning på det almindelige internet. Man skal derimod have adgang til det mørke internet, det såkaldte “dark web”, fortæller it-eksperter Peter Kruuse, der teknisk direktør og medstifter af sikkerhedsfirmaet CSIS.
»Det er relativt let at finde en guide, som kan lede en til ‘dark web’. Men på det mørke net skal man til gengæld bruge tid på at finde den ‘rigtige’ vare. Der er mange fuskere derude, man bliver nemt snydt af falske varer, og man risikerer også at støde ind i politiet, så det kræver at man bruger en dag eller to på at lede efter de rigtige kilder,« siger Peter Kruuse.
Men det kræver ikke kun tid at finde den slags film.
»Det er ikke materiale, man får foræret. Man betaler for det, og ofte er der tale om auktioner, hvor man byder på det,« siger han.
»Det er en industri og dem, der står bag, er skruppelløse mennesker, som på brutal og kynisk vis tjener penge på stakler. Der er desværre en råddenskab, som er opstået med internettet og særligt fødslen af ‘dark web’, hvor køber og sælgere langt lettere kan finde hinanden og skjule sig for politiet. I dag finder du alt ude på dark web. Snuff film, lejemordere, narkotika og børnepornografi og menneskehandel. Internettet er blevet det perfekte medie til at videreformidle den slags til mennesker med syge interesser. Det er en voksende sort masse, som er svær at bekæmpe,« siger Peter Kruse.
Han tør ikke skyde på, hvor stor industrien bag lige netop ‘snuff film’ er, eller hvor bagmændene har til huse. Alt politiet vil oplyse om produktionsstedet er, at det er film fra udlandet. Til gengæld gik anklager Jakob Buch-Jepsen så langt som at betegne materialet som ‘ægte drab’. Peter Kruuse tør dog ikke give sit bud på, hvordan det er blevet undersøgt.
»Jeg er ikke ekspert i, hvordan man verificerer den slags, men politiet må jo vide det, siden de tør slå det fast.«
Jan Jarlbæk kender heller ikke omfanget af produktionen af såkaldte snuff-film.
»Jeg ved ikke, hvor stort det er. Det er noget, som bliver produceret i de mørkeste afkroge af internettet. Mit bedste bud er, at det er en niche. Men vi må konstatere, at det findes. Der er bagmænd derude, som er leveringsdygtige,« siger han.
Jan Jarlbæk forklarer, at den type film her ofte vil blive produceret i tredjeverdenslande, hvor det offentlige system fungerer dårligt.
»Det er oplagt at gøre i lande, hvor man kan gemme sig og hvor myndighederne antager en karakter, hvor man kan betale sig fra det, hvis man bliver opdaget,« siger han og fortsætter:
»Man skal også huske på, at det kræver meget logistik at lave den slags film. Du skal finde nogle, som skal slås ihjel. Du skal også finde nogle, som er villige til at gøre det, og du skal have et stort setup med optagelsesudstyr og den slags,« siger Jan Jarlbæk.
Efterforsker var vidne til dødsporno: Det var oprørende
Danske Jan Jarlbæk har engang i forbindelse med sit arbejde set en såkaldt snuff-film. Den viste sig dog at være falsk.
»Det var meget oprørende. Selv for os, som var ansat til at efterforske den slags,« siger Jan Jarlbæk, director of investigations i sikkerhedsfirmaet AS Solutions, som også har en fortid i Nationalt Efterforskningscenter (NEC) under dansk politi, og det europæiske Europol.
Han forklarer, at man på filmen så en mørklødet topløs kvinde, der så ud til at blive myrdet med en pistol med lyddæmper.
»Det var dengang, hvor internettet var noget helt nyt. Det så ægte ud, men det viste sig, at drabet ikke var ægte,« siger han.
Det kom frem i Københavns Byret i tirsdags, at Peter Madsen havde film med det, som anklager Jakob Buch-Jepsen kalder 'ægte drab på kvinder'. Det er dog uvidst om der er tale om deciderede snuff-film eller deciderede henrettelser fra andre lande.
