'Hvad er det for noget pladder? Der er masser af næring i mad uden mælk.'
Sådan lyder en af de mange kritiske kommentarer på Arlas Facebook-side, efter at mejeri-koncernen er kommet i stormvejr efter en kampagne, som blev lanceret 1. april.
Mange danskere troede nok, det var en aprilsnar, da Arla annoncerede, at de havde skabt en mælk 'uden mælk', og at indholdet af kartonen var 'garanteret uden næring'. Men selvom der ganske rigtigt ikke kommer en 'mælk uden mælk' i kølediskene, så er den fiktive drik mere og andet end en joke.
Den er nemlig startskuddet til en kampagne, der vil sætte fokus på, at 'at debatten om sundhed er kørt af sporet'.
'Det bugner med information om sundhed i medierne og på internettet. Myter, personlige anekdoter og pseudovidenskab fylder mindst lige så meget som fakta,' lyder det på Facebook fra mejerigiganten, der senest har været i skriftligt slagsmål med mediepersonligheden Peter Falktoft, som længe har haft et horn i siden på mælkeindustrien.
Peter Falktoft har blandt andet på Twitter været repræsentant for det, som Arla kalder kalder 'personlige anekdoter og pseudovidenskab', som blandt andet går på, at pattedyr som vi mennesker ikke er skabt til at drikke mælk i de voksne leveår, at komælk udelukkende er skabt for kalven, og at 'det er fejlagtigt information og indoktrinering gennem en menneskealder i et landbrugsvenligt politisk klima, at vi forandelediges til at tro det er godt for os.'
Samtidig hævder Peter Falktoft, at han er mindre syg og ikke længere vrider om på sine ankler, efter han er holdt op med at drikke mælk.
Men noget tyder på, at Arla ikke har været så gode til at få deres budskab igennem. I hvert fald mener flere danskere, at koncernen er decideret upassende og sparker til andre produkter - såsom havre-, soya- og mandelmælk - for at fremme deres eget, når de skriver, at mælk uden mælk ikke indeholder næring.
'Tænk at lave en kampagne der reelt går ud på at miskreditere andres produkter. Det er der ikke meget 'glimt i øjet' over. Hvad med at holde jer til at hylde jeres egne produkter,' lyder det fra Louisemarie Dennung.
'Arla - her gik I langt over grænsen... Hvis man som virksomhed er SÅ barnlig (for ikke at sige direkte løgnagtig) i sin argumentation, så har man altså tabt - rigtig rigtig meget! Og jeg er altså jævn forbruger af mælkeprodukter - men fremadrettet bliver det IKKE jeres produkter, der kommer med hjem. Hold nu op, hvor er det trist at se jer synke SÅ lavt,' skriver Michelle Ulstrup Thomsen, der tilføjer, at Arla har jokket i spinaten og burde tage ansvar.
Men på Facebook skriver Arla, at de ikke har haft til hensigt at rakke ned på mælkealternativer eller på de veganere, der forsager koncernens produkt.
'Vi kan se, at nogen vælger at forstå det sådan, at vi rakker ned på mælkealternativer, men det er faktisk ikke tilfældet. Mælk uden mælk handler ikke om plantedrik versus mælkedrik, tværtimod. Mælk uden mælk er et startskud til diskussionen om, at sundhedsfrygten har taget overhånd. Den ene dag må man ikke spise æg – nu er de in igen. Den næste dag får hvidt brød på puklen. Den tredje dag er det soya. Den fjerde dag er det rosiner og kanel, der står for skud. Om et par uger er det slut med ingefærshots,' skriver Arla.
'Som veganere oplever nogle af jer garanteret også, at folk angriber jeres fødevarevalg og påstår, at det ikke er sundt at leve på den måde. Det synes vi sådan set er synd – tro det eller ej – for det er med til at afspore debatten og kridte fronter op. Vi er kede af den sundhedsforvirring og fødevare-dæmonisering, der eksisterer i Danmark. Selvfølgelig fordi mælk er et symptom i den debat, men også fordi det begrænser den almindelige forbrugers mulighed for at følge det overordnede kostråd: Spis varieret og ikke for meget.'
Berlingske Business har talt med Frederik Preisler, kreativ direktør i virksomheden Mensch, der arbejder med reklamer og kommunikation, og han mener, at Arla med fordel kunne have ladet kampagnen forblive en aprilsnar.
»Man har bygget det op til at være en større og længerevarende kampagne, og derfor kan det godt være, at det begynder at stramme en smule. Når man bruger ironi på den her måde, er det et tveægget sværd, fordi man til en vis grad også latterliggør og håner alle de mennesker, som er i tvivl om, hvorvidt mælken har de påståede sundhedsfremmende egenskaber,« siger Frederik Preisler.
