'Jeg er så glad for min cykel, man kommer hurtigt langt omkring.' Og faktisk har det været sådan de sidste 200 år, for en af de største teknologiske opfindelser fyldte mandag 200 år. I dag er de allemandseje og overalt i gadebilledet, og de fleste ville nok have svært ved at forestille sig en hverdag helt uden det tohjulede transportmiddel.

Tilbage i år 1817, da den første cykel med to hjul kom på vejene, var det med en topfart på 15 kilometer i timen. Det var uden pedaler og blev alene drevet frem ved at blive sparket frem, når man sad overskrævs på den. Den første cykel blev opfundet af tyskeren Karl Von Drais og fik navnet draisinen, da den blev præsenteret i den tyske by Mannheim den 12. juni 1817. Meget primitivt - bestod den af et stykke træ med to hjul på og et rat. Opfindelsen gjorde sig særligt bemærket, fordi det var muligt at styre det forreste hjul, den vej man ønskede med det, med det vi i dag kender som et cykelstyr.

»Karl Von Drais var skovridder og måtte dengang gå mange kilometer om dagen. Men han var så snu, at han tog to træhjul, som bødkeren havde lavet, og så lavede han et sæde, han kunne sidde på imellem hjulene. Det var en meget nemmere måde for ham at komme rundt i skoven, i stedet for at gå op og ned af skråningerne i skoven. Han konstruerede denne form for løbehjul i 1817, som vi i dag kender som en cykel,« fortæller museumsleder Agner Svenningsen fra Danmarks Cykelmuseum.

For at fejre 200 årsdagen for vores tohjulede ven, er der i Mannheim blevet afholdt en hel festival, hvor der er fuldt fokus på cyklerne gennem tiden, og hvor man kunne opleve de gammeldagscykler blive rullet ud på vejene.

Fra sparkecykel til elmotor

To hjul og et styr var dengang alt, hvad man behøvede for at komme rundt, men cyklen er kommet langt undervejs. Med 200 år på bagen har cyklen udviklet sig til en uundværligt transportmiddel i det meste af verden, og særligt os danskere har taget opfindelsen til os. I titlen som det mest cyklende folkefærd indtager vi danskere en 2. plads kun overhalet af Holland, når man kigger i Europa.

Direktør for Cyklistforbundet Klaus Bondam er slet ikke i tvivl om, hvorfor cyklen er blevet alle mandseje, det har nemlig så mange fordele at cykle rundt.

»Det, der er så fedt ved at cykle i Danmark, er at vi har været super gode til at anlægge cykelstier og parkeringspladser, så det er utroligt nemt for os at være cyklister. Men også fordi at man ved egen kraft og energi kan komme enormt hurtigt frem, hvis man sidestiller det med at gå. I byerne er det meget hurtigere, end hvis du tager en bil. Fordi du ikke bruger tid på kø og finde parkering,« siger Klaus Bondam.

For i dag kan cykler nemlig fås i alle forme og farver. For mange er det det foretrukne transportmiddel, når man skal bevæge sig fra a til b i trafikken. I dag kender de fleste dem med gear, og om et par år vil mange flere cykle rundt på elcykler i følge Klaus Bondam. For selvom cyklen har været 200 år på gaden, og er blevet er et køreklart koncept, er der stadig mange ting, der kan forbedres, rundt omkring på cykelstierne.

»Der er stadig plads til meget udvikling. I dag ser vi masser af elcykler komme frem, og elcyklerne bliver lettere og lettere, hvor du stort set ikke kan mærke forskel, når du cykler, om du har motoren slået til eller fra. Vi ser hvordan internettet i stigende grad bliver integreret med cyklerne. Vi ser, at de kommer med indbyggede ruteplanlægning og visning af den med hurtigste vej. Jeg tror på at vi her vil vi opleve en eksplosiv udvikling de kommende år,« fortæller Klaus Bondam.

Cyklens udvikling igennem tiden

1817: Draisine

Kopi af Karl von Drais' velocipede cykel fra 1820 udstillet på Technoseum museum i Mannheim. Det er 200 år siden, at tyske Karl von Drais testede sin første maskine, der blev forløber til cyklen.
Kopi af Karl von Drais' velocipede cykel fra 1820 udstillet på Technoseum museum i Mannheim. Det er 200 år siden, at tyske Karl von Drais testede sin første maskine, der blev forløber til cyklen. Foto: A3796/_Uwe Anspach
Vis mere

Verdens første cykel. Draisneren, der blev opfundet i skoven af tyskeren Karl Von Dreis.

1860: Væltepeter

Cyklen med det store forhjul og lille baghul. Væltepeteren kom for alvor på banen i 1860. Den viste model vejer 68 kilo, og er en af de første modeller, der er lavet med pedaler. Vælterpeteren er kendt for at have et større forhjul end baghjul.

1879: Sikkerhedscyklen

Cykelmageren cykel
Cykelmageren cykel Foto: Jeppe Bjoern Vejloe
Vis mere

Sikkerhedscyklen er den de fleste kender. Her er der to lige store hjul, og kædetræk på baghjulet. Cyklen blev lavet i 1879 men blev først udviklet til at være den mest populære i 1885. I dag fås sikkerhedscykler i mange forskellige størrelser og modeller.

1992: Elcyklen

Elcykel.
Elcykel. Foto: Kasper Palsnov
Vis mere

Den første elcykel kom på markedet i 1992 i Schweiz. I dag findes de overalt i byerne. Der er på bagegebægeren monteret en motor, der hjælper med at sætte ekstra fart på cyklen.