Kastrup: Indholdstilbud fra Øresund News distribueret af Ritzau.
INFO: Anvendelse af Ritzaus ekstratjeneste og materiale herfra forudsætter accept af vilkårene i bunden af denne meddelelse.
**** RITZAU EKSTRA ****
To kontroller kan blive en fælles ID- og grænsekontrol ved togstationen i Københavns Lufthavn. Det er målet for både Danmark og Sverige. Men juridisk set er det svært at løse hvordan svensk politikontrol skal gennemføres på dansk territorium. Det fortalte justitsminister Søren Pind (V) og Sveriges indenrigsminister Anders Ygeman (S), da de besøgte Kastrup mandag. Det skriver Sydsvenskan.
De to ministre mødtes en kort stund på togstationen i Københavns Lufthavn inden de fløj videre til Sønderjylland for at se på det danske grænsepolitis arbejde med stikprøvekontroller ved grænsen til Tyskland.
Budskabet var tydeligt. De vil skabe en kombineret ID- og grænsekontrol ved togstationen i Københavns Lufthavn for at gøre det lettere for alle togpassagerer som rejser over Øresund, opgiver Sydsvenskan. Det vil betyde at svensk politi skulle arbejde på dansk territorium.
"Det ville være en stor fordel, men juridisk set er det kompliceret" sagde Anders Ygeman.
"Der er flere juridiske problemer, hvis det svenske politi skal arbejde på dansk side. Men vi undersøger det" siger Søren Pind.
At danske og svenske myndigheder undersøger muligheden for at samordne ID- og grænsekontrollen for Øresundstogene, er kendt. Beskeden fra ministrene er et signal om at udredningsarbejdet fortsætter.
Der er stadig meget kritik af at ID- og grænsekontrollen forlænger rejsetiden med tog mellem Danmark og Sverige med mellem 10 og 60 minutter, afhængig af kø, afrejsested og destination, er fortsat stor. Passagererne bliver efter det nuværende kontrolsystem stoppet tre gange på rejsen fra Danmark til Sverige: ved stationen i Københavns Lufthavn skal alle stige af toget for at gå igennem en ID-kontrol og derefter tage et andet tog til Sverige. Det tager cirka 10 minutter, hvis man når det næste tog og 30 minutter, hvis man må vente på næste afgang. I Hyllie stiger det svenske grænsepoliti på toget, som ikke må køre videre før kontrollen er gennemført. Det tager i gennemsnit 7 minutter, men i myldretiden med fulde tog kan det tage op til et kvarter. Når toget kommer til Malmø centralstation står det stille i cirka 15 minutter for at vente på næste afgang i køreplanen, hvilket er for at undgå at forsinkelserne spreder sig til resten af tognettet i Sverige. Hvis ID- og grænsekontrollerne bliver slået sammen til en fælles kontrol i Københavns Lufthavn, så behøver toget ikke at stå stille i Hyllie og dermed ophører sandsynligvis også behovet for at vente på næste afgang på Malmø centralstation. Dermed bliver rejsetiden fra København til Malmø og resten af Skåne markant kortere.
I sidste uge publicerede Sydsvenska industri- och handelskammaren en analyse som viste at kontrollen koster 1,5 milliarder svenske kroner om året - det er dog et beløb som både Anders Ygeman og Sveriges Nordenminister Kristina Persson stiller spørgsmålstegn ved. Ifølge statistik fra DSB mindskede togrejserne over Øresund med 12 procent i løbet af årets to første måneder. (News Øresund)
www.newsoresund.dk
For yderligere information kontakt:
Redaktionen News Øresund
tlf.: +46 40 30 56 30
e-mail: redaktion[AT]newsoresund.org
**** DENNE ARTIKEL ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF ØRESUND NEWS ****
Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Ekstratjeneste:
- Artiklen må viderepubliceres i sin hele form, da afsender har givet samtykke hertil.
- Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.
- Artiklen må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.
- Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet - også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.
- Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.
- Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser, og forudsætter at modtageren, via kontrakt med Ritzaus Bureau A / S, har ret til at publicere indholdet.
- Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at inkludere dette ved videreudnyttelse.