Ny spørge-guide skal hjælpe danskere gennem samtalen med sygehuslægen og sikre, at patienten får svar på de nødvendige spørgsmål.
Hvilke risici er forbundet med undersøgelsen? Hvornår får jeg svar? Kan der være tale om kræft?
Det er nogle af de spørgsmål, som danskerne glemmer at stille, når de står ansigt til ansigt med lægen på sygehuset.
Nu vil Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden opdrage danske patienter til at blive bedre til at stille de opklarende spørgsmål. Det viser sig nemlig, at seks ud af 10 patienter har oplevet, at de efter en samtale på sygehuset har glemt at spørge om noget.
Men det skal en nyudviklet »spørge-guide« rette op på. Det er en mappe, der blandt andet kan hentes på internettet, og som rummer en række gode råd og forslag til spørgsmål, man skal huske at stille lægen.
- Læger og sygeplejersker er ikke tankelæsere og kan derfor ikke tage højde for de bekymringer og usikkerheder, vi ikke siger højt, siger Beth Lilja, der er direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
- Jo mere jeg spørger som patient, jo lettere er det for læger og sygeplejersker at finde den behandling, som er den rigtige for mig. Eksempelvis om der er andre muligheder end operation, som jeg ville foretrække. Men spørgsmålene kommer ofte ikke af sig selv, og her kan guiden hjælpe, siger Beth Lilja.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden har lavet en undersøgelse blandt 718 personer, der inden for det seneste år har været i kontakt med sygehusvæsenet. Knapt halvdelen af de adspurgte svarer, at de sjældent eller aldrig overvejer at tage en pårørende med til samtalen på sygehuset.
- Det er min erfaring, at lægerne og sygeplejerskerne byder det velkomment, når man spørger mere ind til sin sygdom. Man er ofte følelsesmæssigt påvirket, når man sidder som patient og skal tage stilling til sin sygdom i en konsultation, og derfor kan det være svært at huske alt og få det noteret ned. Derfor er det godt at tage en pårørende med til samtalen, der kan hjælpe med det, siger Beth Lilja.
Hun ser specielt kommunikationen med sygehuslægerne som et vigtigt indsatsområde.
- Det er nok lettere at vende tilbage til den praktiserende læge, hvis man skal følge op på noget bagefter. På et hospital er det straks lidt sværere at få fat på den læge, man har talt med, siger hun.
Initiativet med en spørge-guide hilses velkomment hos foreningen Yngre Læger med 11.191 medlemmer blandt sygehuslægerne.
- Det kan vi bakke fuldstændig op omkring. Vi har et forvejen et fokusområde omkring patientforløb, og det her passer som fod i hose til vores bestræbelser på at sikre god dialog mellem læge og patient, siger Lisbeth Lintz, formand for Yngre Læger.
Hun frygter ikke, at spørgeguiden kan give samtalerne et krampagtigt forløb.
- Nej, jeg tror, at alle redskaber er et gode, når det gælder om at sikre et optimalt forløb. Hellere aktive og spørgelystne patienter end det modsatte, siger Lisbeth Lintz.
