Henrik Larsen føler sig som hofleverandør til det danske velfærdssamfund, og som arketypen på en topskatteyder bliver han omdrejningspunkt for forårets politiske slag om skatten.
Grænsen er nået, føler han. Så godt og vel endda.
Henrik Larsen er glad for sit liv, også sit arbejdsliv. Men når den 49-årige økonomichef drager fra hjemmet i Holte mod sit arbejde klokken halv syv en mørk morgen i december, strejfer tanken ham, om den ekstra indsats er det hele værd.
»Der er meget godt at sige om at gå på arbejde – også ud over det at tjene penge. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at tanken en gang imellem kommer snigende til mig, om jeg kunne gøre noget andet, noget bedre med min tid. For jeg synes, Danmark er gået for vidt som skatteland. Grænsen er overskredet.«
Henrik Larsen er uddannet fra Aalborg Universitet, er økonomichef og bor i Rudersdal Kommune med sin 18-årige datter. Han er med andre ord en inkarnation af den danske topskatteyder i kød og blod.
Trods en indkomst væsentligt over gennemsnittet valgte Henrik Larsen i foråret at tage penslen i den anden hånd og selv male det 360 kvadratmeter store, hvidpudsede hus fra 1929. Et eksempel på, fortæller han, hvordan det danske skattetryk får ham til at ændre adfærd.
»Dengang brugte jeg det meste af nogle måneder på at male hus udvendigt. Det arbejde kræver prioritet i forhold til at gøre noget ekstra på sit lønnede job. Hvis jeg skal hyre en maler, skal jeg nærmest arbejde to-tre timer selv, for at han kan arbejde en time for mig. Så selv om jeg ikke er lige så effektiv, så giver det mening for mig at gøre det selv. Når det er tilfældet, så synes jeg, at skattetrykket er kørt af sporet i Danmark og er kommet forbi det punkt, hvor det er rimeligt, hvor mange timer man skal arbejde for at købe en time hos en anden. Hvis der var lavere skat på den sidst tjente krone, ville jeg lægge flere timer på mit arbejde og så hyre en maler i stedet for,« siger han.
Spørger man Henrik Larsen, er balancen mellem at yde og nyde ude af vater:
»Jeg synes, jeg må betale for meget i skat som en del af det arbejdende folk. Det skal der ikke herske tvivl om.«
En sjællandsk skat
Ej heller andelen af indbyggere i landets kommuner, der betaler topskat, er ligeligt fordelt, viser en omfattende kortlægning af danske topskattebetalere, som den liberale tænketank CEPOS har udarbejdet for Berlingske på baggrund af de detaljerede personregistre fra Danmarks Statistik.
Kortlægningen afslører således, at ud af de 30 kommuner med den højeste andel af topskatteydere, er de 28 placeret på Sjælland.
Samlet set bor over halvdelen af alle Danmarks topskatteydere på Sjælland.
I CEPOS kalder vicedirektør og cheføkonom Mads Lundby Hansen det for »bemærkelsesværdigt«, at de sjællandske kommuner i så markant et omfang klumper sig sammen i toppen af listen.
»Topskatten er til en vis grad en sjællandsk skat,« siger han:
»Det er et udtryk for, at det er på Sjælland og i særdeleshed i Nordsjælland og i hovedstadsområdet, at folk med pæne indkomster bosætter sig. Det er også her, at virksomheder udbyder højtlønnede job.«
Og skulle man tegne den danske topskatteyder, ville man til sidst sidde med et billede, der ligner Henrik Larsen.
Kortlægningen viser, at den gennemsnitlige topskatteyder er en 49-årig mand, der bor lidt nord for København. Han tjener i gennemsnit 864.000 kroner om året og betaler årligt 307.000 kroner i personlige indkomstskatter.
Dermed bliver folk som Henrik Larsen også et omdrejningspunkt for det politiske slag om skatten til foråret, hvor der lægges op til diskussioner af skattelettelser i både bund og top, og hvor særligt spørgsmålet om danskernes topskat ser ud til at blive genstand for stor politisk uenighed.
Cepos-vicedirektør Mads Lundby Hansen mener, at der er mange penge og øget velfærd at hente hos folk som Henrik Larsen i Holte ved at sænke topskatten.
»Der ligger et betydeligt uforløst velfærdspotentiale ved at reducere topskatten. De mennesker, der tjener flest penge i hovedstadsområdet og Nordsjælland, vil reagere på lavere topskat ved at arbejde mere, sætte aktiviteter i gang og tage imod flere bestillinger fra kunder,« siger han.
En nedsættelse af topskatten med fem procentpoint, som er ambitionen i Løkke-regeringens regeringsgrundlag, vurderes ifølge flere beregninger at koste i omegnen af to milliarder kroner.
Hos Dansk Industri (DI) anbefaler man helt at afskaffe topskatten, påpeger skattepolitisk chef Jacob Bræstrup.
»Vi ønsker, at Danmark bliver et rigere land, at Danmark bliver mere produktivt, at der skabes mere beskæftigelse til gavn for os alle sammen, og at vi er et land, hvor det er godt at drive virksomhed. Har man det som præmis, er lavere topskat bare et meget effektivt instrument, fordi topskat per definition er en skat på de mest produktive medarbejdere,« siger han.
Jacob Bræstrup understreger, at DI ikke forholder sig til »fordelingsdiskussionen« om lavere topskat, fordi det er et »spørgsmål om retfærdighedsfølelse«.
Yderligere skævvridning
Hos blå bloks største parti, Dansk Folkeparti, er formand Kristian Thulesen Dahl imidlertid ikke bange for at tage handsken op, hvad angår en fordelingsdiskussion. Han afviser således at benytte det særlige omprioriteringsbidrag til skattelettelser, som det ellers undervejs har været luftet fra regeringens side, blandt andet af Lars Løkke Rasmussen under en spørgetime i Folketinget:
»Det skaber mulighed for, at nogle af pengene kan omprioriteres til velfærd i kommunerne, i regionerne eller til forbrug i staten. Nogle af pengene kunne i princippet også omsættes til skattelettelser,« sagde statsministeren.
Omprioriteringsbidraget dækker over de penge, regeringen hvert år vil lægge beslag på i kommunerne for efterfølgende at kunne dele dem ud igen til særlige formål. Regeringen har aftalt et omprioriteringsbidrag med kommunerne for næste år på en procent af kommunernes budget, hvilket svarer til 2,4 mia. kr.
Bidraget skal i stedet bruges til omprioriteringer kommunerne imellem, fastslår Kristian Thulesen Dahl. For kortlægningen af de danske topskatteydere viser ifølge DF-formanden, at såfremt man tager penge fra omprioriteringsbidraget og bruger på topskattelettelser, så omfordeler man penge fra de fattigere kommuner i Jylland og på Fyn og sender dem videre til kommuner med rigere borgere på Sjælland.
»Og jeg vil prøve at gøre det modsatte. Jeg vil ikke tage de penge ud til topskattelettelser. Jeg vil bruge de penge på at tage penge fra de bedre stillede kommuner til de dårligere stillede kommuner,« siger Kristian Thulesen Dahl.
For Socialdemokraterne underbygger den sjællandske overrepræsentation partiets modstand mod yderligere skattelettelser.
»Hvis man vil gøre noget, der er dårligt for sammenhængskraften i det danske samfund, så vil det være at sænke topskatten. Det er ganske tydeligt med den her undersøgelse, at det vil være mest til gavn for de dele af Danmark, som i forvejen er stærkest, og skidt for de dele som har det vanskeligst,« siger partiets finansordfører, Benny Engelbrecht, og tilføjer:
»At gå ned ad en vej, hvor man sænker topskatten, vil på alle måder være skævt, og det vil skævvride Danmark endnu mere, end det er i forvejen.«
Svært at finde pengene
Topskatten er en tillægsskat på 15 pct., som i 2015 betales af al personindkomst over 459.200 kroner. Som følge af skattereformen fra 2012 stiger topskattegrænsen løbende frem mod år 2022, hvor den vil være på 467.000 kroner.
Som følge af den stigende topskattegrænse betaler knap en halv million danskere topskat, hvilket er et rekordlavt antal.
Spørgsmålet om danskernes skat er langtfra en ny slagmark. Den høje, danske marginalskat har eksempelvis været et brandvarmt emne i samfundsdebatten i årtier. Alle regeringer har, siden den konservative Poul Schlüter blev statsminister i 1982, formået at få bragt skatten på den sidst tjente krone ned. I midten af 1980erne udgjorde den øverste marginalskat eksempelvis 73 procent, mens den i dag er på 56,4 procent.
Øverst på listen over kommuner med den største andel af topskatteydere ligger Rudersdal og Gentofte med godt 22 borgere ud af 100, der betaler topskat. På top-ti ligger også kommuner som Allerød, Furesø og Egedal, og blandt de 30 sjællandske kommuner finder man kommuner som Lejre, Tårnby og Køge.
Kun Skanderborg – på en 20.-plads – og Fanø – på en 27.-plads – er kommuner blandt de øverste 30 placeret i det øvrige Danmark.
Ifølge regeringsgrundlaget agter Løkke-regeringen at sænke skatten for folk med de laveste arbejdsindkomster, ligesom det er regeringens ambition at sænke skatten på den sidst tjente krone med fem procentpoint.
Uanset hvilken vej, man ender med at gå, ligger den store øvelse i at finde finansieringen, påpeger økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet
»Det største problem er simpelthen at finde pengene. Især når man taler om at lempe i bundskatten, er det meget store beløb, man taler om. Med topskatten vil en sænkning på fem procentpoint formentlig koste omkring et par milliarder kroner. Ændringer i bundskatten, der skal kunne mærkes, vil næsten være umulige at få finansieret,« siger han.
Liberal Alliance stiler efter en mærkbar nedsættelse af topskatten. Hvad, der står på spil, illustrerede partiets formand, Anders Samuelsen, allerede kort efter folketingsvalget i juni, da han slog fast, at Løkke Rasmussens regeringsgrundlag skulle indeholde intentioner om at sænke topskatten.
»Hvis man ikke viser respekt over for sit parlamentariske grundlag, så bliver det et utroligt kompliceret liv, regeringen får,« lød den slet skjulte trussel dengang.
På baggrund af kortlægningen over fordelingen af de danske skattebetalere siger Liberal Alliances politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll, i dag, at det er »fuldstændig ligegyldigt, om folk bor i den ene eller anden ende af landet«, når man skal tage stilling til at sænke topskatten.
»Topskatten skal ned; både af moralske og af nationaløkonomiske grunde. Den er en væksthæmmer, og det burde være et bærende princip, at borgerne skulle have lov at beholde langt flere af deres egne penge,« siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra skatteminister Karsten Lauritzen (V). Men for Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm, ændrer den store, sjællandske overvægt i toppen af topskatteskalaen ingenting:
»Vi ved udmærket godt, at der er folk med en bedre indkomst end andre, som bor i hovedstadsområdet, og man kan jo ikke diskriminere i forhold til, hvor folk bor henne. Man skal også huske, at de, der betaler topskat, også er dem, der bidrager allermest til Danmark,« siger hun.
Louise Schack Elholm understreger, at regeringens primære fokus er på at sænke skatten for dem med de laveste indkomster.«
Kan ikke presses mere
På Christiansborg kan spillet om skatten for alvor begynde. For Henrik Larsen er det allerede hverdag.
Særligt den høje marginalskat tager toppen af begejstringen hos økonomichefen, når det handler om at trække et større læs for velfærdsdanmark, som politikerne opfordrer til.
»Som én der bidrager mere end gennemsnittet til fællesskabet, kan jeg godt nogle gange undre mig over, hvor meget man egentlig får udbetalt på kontanthjælp og andre offentlige ydelser i Danmark. Der er grænser for, hvor meget man kan presse sådan nogle som mig, før vi ikke gider at yde mere.«
