Flere og flere af de asylansøgere, der finder vej til Danmark, kommer fra lande, som ikke nødvendigvis berettiger dem til asyl. Derfor vil antallet af personer, som bliver nægtet asyl og sendt ud af Danmark, stige i 2016.

Sådan lyder det fra centerchef i Rigspolitiets Nationale Udlændingecenter, Richard la Cour.

Vurderingen kommer, efter at Sveriges indenrigsminister Anders Ygeman (S) har meddelt, at de svenske myndigheder vil udvise helt op til 80.000 asylansøgere. Sverige har det seneste år modtaget 163.000 asylansøgere, og myndighederne regner med at cirka 45 procent af disse står til afslag.

Hvor stor en andel af de ca. 21.300 asylansøgere, Danmark modtog i 2015, der står til en afvisning, kan Richard la Cour ikke give et bud på. Men ændringer i flygtningestrømmen tyder på, at flere vil blive afvist, fastslår Richard la Cour.

I august udgjorde andelen af syrere og eritreere – som i stort set alle tilfælde får tilkendt asyl – mere end halvdelen af alle asylansøgere. Men som året er skredet frem er andelen af asylansøgere fra Syrien og Eritrea svundet ind, i takt med at et stigende antal personer fra særligt Irak, Iran og Afghanistan har søgt asyl i Danmark.

Og chancen for, at de får godkendt deres anmodning om asyl er væsentligt mindre.

»De tre nationaliteter har nogle helt andre anerkendelsesprocenter end eksempelvis syrerne. Det betyder, at om nogle måneder, når deres sagsbehandling er overstået, så vil en langt større del af dem få afslag end for eksempel set hos syrerne. Det vil påvirke antallet af personer i udsendelsespositioner,« siger Richard la Cour.

Svært at sende asylansøgere hjem

Ud af de 9.436 asylsager, der blev behandlet i 2015, endte det i 86 procent af tilfældene med, at der blev givet asyl. Det høje tal afspejler, at mange af de behandlede sager drejede sig om syrere. I de første tre kvartaler af 2015 fik mere end 90 procent af alle syriske ansøgere asyl i Danmark, mens irakere fik ret til asyl i 43 procent af sagerne og afghanere i 33 procent.

Det er Rigspolitiets Nationale Udlændingecenter, der står for at sende afviste asylansøgere ud af Danmark, hvis de ikke kommer fra EU-lande. Og det kan blive en vanskelig opgave, da en hjemsendelse kræver en særlig aftale med det land, asylansøgeren kommer fra. Det betyder, at asylansøgere fra eksempelvis Irak og Iran ikke uden videre kan blive sendt hjem.

Ifølge Rigspolitiets seneste statusrapport over hjemsender fra 2015, fremgår det, at »der er en [fortsat] fastlåst situation i forhold til Iran og Irak, hvortil der ikke kan ske tvangsmæssige udsendelser bortset fra enkeltstående udsendelser.«

Lige nu befinder der sig 1.339 afviste asylansøgere i Danmark, som står til at skulle hjemsendes. De fleste af disse er personer, der nægter at rejse hjem, fortæller Richard la Cour. Antallet af afviste asylansøgere, der opholder sig i Danmark, har været stabilt de seneste år, men kan stige, når flere får afslag på asylansøgninger i 2016, forventer la Cour. Han fortæller, at politiet derfor forsøger at forberede sig på situationen, men ønsker ikke at komme nærmere ind på hvordan.

Af de afviste asylansøgere, der i øjeblikket skal sendes hjem, er flest fra Mellemøsten, Afrika og Rusland. 163 er iranere, 150 er somaliere, 137 er russere og 112 er Afghanere, viser tal fra politiets sagsbehandlingssystem, Polsas. Tallene er forbundet med en vis usikkerhed.

Udlændingeministeriet oplyser til Berlingske, at der ikke er udarbejdet et skøn svarende til det svenske for, hvor stor en del af dem, der søgte asyl i Danmark i 2015, der står til at blive hjemsendt.