Lørdag fik en 12-årige pige sig noget af en forskrækkelse, da hun faldt i havnebassinet i Nykøbing. Heldigvis reagerede en 26-årig mand hurtigt.

Den unge pige var ude at gå med nogle veninder, da hun falder i vandet, oplyser vagtchef Tom Stysiek fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til BT.

Episoden finder sted omkring 13.30, hvor politiet får en anmeldelse.

Kender du pigen eller redningsmanden så tip os på 1929@bt.dk

»Hun var sammen med nogle andre piger, der skriger op. Der er en ung mand på 26 år, som hører det fra sit kontor og reagerer hurtigt. Han springer i vandet og redder hende op,« siger vagtchefen.

Han fortæller, at pigen er kørt på hospitalet, men der skulle ikke være sket noget alvorligt med hende. Det var heldigt, at den unge mand reagerede hurtigt, da pigen umiddelbart ikke kunne svømme.