Dansk Supermarked, der blandt andet ejer Føtex, Bilka og Netto, har fyret 150 medarbejderne.

Afskedigelserne sker som følge af en organisationstilpasning af virksomhedens centrale funktioner. Dansk Supermarked oplyser, at en række forandringsprojekter, som er blevet iværksat igennem de sidste par år, nu er blevet gennemført, og derfor vil Dansk Supermarked nu 'indfri en rationaliseringsgevinst', som det hedder i pressemedelelsen.

»De fyrede medarbejdere var ansat i stabsfunktioner i hovedkontoret i Aarhus og i Køge. Der er blandt andet tale om folk i økonomi-, IT-, HR- og indkøbsafdelinger, ikke personale ude i butikkerne,« fortæller pressechef hos Dansk Supermarked Mads Hvitved Grand.

De gennemførte ændringer i organisationen medfører afskedigelse af ca. 150 medarbejdere, hvoraf der arbejdes på at genplacere nogle medarbejdere internt i Dansk Supermarked.

Dansk Supermarked beskæftiger ca. 45.000 medarbejdere fordelt på fem lande, heraf ca. 35.000 i Danmark.