Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Efter nedlæggelsen af ubådsvåbnet kan dansk forsvar hverken jagte miniubåde på lægt vand eller søge ubåde fra luften. Kun de fem store fregatter og støtteskibe har moderne sonar. Ingen af dem er klar til ubådsjagt i Danmark.

De danske farvande er i realiteten vidtåbne for fremmede undervandsfartøjer, der måtte krænke dansk territorialfarvand. Det skriver Berlingske.

Efter udfasningen af det danske ubådsvåben for ti år siden og den efterfølgende udfasning af de mindre patruljefartøjer af Stanflex-typen, der var udrustet med en VDS-slæbesonar, råder Søværnet kun over fem store skibe med moderne sonar, nemlig tre fregatter og to støtteskibe. Men de fem skibe kan ikke operere på lave dybder i de indre farvande og er sjældent hjemme og klar til indsættelse.

»Man kan roligt sige, at forsvaret mod undervandsfartøjer er svagt,« siger marinehistoriker på Forsvarsakademiet Søren Nørby, der er ekspert i ubåde og undervands­krigsførelse.

Den nu pensionerede flotilleadmiral Niels C. Borck, der blandt andet har været chef for operations- og driftsafdelingen i Forsvarskommandoen, siger, at Danmark ikke længere »aner, hvad der foregår under overfladen.«

»Det er realiteten. Vi har mistet kontrollen over, hvad der foregår under havoverfladen. På vanddybder under ti meter har vi kun én mand med en kikkert, som han kan stikke under overfladen og kigge i.«

Hvis der i Danmark skulle opstå mistanke om »undervandsaktivitet« inden for dansk territorialgrænse, har Søværnet i disse dage ingen bemandede skibe med undervandssonar til rådighed med kort varsel. Tre af de fem danske fregatter og støtteskibe, som alle har en moderne sensor i boven, befinder sig på operationer og øvelser langt fra Danmark. De to tilbageværende befinder sig i Danmark, men ligger lige nu ved kaj uden sejlklare besætninger. Fregatten »Iver Huitfeldt« har kun en halv besætning til rådighed, og hovedparten af støtteskibet »Absalons« besætning er sendt på orlov efter længere tids indsættelse i Det Indiske Ocean.

»Vi vil kunne samle en besætning, men inden for et døgn,« siger chefen for Marinestaben, kontreadmiral Frank Trojahn. Han vil ikke kalde det danske forsvar mod ubåde for »svagt«, men han medgiver, at kun de fem store skibe kan lede efter ubåde. Og de kan kun lede på større vanddybder.

»Vi har ikke mulighed for at lede efter for eksempel en miniubåd på lægt vand (eksempelvis i fjorde, red.),« tilføjer Frank Trojahn. Den kapacitet forsvandt sammen med Stanflex-skibene, der blev udfaset i 2010 og nu ligger fortøjet ved Søværnets skibskirkegård på Flådestation Korsør.

Men selv de fem store skibe med moderne sonarer er kun optimalt effektive, hvis besætningerne trænes i at bruge dem.

Både Frank Trojahn og Søren Nørby mener, at det mest effektive middel til at finde en ubåd er en anden ubåd. Nedlæggelsen af det danske ubådsvåben fjernede derfor også en del af Søværnets evne til at hævde suveræniteten under havoverfladen. Ubådene havde desuden en vigtig rolle som mål for Søværnets skibe, når de skulle øve sig i at opdage en ubåd. Uden egne ubåde til at øve sig på må Søværnets sonaroperatører nøjes med at træne, når de deltager i internationale øvelser, hvor ubåde indgår.

Danmarks nedprioritering af evnen til at opdage og bekæmpe ubåde var også årsagen til, at Folketingets flertal fravalgte evnen til at jagte ubåde, da Danmark i 2012 bestilte ni Seahawk-helikoptere til søværnets skibe. De amerikanske helikoptere bruges af den amerikanske flåde og er designet til at medbringe en dyppesonar. Men i den danske udgave er sonarkonsol, hejseværk og sonarer fravalgt.

Netop Seahawk-helikopterne er ifølge den tidligere chef for Søværnets Operative Kommando, nu chef for Forsvarsakademiet, kontreadmiral Nils Wang oplagte at opgradere med ubådskapacitet, hvis man ønsker at opprioritere kapaciteten.

»Vil man have antiubådskapacitet i de indre danske farvande nu, skal man nok se på luftbårne kapaciteter som Seahawk,« siger han.

Helikopterne kan operere fra de store skibe, tæt på de områder der skal finkæmmes.

Det er en løsning, som Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen (DF), er meget interesseret i.

»Vi har et problem her, for russerne er åbenbart ikke holdt op med at bruge ubåde,« siger Søren Espersen, der vil stille forsvarsminister Nicolai Wammen (S) spørgsmål om mulighederne for at få sonarer monteret på de helikoptere, der er ved at blive fremstillet til Danmark.

Venstres forsvarsordfører, Troels Lund Poulsen (V), siger, at Venstre vedstår beslutningen i 2004 om at nedlægge ubådsvåbnet. Men siden dengang er trusselsbilledet efter Ukraine-krisen ændret.

»Vi er nødt til at se på, om materielanskaffelserne svarer til de ændringer, der er sket,« siger han.

Også Troels Lund Poulsen mener, at det er nødvendigt at undersøge mulighederne for at sætte sonarer på nogle af de nye helikoptere til Søværnet.

»Jeg står ikke her og skriver en bevilling ud, men vi er nødt til at tage en debat om det,« siger han.

Under Den Kolde Krig placerede Søværnet en sensorlinje på tværs af Storebælt ud for Langelandsfortet og på tværs af den danske del af Øresund ud for Dragør, som registrerede, når en ubåd passerede. Om disse sensorlinjer stadig anvendes, lykkedes det ikke mandag at få afklaret. Men hvis de stadig anvendes, vil de give et udslag, når en ubåd passerer og derpå forsvinder. De kan ikke bruges til at følge et undervandsfartøj. Kontreadmiral Frank Trojahn vil hverken be- eller afkræfte, om disse sensorlinjer stadig anvendes.

De aldrende inspektionsskibe af Thetis-klassen er også udstyret med en bovsonar, men den er ifølge Frank Trojahn af ældre dato, og skibene anvendes i øvrigt i Nordatlanten.

I nyere tid har Søværnet kun en enkelt gang i indre danske farvande været på en ubådsjagt, som offentligheden har haft kendskab til. I fem dage i december 1984 gennemførte Søværnet en eftersøgning af en formodet miniubåd i Isefjorden og dele af Kattegat uden resultat.

Andre læser også