Komikeren Andreas Bo langer i en video på sin Facebookprofil ud efter de danskere, der tyr til religion på de sociale medier, når verden bliver ramt af eksempelvis terror. For hvad hjælper det overhovedet at skrive ‘pray for Nice’, når 84 mennesker er døde?
Ikke noget som helst, er svaret fra Andreas Bo i videoen, der er blevet set mere end 375.000 gange på 19 timer - til komikerens store overraskelse.
Du kan se videoen i bunden af artiklen eller her.
BT fanger Andreas Bo over telefonen til et interview om videoen. En snak, der hurtigt kommer til at handle om hans personlige forhold til religion.
»Videoen er et udfald mod at falde tilbage på religion. Det handler om, at jeg synes, det er handlingsforladt at skrive ‘pray for’. Man skulle tage at skride ind en tak før. Jeg synes, det er passivt,« siger han fra sin båd, hvor han nyder sommerferien.
»Det er ikke fordi, jeg har noget imod, at folk beder. Jeg synes bare, det er en gratis omgang.«
Mange af dem, der skriver ‘pray for’ er jo helt almindelige danskere. Det er vel svært for dem at gøre noget for at forhindre terror i Frankrig eller Tyrkiet?
»Vi er i en tid, hvor der sker nogle ubehagelige ting i verden. Der har vi været før, og så sker der det, som vi historisk har gjort igen og igen, og det er, at vi falder tilbage på traditionelle værdier som Gud, Konge og Fædreland. Begreber, som er ubrugelige.«
»Der er ikke noget galt med konservatisme, men når Gud, Konge og Fædreland bliver en løsning på noget som helst, så er det simpelthen ikke særlig begavet. Det har verdenshistorien vist igen og igen.«
»Man må gerne tro på en gud, men det skal være en personlig sag, og det skal ikke have noget med vores samfundsorden at gøre.«
»Hvis du beder og påkalder dig en gud, så mener du, der er en større skabende kraft, som har en dømmekraft. Og det er simpelthen bare for langhåret for mig.«
»Jeg vil da meget hellere melde mig ind i en forening, et parti, en støtteorganisation eller rejse ud og gøre noget. Det er virkelig en gratis omgang at sige ‘pray for’.«
Tror du, folk på Facebook tænker så langt? Tror du ikke bare, det er en helt almindelig sympatitilkendegivelse for ofrene for eksempelvis terror, når de skriver ‘pray for’?
»Jo, og det skal de være velkommen til. Jeg forstår bare ikke udtalelsen. Jeg ser det også fra nogle af mine mest begavede venner, og det må de gerne, men jeg er også i min gode ret til at sige, det forstår jeg simpelthen ikke.«
»Lige så snart man beder, så blander man Gud ind i det. Og jeg er imod, at man i 2016, tror, det er det, der skal til. Vi er nået så langt i verden, at det er latterligt at vende sig op mod Gud og bede Vorherre om at gøre noget for at løse problemerne.«
Hvad er dit eget tilhørsforhold, når det kommer til religion?
»Jeg er vokset op i Haslev, som var en religiøs by. Og jeg er vokset op med, at man skulle passe på pastor Buhl, fordi han havde noget magt. Jeg har altid haft et forhold til religion, og når jeg læser de 10 bud, så er der ikke noget, jeg rigtig er uenig i. Men hvis man vil bruge det i samfundet, så er man nødt til at ophæve dem til lov via demokratisk arbejde.«
Det lyder ikke som om, du tror på religion som løsning på nogle af verdens problemer?
»Nej. Det er roden til alt ondt. Jeg fandt hurtigt ud af, at religion ikke er et middel til kærlighed. Religion er et middel til magt. Jeg skulle være bange for pastoren, og hvis man ser på fundamentalistisk islam, så skal du også være bange, hvis du ikke gør, hvad der står.«
»Jeg er på det sidste blevet glødende ateist. Det er min personlige overbevisning, og andre må tro på lige hvad de vil, hvis det gør dem glade.«
Men hvad så hvis ens barn bliver syg af cancer, har man så ikke lov til at sætte sig ned og bede?
»Min far døde af ALS, og jeg er blevet skilt fra min kone, men jeg kigger da ikke op på Gud og beder ham løse problemet for mig. Jeg har i stedet for at bede tænkt, hvad kan jeg gøre for, at der er færre, der dør af ALS, hvordan kan jeg gøre en aktiv handling for, at mine børn ikke lider overlast, fordi jeg er blevet skilt fra deres mor. Jeg kigger da ikke bare op på Vorherre og spørger, om han lige gider tage den for mig.«
Hvad har du selv gjort for at gøre verden til et bedre sted?
»Jeg er medlem af Plan Danmark, jeg støtter Dansk Scleroseforening for at hjælpe ALS-patienter og så støtter jeg syge børn i Danmark gennem Kidsaid.«
»Jeg kan ikke stille mig op og sige noget politisk. Jeg kan ikke sige, at jeg synes Brian Mikkelsen er for fed, og Johanne Schmidt-Nielsen er elendig. Næste gang jeg laver satire, så tror folk, at jeg laver grin med en politiker, fordi jeg ikke kan lide vedkommende.«
Men du udtaler du dig gerne om religion. Tror du ikke, det vil betyde noget for folks syn på din satire?
»Lige netop det må de gerne vide. De må gerne vide, at de må tro på hvad som helst. Men hvis der er en eneste af dem, der kommer til mig og siger, at samfundet skal være gøre sådan og sådan, fordi vedkommende har en bestemt tro. Så vil jeg sige, at det kan du godt glemme. Hvis du vil have noget gennemført, må du melde dig ind i et parti eller en forening på demokratisk vis. Og så må man argumentere for sin sag.«
Du mener ikke, at det nytter noget at skrive ‘pray for’ og henvende sig til Vorherre eller hvem, man tror på. Men hvad skal den almindelige dansker så gøre i stedet for i din optik?
»Man skal aktivt sætte sig ind i, hvad man kan gøre. Religion er ikke en mulighed. Hvad hjælper det, at jeg beder for min far? Ikke noget, han er død. Jeg kan hjælpe ved at støtte kampen mod ALS, og sådan kan folk gøre det for den sag, de nu brænder for.«
Men kan du ikke forstå, at der er situationer, hvor der ikke er andet at gøre end at bede til Vorherre?
»Jo, det kan jeg godt. Men når det kommer til terror, så kommer problemet jo et sted fra. Kunne man ikke gøre en aktiv indsats for at forhindre, at mennesker, der begår den slags uhyrligheder, ikke bliver hvervet til Islamisk Stat? Jeg vil ikke håbe, at vi er nået dertil, hvor vi kun kan sætte os ned og beder Gud om at gøre noget.«
»Vi skal sige til de her mennesker, at de skal ikke begå drab eller dø for deres gud. Det er da handling. Selvfølgelig er der situationer, hvor der ikke er andet at gøre end at håbe. Når man går ud af døren fra en eksamen, der er ikke andet at gøre end at håbe, men så har du også gjort alt, hvad du kunne inde til eksamen for at forsvare din opgave. Jeg håber, folk kan se forskellen.«
