Vandet risler. De bugter sig gennem marker, skove og enge. Og de er hjemsted for insekter, fisk og planter.
De danske vandløb har for vane at leve et fredsommeligt liv i den danske natur. Men siden BT 8. februar afslørede, at den nu tidligere miljøminister Eva Kjer Hansen (V) havde kopieret store dele af et oplæg til en ny plan for de danske vandløb fra en skrivelse fra landbrugslobbyen Bæredygtigt Landbrug, har der været stort drama. Det hele kulminerede tirsdag aften, da De Konservative rejste mistillid til Eva Kjer Hansen på grund af tvivlsomme beregninger i regeringens nye landbrugspakke.
Stridens kerne er groft sagt: Skal vandløbene beskæres og tjene som afvandingsrør for landmændenes forsumpede marker, sådan som det f.eks. var i 1960erne, hvor kilometervis af danske åer blev rettet op? Eller skal de igen være naturlige med sumpede enge med et rigt dyre- og planteliv til følge.
Den nu forhenværende minister anklages for – i tæt alliance med en udskældt landbrugslobby, som kæmper for mere gødning og afskaffelse af randzoner – at ville nærme sig ’de gamle dage’.
Som fortalt tidligere i BT, var det netop landbrugslobbyen, Bæredygtigt Landbrug, der dikterede store dele af den plan, Miljø- og Fødevareministeriet har lagt frem, og som skal fjerne mere grøde i de danske vandløb.
Vil de våde marker til livs
BT har mødt vandløbenes ‘grand old man’, den pensionerede biolog og arkitekt for den første rigtige miljøvenlige vandløbslov tilbage i 1982, Bent Lauge Madsen, ved Stevns å ved Køge.
Stevns å er et synligt eksempel på landmændenes frustrationer. Her er vandet løbet over åens breder, og det gamle engområde omkring åen er lige nu dækket af vand. Landmænd, der tidligere havde opdyrket engområdet, er for længst skræmt væk.
Bent Lauge Madsen fortæller, at regeringen og landbrugets plan om at beskære mere grøde for at komme de våde marker til livs, ikke vil have nogen effekt.
Han peger ud på den oversvømmede å og konstaterer, at der ikke er noget grøde.
Grøden er visnet, og det er den altid om vinteren, som i øvrigt er den periode landmændene oplever flest oversvømmelser.
Lauge Madsen kender de sidste 30 års arbejde i vandløbene, og han ved om nogen, hvorfor ministerens plan sætter sindene i kog i flere kredse.
»Vi har forbedret mange vandløb, og de er blevet det sted i naturen, vi har set de allerstørste forbedringer for bio-diversitet – dvs. de er blevet til gode levesteder for fisk, smådyr og planter. Vi er uofficielle verdensmestre i den disciplin. Mine bøger bliver oversat til kinesisk og spansk. Det er fordi, andre lande vil vide, hvordan vi gør.«
Skånsom grødeskæring
»Vi har virkelig fået pæne ørred-vandløb, som er mange penge værd. For det er her havørrederne fødes, og de er basis for et betydeligt turist-lystfiskeri,« siger Bent Lauge Madsen.
Det er altså blandt andet det, der, ifølge biologen, er på spil, hvis alliancen mellem miljøministeren og landbruget vinder.
Resultaterne gennem de sidste mange år i de danske vandløb er nemlig opnået ved en skånsom grødeskæring, som betyder, at der kun fjernes plantevækst en gang, måske to gange, om året i vandløbets strømrende. Dvs. i midten, men ikke i hele vandløbet. Samtidig er flere vandløb blevet genslynget; sagt på en anden måde får de lov at bugte sig helt naturligt - i stedet for at være lige afløbskanaler.
Tæt alliance
At spørgsmålet om, hvordan vi vedligeholder vores vandløb lige nu er kommet på dagsordenen skyldes i høj grad, at dansk landbrug er i økonomisk uføre. Bøndernes gæld nåede i 2014 op på 371 mia. kr. Dertil er kommet en ny Venstre-regering med Eva Kjer Hansen i spidsen for et nyt stort ministerium for miljø og landbrug, som har indgået en usædvanlig tæt alliance med landbruget. Sammen har de sat fokus på flere grønne reguleringer, som især Bæredygtigt Landbrug ser som en økonomisk hæmsko.
Det er dét problem, man skal have for øje, da Eva Kjer Hansen i efteråret døbte de ellers fredelige danske åer ‘de forhadte vandløb’. For mange miljøhensyn bremsede vandet i at løbe i åerne, og ifølge Bæredygtigt Landbrug har det kostet landbruget dyrt. ‘Vandplanerne har været med til at gøre livet unødvendigt svært for landmændene,’ formulerede Eva Kjer Hansen det.
Bent Lauge Madsen understreger, at landbruget – paradoksalt – i dets iver efter at grave i vandløbene selv har ødelagt den naturlige afvandingsmekanisme.
Det er det, der er sket i Stevns å, som er blevet gravet både lige, dyb og bred.
Kort fortalt begyndte landbruget at dyrke markerne helt nede ved åen. De steder som vi kender som enge, og som Bent Lauge Madsen kalder ’åsenge’ er flere steder opdyrket.
»Når det regner meget, så går vandløbet over sine breder. Det har de altid gjort. Derfor har alle vandløb fra naturens hånd en åseng. Der løber vandet over og står stille, indtil der er plads igen i vandløbet,« forklarer Bent Lauge Madsen og fortsætter:
»For at undgå de helt naturlige oversvømmelser begyndte landbruget at grave åen dybere. Men hver gang de gravede, så nærmede de sig havets overflade. Dvs. faldet i åen blev tabt, og dermed blev den dårligere til at føre vandet væk.«
Derfor vil det ikke nytte noget at vende tilbage til den ’gamle’ plan.
Ifølge biologen vil det endda kunne få fatale konsekvenser de steder, hvor der stadig er hældning til at vandet kan løbe.
Flytter oversvømmelserne
»Når vandet løber vildt igennem et vandløb, så river det bund og sider op, og der kommer sand-vandring. Så kan det godt være, at man kan redde nogle landmænds marker øverst oppe i vandløbet, men problemet eksporteres til kollegerne længere nede. Det Eva Kjer Hansen opnår er, at hun flytter oversvømmelserne,« forklarer Bent Lauge Madsen.
Han nævner Holstebro som en endestation for vand, der får lov til at fare lige igennem. En by, der lige nu oplever store oversvømmelser.
Ifølge Bent Lauge Madsen skal vi i stedet have vandbremsen tilbage i vandløbene. Det vil sige fortsætte det arbejde, som har været i gang med restaureringer af de naturlige vandløb.
Og mens det i Danmark lige nu diskuteres, om vandløbene skal renses mere, så kigger andre lande mod de danske resultater.
»I Tjekkiet, hvor jeg arbejder en del, der er man i fuld gang med at genskabe de naturlige vandløb for at forsøge at minimere oversvømmelser i Prag. Jeg har haft adskillige tjekkiske delegationer på besøg ved danske vandløb, hvor de så, hvordan vi behandlede vandløb for at minimere risikoen for oversvømmelser,« siger Bent Lauge Madsen.
Bent Lauge Madsen fortæller, at da vandløbsloven blev lavet tilbage i 1982, hvor miljøet for første gang rigtigt kom på dagsordenen, var det rent ’anarki’. Mange vandløb var blevet renset og gravet alt for brede.
Nu håber han ikke, at Venstre vil ødelægge årtiers arbejde.
