Daniel Bartels Borup blev hjerneskadet, men slap med livet i behold, da han som 18-årig kørte galt med meget høj fart. Nu tager han og andre i samme situation rundt på skoler og fortæller deres historier til skræk og advarsel. Og det virker.
De skulle bare ud at køre en tur, som de havde gjort så mange gange før. To kammerater.
Men denne tur kom til at ændre deres liv. Den almindelige køretur på de små veje ved Kalundborg endte alt andet end almindeligt, og Daniel kan faktisk ikke huske, hvad der skete denne novemberdag i 2001.
»Det sidste, jeg kan huske, er min mors fødselsdag 14 dage tidligere,« fortæller 32-årige Daniel Bartels Borup til Berlingske.
Dengang var han 18 år og passager i en bil, der kørte omkring 180 km/t i et sving, hvor den anbefalede hastighed var 50. Bilen endte i en hæk, en cementring, et stendige, en træstub og til sidst et træ.
Efter at have været erklæret død i halvandet minut slap Daniel Bartels Borup med livet i behold, men med hjerneskade der berører 16 punkter i hjernen og en méngrad på 85 pct.
Nu lever han i et skoleskema, som han kalder det, fordi han på grund af ulykken fik kognitive vanskeligheder, der gør, at han ikke selv kan strukturere sin hverdag. Derfor har han en støtteperson tilknyttet, som hjælper med at motivere ham og med at huske på, hvornår det er tid til tøjvask, opvask, fysioterapeut og andre dagligdags ting.
»Den dag, jeg er færdig med at være i skole, er det, fordi jeg er død, for dér slutter mit skoleskema,« siger han.
Ulykken har påvirket såvel hans indlæring som hans motivation, overblik og koordineringsevne.
Et wake up call
Daniels historie er desværre ikke enestående. Hændelser som denne finder stadig for ofte sted på de danske veje, og unge er involverede i mange af dem. Derfor bruger Rådet for Sikker Trafik de virkelige hændelser og personer til at forebygge – og forhåbentlig forhindre – at der sker lige så mange af den slags ulykker for den kommende generation af bilister.
Med støtte fra TrygFonden besøger de nemlig klasser i udskolingen med skolebesøgene Sikker Trafik LIVE, hvor en såkaldt ambassadør, der selv har været impliceret i en trafikulykke og pådraget sig varige mén, er med for at fortælle om sin oplevelse.
Det er i den egenskab, Daniel Bartels Borup besøgte Osted Fri- og Efterskole. Her lytter omkring 50 elever til hans historie og ser de knugende billeder af ham selv og bilen taget umiddelbart efter ulykken.
»Det er helt bestemt et wake-up call. Det rører et eller andet at høre Daniels historie. Det kommer tættere på virkeligheden,« siger 15-årige Clara Bungaard, der er elev på efterskolen.
»Vi kan ikke bruge vrede til noget«
Ifølge seniorprojektleder hos Rådet for Sikker Trafik Lars Olsen er det overordnede formål med besøgene at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Men det er lige så vigtigt, at eleverne skal forstå, hvor alvorlige konsekvenser ulykker kan få og få dem til at reflektere over deres egen adfærd.
»De tænker over, om der er noget, de selv skal gøre anderledes. Det kan give dem bedre vaner, og vi vil gerne have dem til at gribe ind,« siger projektlederen.
Og noget tyder på, at det rammer eleverne at møde »en rigtig skæbne«.
Rådet for Sikker Trafiks hidtil største evaluering af besøgene viser, at langt størstedelen stadig kan huske besøget længe efter, og knap halvdelen tænker stadig over det seks-ti måneder efter. De tænker samtidig mere over konsekvenserne ved trafikfarlig adfærd, og hvordan de i fremtiden vil passe på sig selv og deres nærmeste i trafikken.
Rådet for Sikker Trafik foretager en nøje udvælgelse af deres ambassadører, der skal have noget på hjerte og være kommet ud på den anden side.
»Vi vil ikke lave en historie om en, der var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Eleverne skal kunne identificere sig med ambassadørerne, og det er vigtigt, at de er kommet tilstrækkeligt langt. Vi kan ikke bruge vrede til noget,« siger Lars Olsen.
Familien sidder på bagsædet
Daniel Bartels Borups historie endte heldigvis godt. Men han lever stadig med menene efter den fatale aften, da bilen røg forover, og han endte med hovedet i BMWens handskerum og svævede mellem liv og død, inden han vågnede igen tre uger efter ulykken.
»Jeg vågner op til det her nye liv. Det viser sig, at jeg er blind på venstre øje, døv på venstre øre og har nedsat muskelkraft i venstre side. Har piskesmæld, har mistet lugte- og smagssans, får epilepsi og har en hjerneskade, der berører 16 punkter i hjernen. Kort sagt har jeg betalt en af de højeste priser for at være en idiot i trafikken,« siger han.
En af de vigtigste pointer, når han holder foredrag, er også, at man aldrig er alene i en ulykke. Når man træffer en beslutning i trafikken, træffer man den også for sin familie.
»De er altid med. De er der ikke fysisk, men de er på bagsædet eller bag på cyklen, og hvis man er så uheldig, at det går galt, så har man hevet dem med ind i ulykken,« siger Daniel Bartels Borup.
Hyppigste dødsårsag
Selv om det går den rigtige vej, fylder danske unge under 24 år stadig meget i ulykkesstatistikkerne, og i Danmark er trafikulykker sammen med selvmord den hyppigste dødsårsag for unge under 24 år. En rapport fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, fastslår også, at det er den hyppigste dødsårsag for unge mellem 15-29 år på verdensplan.
Sikker Trafik LIVE-besøgene betyder, at flere af eleverne begynder at bruge cykelhjelm, flere bruger sele, og færre går over for rødt. 72 pct. angiver også, at de er blevet mere opmærksomme i trafikken.
»Vi er rigtigt glade for evalueringen, og det er interessant på længere sigt, så vi ikke bare nøjes med at tage det umiddelbare indtryk. Vi vil gerne have, at de gør noget aktivt for, at det ikke sker for dem,« siger Lars Olsen fra Rådet for Sikker Trafik.
Denne kolde januaraften på den midtsjællandske efterskole er der heller ikke tvivl om, at Daniel Bartels Borups historie sætter sig spor hos eleverne. De sidder og lytter koncentreret, mens han fortæller om både sit nye og gamle liv.
»Ham til venstre lever ikke mere,« siger han, mens han står foran sit powerpoint-show, der viser før- og efter-billeder.
