Repræsentanter fra tre store danske familieejede virksomheder deltog for få måneder siden i et hemmeligt krisemøde i London. Her mødtes de med den franske baron David de Rothschild fra en af verdens mest velhavende familier for at få hjælp til, hvordan de kan redde familieformuen.

Berlingske Nyhedsmagasin kunne for nylig afsløre det opsigtsvækkende møde. Ifølge magasinet havde baron Rothschild indvilget i at hjælpe danskerne med et kommende generationsskifte - en disciplin, som har vist sig meget svær.



Den største trussel mod de familieejede virksomheder kommer indefra. Det fortæller direktør i rådgivningsfirmaet Atrium, Jens Honoré, til Berlingske Nyhedsmagasin.

- Årsagen til, at det så ofte går galt, er, at familiemedlemmerne har mistet tilliden til hinanden. Komplekse relationer mellem forældre, børn og søskende kan betyde, at de kommunikerer dårligt, sige Jens Honoré, der til daglig arbejder med at rådgive velhavende familier om deres formueforhold.

Dansk erhvervshistorie er rig på eksempler, hvor familiemedlemmer ryger i totterne på hinanden, når de skal forvalte arven efter stifteren.



En af de mest spektakulære familiekampe har de seneste år udspillet sig blandt arvingerne til en af de største danske tobaksfamilier - Færch fra Skandinavisk Tobakskompagnie.

Her sagsøgte enken, Tineke Færch, sin datter for tyveri og dokumentfalsk. Datteren købte nemlig moderens aktier i firmaet og solgte dem senere videre med stor fortjeneste.

Læs hele historen, og se flere eksempler på de mange stridigheder i de danske dynastier i dagens udgave af B.T.