Trods krisen mangler danskere motivation til at tage arbejde på restauranter og hoteller.
- Selv om ledigheden er vokset, har vi medlemsvirksomheder, som ikke kan skaffe folk til lavtlønsjobs. Det er ikke geografisk betinget, men et bredt fænomen over hele landet, og det må jo være fordi, at de ledige mangler motivation til at arbejde, siger direktør i Horesta, Katia Østergaard, til Berlingske.
Den tendens nikker man genkendende til hos sushikæden Dondon, hvor blot fem af de i alt 60 fuldtidsansatte er danskere.
- Vi ser generelt meget få ansøgninger fra danskere til fuldtidsjob i vores køkkener. Det er mit indtryk, at de ikke er interesserede i job med skæve arbejdstider. Det er den sværeste generation, jeg har oplevet i mine 25 år i branchen, siger direktør Lars Matell-Hyllested til Berlingske.
I øjeblikket er 35.000 jobklare danskere på kontanthjælp, mens 6.000 har været det uafbrudt i seks år, viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Samtidig søgte virksomhederne forgæves medarbejdere til 8.100 fag- og ufaglærte job i efteråret. Men kommunerne mener, at de administrerer efter reglerne.
- Hvis ikke man står til rådighed, ryger kontanthjælpen. Men de her job fører kun sjældent til et fast job, og vi forsøger først og fremmest at give de ledige uddannelse og arbejde med et fremtidsperspektiv. Ofte søger de her virksomheder jo kun ledige i tilskudsjob, så de kan få gratis arbejdskraft, siger formand for KLs arbejdsmarkedsudvalg, Erik Nielsen (S).
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) barsler med en kontanthjælpsreform, som vil indføre en strammere rådighedsvurdering og stille krav til unge om at tage en uddannelse eller et arbejde for deres kontanthjælp.
- Hvis de her tal udelukkende dækker over, at ledige ikke står til rådighed, er det endnu et eksempel på, at vi har behov for at stramme rådighedsreglerne, siger hun til Berlingske.
