Danmark er nu verdens mest lige samfund. Altså det sted på kloden, hvor de økonomiske forskelle mellem top og bund er mindst. Det skriver business.dk.
I mange år lå Island, Norge og Slovenien ellers over Danmark, når det gælder om at skabe økonomisk lighed. Men billedet er ændret inden for de seneste år, sådan at Danmark nu indtager en klar førsteplads. Det viser en helt ny optælling fra den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, OECD.
Det er tilmed sådan, at uligheden herhjemme er blevet lidt mindre de senere år fra 2011 til 2013, hvorfra de seneste tal stammer.
Det er en markant anderledes udvikling end i de fleste andre vestlige lande, hvor der er en tendens til, at de økonomiske forskelle i disse år vokser sig større og større på grund af høj ledighed og globaliseringen, som både skaber mange tabere og vindere.
Det er med en såkaldt gini-koefficient, at ulighed måles. Denne koefficient viser, hvor meget af de samlede indkomster, som skal flyttes fra dem, der har mere end gennemsnittet, til andre, som har mindre, før alle har præcis den samme indkomst.
For Danmark er denne andel nu nede på 24,9, hvilket er pænt lavere end eksempelvis Sverige og Norge, der ligger på henholdsvis 27,4 og 25,3.
Det er selvsagt også et godt stykke fra Storbritannien, der er oppe på 31,1, og USA, som næsten er i top med en gini-koefficient på 40,1.
Danmark lyser også op i de nye statistikker som det land, der har den mindste andel af fattige, nemlig kun 4,7 procent. Det er langt under OECD-snittet på 9,5 procent og også lavere end i Sverige, Holland, Tyskland og andre lande, vi normalt sammenligner os med.
Fattigdom er defineret som en indkomst, der er mindre end halvdelen af landets gennemsnit.
Også når det kommer til, hvor stor en del af de samlede indkomster, som den rigeste tiendedel af befolkningen tjener, er Danmark i en klasse for sig selv. Top-ti herhjemme tjener således 20,8 procent af de samlede indkomster, hvilket er en del mindre end i OECD, hvor tallet er på 24,6 procent, fremgår det.
Men rent faktisk er de økonomiske afstande i Danmark endnu mindre, end hvad OECD peger på. For OECD tager alene udgangspunkt i de disponible indkomster efter skat, når de opgør ulighed. Men der finder også en betydelig økonomisk omfordeling sted via det offentlige forbrug, der eksempelvis består af gratis uddannelse, sundhed og pleje samt billig børnepasning.
Regnes det med, bliver de økonomiske forskelle herhjemme endnu mindre. Sundhed og pleje modtages eksempelvis i stort omfang af personer over 70 år, som typisk er folkepensionister med en relativt lav disponibel indkomst. Det offentlige forbrug er også særligt højt for personer i slutningen af 20erne og frem til midten af 40erne.
Disse aldersgrupper er nemlig storforbrugere af uddannelser og offentlig service relateret til børn – såsom daginstitution og folkeskole. Det offentlige forbrug er derfor med til at omfordele og sikre en mere lige fordeling af de samlede forbrugsmuligheder.
Om det så er godt eller skidt, at Danmark er blevet verdens mest lige samfund, kan diskuteres.
Nogle vil sige, at det skader lysten til at arbejde og svækker den økonomiske vækst. Andre vil modsat pege på, at vi dermed giver alle en mulighed og yder omsorg – så vidt det er muligt <saxo:ch value="226 128 147"/> for de fleste.
Men spørgsmålet om, hvor høje skatterne skal være, og hvor meget lighed, der er godt, er dybest set, hvad politikerne har kæmpet om siden tidernes morgen, skriver business.dk.
