Et nyt og historisk stort forskningsprogram i EU gør det muligt for Danmark at skaffe milliarder til forskning.
Danmark får en gylden mulighed for at hente endnu flere forskningsmidler fra EU og dermed skabe tusindvis af nye arbejdspladser, når EU i dag formentlig indgår aftale om verdens største, offentligt finansierede forskningsprogram. Det skriver Berlingske.
EUs nye, fælles forskningsprogram, Horizon 2020, har et budget på cirka 658 mia. kr. Dermed er det meget større end det nuværende program, FP7, der har et budget på cirka 375 mia. kr. og udløber i 2014.
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) forventer, at Ministerrådet på et møde i Bruxelles bliver enig om programmet. Ifølge ministeren rummer det store muligheder for dansk forskning og dermed det danske samfund.
Beregninger viser, at hvis Danmark fortsætter med at modtage samme procentdel af Horizon 2020 som af FP7, så vil Danmark årligt kunne hjemtage to mia. kr. fra det nye program til forskning og innovation. Indtil videre har Danmark siden 2007 hjemtaget over fire mia. kr. fra FP7. Ifølge beregningerne vil det også betyde 5.000 nye arbejdspladser, hvis Danmark fastholder samme procentdel som i dag.
Danmark er i forvejen god til at modtage EU-forskningsmidler. Men ministeren opfordrer virksomheder og universiteter til at blive endnu bedre til at hjemtage midler. Bl.a. fordi mange af midlerne bliver givet til forskningsområder, hvor Danmark står stærkt, f.eks. energi og sundhed.
- Mulighederne for at søge bliver betydeligt bedre, og vi skal have en ambition om at blive markant bedre til at trække på den her pengekasse, siger han og håber, at Danmark kan blive et af de 27 EU-lande, der modtager flest forskningsmidler i forhold til BNP:
- Ambitionen er, at vi gerne skulle skabe endnu flere arbejdspladser end de 5.000.
Ifølge forskningspolitisk chef i erhvervsorganisationen DI, Charlotte Rønhof, »ser det fornuftigt ud for Danmark« med Horizon 2020.
- Men det er vigtigt, at regelsættet bliver ændret, siger hun til Berlingske.
Formanden for Danske Universiteter, Jens Oddershede, siger, »at når midlerne bliver større, stiger interessen for at søge«.
- Vi er sultne og klar, siger han og understreger, at midler fra EU efterhånden »fylder relativt meget« i universiteternes økonomi.
Kilder i EU vurderer, at lande som Danmark kan få en større andel af de samlede EU-midler med Horizon 2020, fordi de typisk ikke får så mange penge fra bl.a. landbrugs- og regionalstøtte. Morten Østergaard erkender, at når forskningen får mere i EU, så bliver der mindre til bl.a. landbrugs- og strukturstøtte.
- Det er helt på linje med regeringens holdning, siger han.
Han erkender også, at den økonomiske ramme for Horizon 2020 er betinget af, at det senere bliver godkendt af EU-parlamentet og overlever forhandlingerne for EUs samlede budget for de næste syv år, der bliver afsluttet til efteråret.
