Lyt til artiklen

Danmark kan meget vel have indgået en aftale med den amerikanske­ efterretningstjeneste NSA om overvågning af danske borgere, lyder det fra en efterretningsekspert. Justitsministeren opfordrer danskerne til at være varsomme på internettet og afviser ikke en aftale med USA. Flere partier kræver nu mere åbenhed.

De seneste måneder er det væltet frem med oplysninger om, at den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency (NSA) skulle have aflyttet europæiske borgere og topledere. Men har NSA adgang til at overvåge og aflytte danske borgere?

Antallet af danskere, der kender svaret på det spørgsmål, kan tælles på få hænder. Men spørger man landets justitsminister, Morten Bødskov (S), hvad danskerne kan regne med, blæser svaret en smule i vinden, skriver Berlingske.

I sit første længere interview om overvågningen, som den amerikanske whistleblower Edward Snowden har afsløret i en række europæiske medier, fortæller justitsministeren nu, at han ikke kender til »ulovlig« overvågning af danskerne. Samme formulering bruger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Men lovlig overvågning af NSA er tilsyneladende en anden sag.

»Jeg har ikke nogen oplysning om, at der skulle være tale om ulovlig overvågning af danskere eller af danske interesser,« siger Morten Bødskov.

Du hæfter dig ved ulovligheder. Jeg prøver igen. Har NSA haft mulighed for at overvåge danskere – ulovligt eller ikke ulovligt?

»Jeg kan ikke kommentere på konkrete samarbejder,« siger Bødskov.

Justitsministerens formuleringer får den tidligere analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), forskningskoordinator hos Forsvarsakademiet og nuværende lektor på Københavns Universitet Flemming Splidsboel til at vurdere, at der meget vel kan eksistere en aftale med NSA.

»Der kunne sagtens ligge en aftale. Dels om at vi aflytter på vegne af USA. Dels at de måske har mulighed for at aflytte. Vi ved, at der i Storbritannien har været aftaler om, at briterne, til gengæld for økonomisk støtte til udvikling af aflytningsudstyr, skulle foretage aflytninger på vegne af USA,« siger Flemming Splidsboel og fortsætter:

»Der er ingen tvivl om, at amerikanerne også aflytter i Danmark. Det må justitsministeren kende til. Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om,« siger han

Chefjurist i den liberale tænketank CEPOS Jacob Mchangama mener heller ikke, at det kan udelukkes, at de danske myndigheder har indgået en aftale med USA. Årsagen til, at justitsministeren skelner mellem lovlig og ulovlig overvågning i sit svar, kan hænge sammen med den måde, aftalen eventuelt er skruet sammen på, vurderer han.

»I så fald kan en mulig fortolkning være, at Danmark har indgået en aftale med USA omkring rammerne for deling af efterretninger, og at Danmark har fået tilføjet, at det skal ske efter nogle principper, som skal overholde dansk lovgivning. Der kan så have været en procedure frem og tilbage, som ifølge Justitsministeriets fortolkning lever op til reglerne. Om amerikanske myndigheder så rent faktisk overholder dansk ret er et åbent spørgsmål,« siger Jacob Mchangama.

Debatten om overvågning har taget fart verden over, efter at den tidligere NSA-medarbejder Edward Snowden har lækket hemmelige dokumenter til medier som The Guardian, Washington Post, New York Times, Der Spiegel og Le Monde, der tegner et billede af, at NSA har overvåget og indsamlet enorme mængder data fra europæiske borgere. Ifølge dokumenterne har NSA direkte adgang til at søge i data fra selskaberne Microsoft, Yahoo, Apple, Facebook, Google og andre internettjenester. Samtidig er det kommet frem, at EU-politikere skulle være blevet aflyttet på deres kontorer i Bruxelles, at NSA skulle have aflyttet flere end 70 millioner telefonopkald i Frankrig, og at NSA har overvåget telefoner, der tilhører 35 af verdens ledere.

Mens justitsminister Morten Bødskov ikke vil kommentere Danmarks konkrete samarbejde med udenlandske efterretningstjenester, påpeger han, at samarbejdet med udenlandske efterretningstjenester har hjulpet til at forhindre flere mulige terrorangreb i Danmark. Samtidig giver han en »klippefast« garanti om, at Politiets Efterretningstjenestes (PET) arbejde foregår inden for den danske retsplejelov. At PET indhenter dommerkendelser, hver gang en borger skal aflyttes, og at de »ikke bare bliver trukket i en automat«.

Den garanti sætter flere af Folketingets partier pris på. Men flere af partierne mener samtidig, at de kun har justitsministerens ord for det, og at der ikke er tilstrækkelig åbenhed om omfanget af overvågningen af danskerne.

Ifølge Berlingskes oplysninger orienterer justitsministeren mundtligt repræsentanter fra Folketingets partier på lukkede møder i situationer, hvor regeringen har behov for politisk opbakning til en aktuel sag. Men ifølge Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen (V), er det et demokratisk problem, når for eksempel Folketingets retsudvalg ikke orienteres om overvågningen.

»Der er ikke nogen i Folketinget, der reelt ved, i hvilket omfang der bliver overvåget, og hvad der kommer ud af den overvågning. Den eneste, der ved det, er justitsministeren. Jeg synes, at der er et demokratisk problem i, at Folketingets retsudvalg ikke engang under den strengeste grad af fortrolighed kan få adgang til, om der er sammenhæng mellem det, der bliver overvåget, og det, der kommer ud af det. Det ved vi ikke,« siger Karsten Lauritzen

Han mener ikke, at gamle aftaler mellem tidligere justitsministre og oppositionspolitikere om efterretninger er tilstrækkelige.

»Jeg står på mål for de ting, som Venstre har sagt ja til 110 procent. Men det kunne måske være fornuftigt – set fra et demokratisk synspunkt – at de folkevalgte politikere har mulighed for at se på, om de aftaler, som er truffet for ti eller 20 år siden, bliver administreret efter hensigten,« siger Karsten Lauritzen.

Også regeringens parlamentariske grundlag, Enhedslisten, kræver mere åbenhed,

»Jeg synes, vi er gået alt for langt. Når man forsøger at bekæmpe terrorisme, gør man det, fordi man gerne vil beskytte vores demokrati. Men hvis man selv laver indgrebene, hvis vi selv laver det totalitære samfund med overvågning, manglende personlig frihed, en efterretningstjeneste og stat, som kan kigge alle borgere efter i kortene, uanset om de har gjort noget ulovligt eller ej, vinder terroristerne,« siger retsordfører Pernille Skipper (Ø).

Justitsministeren har ingen planer om at ændre praksis på området eller slække på den såkaldte logningsbekendtgørelse, som blandt andet gør det muligt at registrere danskernes teledata. Han vil dog invitere Venstre til »en kop kaffe« i Justitsministeriet og opfordrer samtidig danskerne til at være varsomme, når de er på internettet.

»Når man sender ting af sted, slipper det ens e-mailboks. Så er det ligesom ude af ens hænder. Og så kan det potentielt misbruges,« siger Morten Bødskov.

Og overvåges?

»Man kan jo ikke gardere sig mod folk, der har onde hensigter,« siger han.

Enhedslisten er oprørt over justitsministerens svar.

»Som ansvarlig minister kan det da ikke være hans løsning? Dermed accepterer han også, at vi må finde os i at blive overvåget af statslige myndigheder, når vi kommunikerer på internettet og via telefoner. Så accepterer han et totalitært samfund. Det er uansvarligt,« siger Pernille Skipper.