I 2050 har Danmark den højeste pensionsalder blandt 34 lande i den vestlige verden, viser ny rapport fra OECD. Samtidig er vi et af de lande, hvor folk får færrest år som pensionister.
Udover at spare op til tilværelsen som pensionist lægger vi danskere også mange planer for alt det, vi skal nå som folkepensionister. Men det er langt fra sikkert, at vi når at realisere alle drømmene. Sammenlignet med andre lande kommer danskerne nemlig i fremtiden til at leve færrest år som pensionister.
Det skriver Ugebrevet A4.
Danske mænd kan i år 2050 kun se frem til i gennemsnit at leve 17 år som folkepensionister, mens danske kvinder tilsvarende kan se frem til 20 år som pensionister.
Det viser en opgørelse over pensionsaldre fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD.
Danmark vil sammen med Italien i 2050 have den højeste pensionsalder overhovedet i OECD-landene, nemlig 69 år.
Flere samfundsforskere vurderer dog, at ingen endnu kan forudsige, hvor mange år der venter os på fremtidens arbejdsmarked.
- Vi er helt fremme i avantgarden på pensionsområdet. Ingen andre er gået så langt. Det er nok ikke helt gået op for befolkningen, hvad det er, man har vedtaget, siger professor og arbejdsmarkedsforsker Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet, til Ugebrevet A4.
De forhøjede pensionsgrænser skyldes blandt andet, at Danmark i 2006 besluttede at levetidsregulere pensionsalderen, hvilket betyder, at jo længere vi lever, jo højere bliver pensionsalderen.
Ifølge velfærdsforsker Bent Greve, Roskilde Universitetscenter, udfordrer scenariet den indforståede velfærdskontrakt, vi har med hinanden. For hvorfor arbejde og betale en høj skat i en hulens masse år på arbejdsmarkedet, hvis ikke der bliver tid i den tredje alder til at nyde resultatet af anstrengelserne?
- Det afgørende bliver, om folk oplever det som logisk retfærdigt, hvor mange år man bidrager med på arbejdsmarkedet, og hvor mange år man får til at nyde sit otium i bagefter, siger Bent Greve til Ugebrevet A4.
Desuden vil der være stor forskel mellem den pensionerede tandlæge og den pensionerede jord- og betonarbejder.
Lektor Henrik Brønnum-Hansen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet offentliggjorde i samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i marts i år en undersøgelse, der påviste, at den rigeste fjerdedel af danske mænd i 2011 kunne forvente at blive 82 år, mens den fattigste fjerdedel af danske mænd kun bliver 72 år.
Samtidig er forskellen næsten fordoblet de seneste 25 år. I 1987 var forskellen mellem rige og fattige mænd kun 5,5 år.
