Mens politikere, lobbyister og tusindvis af danskere fejrede dette års folkemøde på Bornholm, trængte et russisk overvågningsfly 15. juni ind i dansk luftrum, før det to minutter senere drejede af.
Flyet var en del af en gruppe på fem russiske militærfly, som befandt sig i umiddelbar nærhed af dansk luftrum, og som to danske F-16-fly derfor måtte på vingerne for at identificere og afvise.
Hændelsen, som fremgår af en aktindsigt, der er i Berlingskes besiddelse, er på sin vis ikke overraskende. For det sker jævnligt, at F-16-jagerne som led i det såkaldte afvisningsberedskab må på vingerne for at kontrollere ukendte fly tæt på dansk luftrum. Og det sker også en sjælden gang, at den danske suverænitet – præcis som 15. juni – bliver krænket.
Alligevel er hændelsen under Folkemødet interessant, fordi russiske fly i langt flere tilfælde end tidligere kommer så tæt på dansk luftrum, at det danske luftforsvar må reagere og sende F-16-flyene på vingerne.
Tal fra Forsvarskommandoen viser således, at antallet af gange, hvor det danske afvisningsberedskab aktiveres, er fordoblet siden 2012, hvor F16-fly måtte på vingerne 21 gange. I 2013 steg det tal til 42, og de første otte måneder af 2014 har forsvaret allerede været på vingerne 38 gange. Ifølge kilder i forsvaret, som Berlingske har været i kontakt med, er det hovedsageligt russiske fly, der er årsagen.
Torsdag kunne flere medier berette, at danske F-16-fly måtte afvise uidentificerede fly på grænsen til dansk luftrum 16 gange i juni, og at det ifølge Flyvertaktisk Kommando både skyldtes en amerikansk ledet øvelse i Østersøområdet efterfulgt af en russisk øvelse. Men ifølge Berlingskes aktindsigt var det dog udelukkende russiske militærfly, som de danske F-16-fly måtte markere sig over for i den periode.
Et ekko fra Den Kolde Krig
Johannes Nordby, der er orlogskaptajn i Forsvarsakadamiet, siger, at udviklingen skal ses i sammenhæng med Ruslands generelle fremfærd under præsident Putins lederskab, som Danmark dermed oplever sin del af.
»De oplysninger er endnu et tegn på et skifte i russisk udenrigspolitik. Det skifte kan få effekter, som man kan genkende fra Den Kolde Krig. Det gælder de dårlige diplomatiske forbindelser, det gælder introduktionen af atomvåben, som Putin nævnte på et møde i sidste uge, og det gælder de mange test af det danske afvisningsberedskab,« siger Johannes Nordby.
Og ifølge orlogskaptajnen kan man ikke afvise, at russiske fly i fremtiden – stik imod internationale regler – i højere grad decideret vil krænke dansk luftrum. Som det russiske fly under folkemødet.
»For hvis man tog det for givet, burde man i første omgang slet ikke sende vores afvisningsfly på vingerne. Hvis man nu forestiller sig, at Rusland er interesseret i specielle efterretninger, så kan jeg sagtens forestille mig, at de vil flyve ind i dansk luftrum fem til ti minutter for at indhente den information, de har brug for. Sådanne provokationer er jo også til for at teste, hvor hurtigt vi kan reagere,« siger Johannes Nordby. Han tilføjer, at ikke kun Danmark – men også en række andre europæiske lande – udfordres.
Tidligere udenrigsminister og formand for Venstre Uffe Ellemann-Jensen kalder Ruslands aktivitet nær dansk luftrum for et brud »på det aftalesæt, der skulle afslutte Den Kolde Krig«. »Man kan undre sig over, hvad det dybere formål er med det, men min læsning er, at det er for at stresse os, provokere os og at tjekke, hvordan vi reagerer. Desværre passer det også alt for godt ind i et større mønster om Ruslands opførsel,« siger Uffe Ellemann-Jensen.
Borgerlige kræver truslen kortlagt
På Christiansborg kalder Venstres forsvarsordfører, Troels Lund Poulsen, Ruslands tilnærmelser til dansk luftrum for »meget alvorlige«, selv om det på sin vis ikke er ulovligt for russerne – som det næsten altid er tilfældet – at færdes i internationalt luftrum.
Med opbakning fra Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og de Konservative kræver han nu, at regeringen nedsætter et hurtigarbejdende udvalg under Forsvarsministeriet, der inden for de næste par måneder analyserer den »sikkerhedspolitiske forandring« med fokus på Rusland.
»Det er jo ikke tilfældigt, at russerne i så høj grad nærmer sig dansk luftrum. Det er dybt koordineret, og det må vi se med meget stor alvor på. Vi har i for lang tid ignoreret den nye sikkerhedspolitiske trussel, som russerne udgør,« siger Troels Lund Poulsen, der bakkes op af både Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de Konservative.
Socialdemokraternes forsvarsordfører, Ole Hækkerup, kalder det »meget beklageligt«, at russerne mener, at »de har brug opføre sig på den måde«, hvor de kommer så tæt på både Danmarks og andre landes luftrum, at afvisningsberedskaberne må på vingerne.
»Det viser, hvor nødvendigt det er at holde sikkerheden intakt i NATO, og at Danmark tager del i afvisningsberedskabet også over en lang række andre lande. Og så viser det, at vi skal blive ved med at have et kampdygtigt luftvåben i Danmark,« siger Ole Hækkerup og erkender, at den vestlige verden hidtil har fejllæst den russiske trussel.
Han erkender derfor også behovet for, at man laver grundige analyser af Rusland, men mener, at det skal ske i NATO-regi og ikke på nationalt plan.
