Et enkelt spørgsmål med stor effekt fik så stærke følelser frem i cykelstjernen Brian Holm, at han ikke kunne holde tårerne tilbage. Han måtte afbryde sit svar og kigge væk af bar overvældelse, da emnet faldt på sønnen Albert.

- Jeg besluttede, at hvis jeg fik at vide, at jeg ikke ville overleve kræften, så ville jeg ikke se ham mere, siger Brian Holm i dokumentaren. Og slår blikket med de fugtige øjne ned. Musklerne om hans mund dirrer, mens han kæmper med at holde gråden tilbage. Så er der en lang pause.

De stærke tv-billeder stammer fra den nye dokumentar 'Den største sejr', der skildrer Brian Holms liv som sportsdirektør for cykelholdet HTC-Columbia, familiefar og endelig – som det altovervejende tema – hans forhold til den kræftsygdom, der truede hans eksistens for få år siden.

Kræften fylder meget



- Jeg troede i begyndelsen, at det handlede mere om Tour de France og mindre om kræft. Så var Niels Christian Jung (journalisten bag dokumentaren, red.) med hjemme hos os, hvor jeg tror, han stille og roligt fandt ud af, at kræften fyldte mere i mit liv end de andre ting, jeg laver. Og så kom det til at handle mere om det, fortæller Brian Holm til B.T. om det følelsesladede interview.

Brian Holm fik konstateret kræft i tarmen i 2004, efter at han formentlig har levet med den langsomt fremskridende kræftform i helt op til 15 år. Da sygeplejersken tog ham i hånden og overbragte ham den tunge nyhed, kom det som et ubærligt chok. Han var lige blevet far til en dejlig dreng og følte sig i sit livs form i en alder af 40.

Lægernes barske besked var, at han måske ikke ville overleve sygdommen – det ville operationen vise. I mellemtiden gjorde Brian Holm fortvivlet op med sig selv, at han ikke kunne bære at se sin otte måneder gamle søn Albert, mens kræften langsomt drænede ham for liv. Han afbrød derfor kontakten. Han har tidligere kun fortalt om den svære beslutning i sin bog 'Den sidste kilometer' fra 2009, hvor han åbenhjertigt beretter om sit sygdomsforløb og de selvmordstanker, han gik med.

Over for journalister har han altid afvist at tale om det ene kapitel, der omhandler sønnen Albert, fordi emnet stadig gør for ondt.

Fortryder ikke tårerne



- Jeg vidste slet ikke, at journalisten ville spørge om det. Vi havde siddet og talt om rockmusik, og der var en afslappet stemning. Normalt, når jeg giver interview og holder foredrag, så siger jeg, at de må spørge om alting på nær det kapitel med min søn. For jeg kan ikke snakke om det, siger han og fortsætter:

- Men da han så spørger, så tænkte jeg, 'o.k., nu tager jeg mig sammen'. Men jeg kunne slet ikke klare det, konstaterer han.

Han fortryder dog ikke, at hans sammenbrud er kommet med i den færdige dokumentar.

- Jeg overvejede, om jeg ville have det med, men så gjorde jeg op med mig selv, at enten så snakker jeg om kræftsygdommen, eller også så gør jeg ikke. Hvis jeg sagde til instruktøren, at han skulle klippe det ud, så ville jeg så stadig kun komme ud med halvdelen af mit budskab. Jeg hader den fucking sygdom så meget, at jeg nu har det sådan, at jeg bliver ved med at snakke om den, til jeg dør. Det er for let bare at fortie det.

Brian Holm er i dag helbredt, men han går stadig til kontrol på Bispebjerg Hospital. For som han siger, så vil kræften 'altid være der som en sten i skoen'.