Vejen Kirke har skabt debat, efter de har valgt at give julehjælp til muslimske ansøgere.

13 ud af de 16 personer, der ansøgte om julehjælp hos kirken, havde ifølge Vejen Kirke 'ikke-dansk-klingende' navne, og ifølge Kristelig Dagblad var hovedparten muslimer. Sognets menighedspleje, der står bag julehjælpen, besluttede efter en længere diskussion, at de gerne ville give julehjælpen til folk, der ikke holder jul.

Efter BT beskrev sagen i går, har det skabt stor debat på Facebook.

I topkommentaren skriver Serife Guldiken Gunes, der selv er muslim, at hun ikke forstår, at muslimer søger julehjælpen, der oprindeligt er tiltænkt kristne kirkegængere.

Hun bliver bakket op af Emine Karaman, der også er muslim.

Det er Cigdem Inal dog ikke enig i. Hun fejrer både ramadan og jul.

I torsdagens artikel kritiserede DF's kirkeordfører, Christian Langballe, Vejen Kirke for at uddele deres julehjælp til ikke-medlemmer af folkekirken.

Han mener, at julehjælpen er fra de kristne og kun beregnet til de kristne.

»Det er ikke en social stat, hvor der skal deles ligeligt ud. Det her er kirken,« sagde han.

Hos Danish Muslim Aid deler de hvert år 'ramadan-kurve' ud til dem, der ikke har råd til at holde eid-festen efter ramadanen. Her oplever de også, at kristne søger om kurven. Men de må de gerne. Her er det blot de fattigste, der får hjælp - uanset religion.

Men det er der flere på Facebook, der harcelerer over. Som blandt andet Renee Vejbirk:

Han møder dog også stor modstand. Flere pointerer, at religionerne er til for at hjælpe alle.

I en afstemning i torsdagens artikel er der i skrivende stund, fredag morgen, knap 6.700, der har stemt på, om det er i orden, at muslimer søger om julehjælp.

Her har 26 procent svaret 'ja' og 74 procent svaret 'nej'.

Du kan give din stemme herunder: