Den danske designvirksomhed Muuto er blevet solgt for 1,9 milliarder kroner til amerikanske Knoll.

Det skriver finans.dk.

Salget af Muuto er blevet offentliggjort i en pressemeddelelse.

»Knoll er det perfekte, permanente hjem for Muuto. Vi er stolte af at have opbygget en forretning over det seneste årti, der præsenterer det bedste skandinaviske design og som er relevant for kunder, der søger skønhed, elegance og en god pris,« skriver de to stiftere i meddelelsen ifølge finans.dk.

Muuto blev stiftet tilbage i 2006 af Peter Bonnén and Kristian Byrge. Navnet betyder 'nyt perspektiv' på finsk. Siden begyndelsen har brandet vokset sig stort og globalt inden for skandinavisk design blandt andet lamper, stole og puder.

I 2014 solgte de to stiftere virksomheden til kapitalfonden Maj Invest. Sidste år havde virksomheden et driftsresultat på 78 millioner kroner.

Muuto skal fortsat fungere som selvstændig virksomhed efter salget. Samtidig skal selskabet fortsat have base i København.

Andrew Cogan, administrerende direktør for Knoll, siger i pressemeddelelsen, at det er planen, at Muuto skal fordoble indtjeningen over en periode på tre til fem år.

Overtagelsen ventes gennemført i januar 2018.