Arbejdstid. Det er en leders ret at lede og fordele arbejdet. Også i Folkeskolen. Danskerne bakker op om KL i kampen om lærernes arbejdsstid.
Det er ganske naturligt på de fleste arbejdspladser, og sådan bør det også være i folkeskolen:
Det er den enkelte skoleleders ret at beslutte, hvordan hans eller hendes lærerstab fordeler arbejdstiden mellem undervisning, forberedelse og møder – det skal ikke være reguleret af lærernes overenskomst.
Så klar er meldingen fra danskerne dagen efter, at forhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation om en ny overenskomst begyndte i Forligsinstitutionen. 64 pct. af danskerne er enten ’enig<saxo:ch value="226 128 153"/> eller ’overvejende enig<saxo:ch value="226 128 153"/> i, at det er skoleledernes ret at lede og fordele arbejdet, og at der ikke skal stå en overenskomst, der siger noget andet, mellem dem og lærerne. 24 pct. er ’overvejende uenig<saxo:ch value="226 128 153"/> eller ’uenig<saxo:ch value="226 128 153"/>, viser en måling, som fra TNS-Gallup har lavet Berlingske.
KL-chefforhandler, Michael Ziegler, der fredag varslede en lockout af lærerne, er tilfreds med danskernes støtte.
»Grundlæggende er jeg glad for, at befolkningen kan se formålet med det, vi prøver at gøre. Jeg er især glad for, at de også kan se det, selv om vi tog det alvorlige skridt at lockoute. Vi forsøger netop at gøre skolen bedre ved at gøre reglerne mere fleksible,« siger Michael Ziegler.
Danmarks Lærerforening ønskede i aftes ikke at kommentere Berlingskes måling med henvisning til, at lærerforeningen ikke for nuværende kommenterer på målinger, der relaterer sig til de igangværende forhandlinger i Forligsinstitutionen.
Det vil formanden for foreningen Skole og Forældre, Mette With Hagensen, derimod gerne.
»Der er mange skolebestyrelsesmedlemmer, som undrer sig over, hvor mange tiltag der ikke kan lade sig gøre på grund af særlige regler for lærerne. Sådan er det jo ikke på forældrenes egen arbejdsplads. De efterspørger mere fleksibilitet i skolen,« siger hun.
Regeringen skal blande sig udenom
Michael Ziegler og Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, mødtes i går til den første forhandling om lærernes arbejdstid i Forligsinstitutionen med forligskvinde Mette Christensen for bordenden, efter parterne ikke selv har kunnet blive enige om en ny overenskomst. Finder parterne ikke en løsning her, vil danske forældre og deres skolebørn, hvis regeringen vel og mærke ikke ikke griber ind, blive mødt af låste døre på landets folkeskoler fra den 1. april. Parterne mødes igen mandag.
Mens parterne i går forhandlede i forligsinstitutionen bredte konflikten sig til andre andre offentligt ansatte i kommuner og regioner, da forhandlingsfællesskabet for de offentligt ansatte i kommuner og regioner, KTO, afviste at godkende det overenskomstforlig, som man ellers havde aftalt med kommunerne. Ifølge Fagforeningen FOA’s formand Dennis Kristensen i sympati med lærerne, der i følge ham og Anders Bondo Christensen ikke har været i realitetsforhandlinger med KL indeholdende udspil, konstruktiv diskussion og lydhørhed, som hører sig til.
Kampen om lærernes arbejdstid har stået på i tre måneder, men tog søndag en ny drejning, da økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager på forsiden af Berlingske beskyldte lærerforeningen for at skabe myter om den reform af folkeskolen, som regeringen har præsenteret. Et angreb fra Vestager, der hos Bondo, men også Enhedslisten og Dansk Folkeparti, blev læst som utidig indblanding fra regeringen og et brud på den danske forhandlingstradition. Hos regeringen er vurderingen, at reformen af folskolen og ønsket om flere undervisningstimer kræver et opgør med lærernes arbejdstidsregler.
Men handler det om at vinde danskernes sympati, skal den næste minister måske passe på. Ifølge Gallupmålingen mener er 49 åct. enige eller uenige i, at politikerne kan udtale sig om folkeskolereformen, mens forhandlingerne står på. 39 pct. mener det modsatte.
