Med skolereformen mister eleverne fritid. Men det er fritid, de har haft »til låns« siden 1960, hvor der var langt flere timer i skolen end i dag. 18 procent af eleverne i 9. klasse får »dumpekarakter« i dansk eller matematik.
Lange skoledage, der stjæler børns fritid og frie liv. En institutionaliseret barndom uden tid til at være. Være sig selv. Og være i fred. I fred for emsige voksne, der vil styre ens tid, så de er sikre på, at man kobler leg og læring og ikke bare leger for sjov.
Sådan ser skrækversionen af regeringens skolereform ud. Konservative og Liberal Alliance taler om institutionalisering af barndommen, og børneforskeren Erik Sigsgaard er bekymret over, at »stort set ingen stiller spørgsmålet om, hvad skadevirkningerne er ved at forlænge vores børns ophold i skolen«, som han siger i et interview i Magasin i Berlingske i dag.
Men faktisk har skolebørn mere fritid i dag end for 40-50 år siden. Før lagde skolen – og for mange børn også arbejde – beslag på en pæn del af skoleelevers liv. Hvis man sammenligner timetallet i den nyere tid i skolen med det, eleverne fik i 1960, har de mistet 1.300 timer eller næsten halvandet års skolegang fra 1. til 9. klasse. Hvis eleverne kun får minimumstimetallet, har de mistet knap to skoleår.
DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er ikke så bekymret for, om børnene stadig kan komme til fodbold og spejder. Det er hun sikker på, at de kan. Derimod retter bekymringen sig mod det faktum, at 18 procent af eleverne i 9. klasse får dumpekarakter – det vil sige under 02 <saxo:ch value="226 128 147"/> til folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik.
»Over årene har eleverne fået mindre og mindre tid til læring. Selvfølgelig er det gået ud over dem, og det har især fået betydning for de elever, der ikke kan få hjælp hjemmefra som en form for kompenserende undervisning,« siger hun.
Også i de senere år er timernes nedtur fortsat. Fra 2006/07 har eleverne fået 94 færre timer, hvilket svarer til cirka én måneds undervisning ud af det samlede skoleforløb.
Eleverne har især mistet dansk- og matematiktimer siden 1960erne, og netop de fag er yderst centrale for elevernes fremtidsmuligheder, mener Antorini.
»Hvor må de elever have haft det svært i skolen og lur mig, om ikke de også har mistet troen på at lære. De elever, der klarer sig godt i dansk og matematik, klarer sig ofte også godt i de andre fag. Det er et svigt af de unge og et samfundsmæssigt problem, at så mange forlader skolen uden de nødvendige kompetencer,« siger Christine Antorini.
Derfor vil hun have flere timer i skolereformen. Men i øjeblikket angribes reformen fra flere sider. Fra lærerne, der kalder flere timer for discount, fordi de skal undervise mere uden at få mere tid til forberedelse. Fra forskere, der siger, at kvaliteten af undervisningen er vigtigere end antallet af timer. Og fra borgerlige kritikere, der mener, at staten overtager forældrenes rolle, når skoledagen udvides.
Hvis samarbejdet i folkeskolen var organiseret godt nok, ville der slet ikke være brug for flere dansktimer. Sådan lyder meldingen fra Jens Raahauge, der er formand for Dansklærerforeningen.
»Vi skal droppe den rigide faglige tænkning. Vi er nødt til at få samarbejdet mellem de forskellige fags lærere op i omdrejninger. Hvis sprogligt arbejde bliver en del af alle de andre fag i form af faglig læsning og skrivning, så mangler dansk ikke nogen timer. Men hvis man bliver ved at splitte fagene ad, mangler alle skolens fag timer,« siger Jens Raahauge.
Tobias Zimling Kristiansen er lærer i folkeskolen. For et par år siden satte han sig for at undersøge, hvor mange timer eleverne i folkeskolen har mistet fra Den Blå Betænkning i 1960 til nutidens vejledende timetal. Næsten halvandet års skolegang var hans facit.
»Det går ud over alle elever. Men det er helt sikkert de svageste, det går mest ud over. Inden for en klasse er der elever, der skal have op til ni gange så lang tid til at beskæftige sig med et emne i forhold til de allerbedste i klassen. Den tid er der ikke længere. Vi har ikke tid til de elever, der har brug for, at vi gennemgår stoffet fire eller fem gange. Vi er allerede videre til det næste emne,« siger Tobias Zimling Kristiansen.
Berlingske har bedt Ministeriet for Børn og Undervisning se på tallene. Ministeriet oplyser, at det vejledende timetal i 1960 fra 1. klasse til 2. real (i dag 9. klasse) tidligere er opgjort til ca. 8.800 timer. Sammenholdes det med det nuværende vejledende timetal fra 1. til 9. klasse på 7.470 timer, er der en forskel på ca. 1.300 timer. Det svarer til knap halvandet års skolegang.
Selv om Tobias Zimling Kristiansen efterspørger flere timer, ser han dog en væsentlig mangel ved skolereformen.
»Man vil gerne løse det problem, der opstod for 50 år siden, ved at give flere timer. Men man vil ikke betale for timerne. Undervisning, der ikke er forberedt, er indholdsløs undervisning, og så nytter det ikke noget. Det svarer til, at vi giver eleverne wienerbrød i stedet for rugbrød,« siger Tobias Zimling Kristiansen.
Synes du, at folkeskoleelever skal have flere timer i skolen, end de har i dag?
Deltag i debatten under artiklen. De bedste indlæg bliver bragt i BT mandag
