Flere tusinde danskere - i yderste konsekvens helt op til 42.500 personer - tjener mindre hver måned ved at arbejde enten fuld tid, på deltid eller selvstændigt end folk på kontanthjælp, viser nye tal fra regeringen.
Kan det betale sig at arbejde i Danmark? Det spørgsmål er helt centralt i den politiske debat på Christiansborg og vil formentlig komme til at være det helt frem til næste folketingsvalg, hvor Venstres formand og statsministerkandidat, Lars Løkke Rasmussen (V), har gjort det til et kardinalpunkt i sine bestræbelser på at genvinde magten. Men hvor stort er problemet egentlig?
Det kaster et svar til Folketingets Skatteudvalg fra skatteminister Morten Østergaard (R) nu fornyet lys over. Heraf fremgår det, at helt op til i yderste konsekvens 42.500 arbejdende danskere, som enten er beskæftiget på fuld tid, deltid eller som selvstændige, hver måned har mindre udbetalt efter skat, end folk i præcis samme livssituation som dem selv har ved at være på kontanthjælp, skriver Berlingske.
Skatteministeriet understreger i svaret, at tallene, som stammer fra beregninger i Økonomi- og Indenrigsministeriet, er behæftet med »betydelig usikkerhed«. Eksempelvis vil nogle deltidsansatte arbejde særdeles få timer, ligesom nogle selvstændige bevidst kan vælge at »spare op« i sin virksomhed fremfor at udbetale særlig meget løn til sig selv, og derfor er det eksakte tal ukendt.
Men det er også underordnet, mener Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen (LA), som er fortørnet over, at problemet overhovedet eksisterer.
»Uanset om det er 20.000 eller 40.000 personer, så skal det altid kunne betale sig at arbejde, uanset om det er på deltid eller som selvstændig. Det er helt urimeligt at kræve skat af folk, som har en forholdsvis lille indkomst, for så at give pengene til folk, der ikke går på arbejde, således at de har flere penge end dem, der gør en indsats,« siger han.
I Venstre mener man, at »den største udfordring overhovedet i Danmark« er, at for mange står uden for arbejdsmarkedet, og partiets politiske ordfører, Inger Støjberg, mener netop, at det skyldes, at det for alt for mange ikke kan betale sig at arbejde. Hvilket i hendes øjne bekræftes af de nye tal fra Skatteministeriet.
»Det understreger meget klart, at der er behov for at lave målrettede skattelettelser for folk med lave indkomster. Det handler ikke kun om kroner og øre, men også om ret og rimelighed. Og det er simpelthen ikke rimeligt, at man kan få mindre ud af at stå op og gå på arbejde, end man kan få ud af at være på offentlig forsørgelse,« siger Støjberg.
Debatten om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde, har hidtil primært kredset om, hvor meget eller lidt par på kontanthjælp eksempelvis får ekstra i kassen, hvis den ene påtager sig et arbejde.
Spørgsmålet om, hvor mange deltids- og fuldtidsansatte samt selvstændige, der ligefrem har mindre end kontanthjælp, er derfor et nyt aspekt i sagen. Relevant er det til gengæld ikke, mener skatteminister Morten Østergaard.
»Jeg tror, at det for mange er et aktivt valg at være på deltid, og derfor synes jeg ikke, at det er dem, vi skal fokusere på. Ligesom jeg synes, det er meget mystisk, at man begynder at sammenligne landets selvstændige med en kontanthjælpssats i stedet for at fokusere på at føre en ordentlig og god erhvervspolitik. De borgerlige skaber en fuldstændig grotesk deroute for en i øvrigt relevant debat,« siger ministeren.
»Jeg glæder mig til at se de borgerlige partier fremlægge et skatteudspil, som sikrer, at en person, der arbejder fem timer om ugen i en iskiosk, eller en iværksætter, der endnu ikke har fået kunder i butikken, har mere udbetalt hver måned end en kontanthjælpsmodtager. Det er jo simpelthen en absurditet,« fortsætter Morten Østergaard.
I Liberal Alliance vedkender Ole Birk Olesen sig, at man aldrig kan indrette et system, der betyder, at folk med meget lave arbejdstider eller selvstændige med lav indtjening har mere til sig selv end en kontanthjælpsmodtager.
»Det giver jo sig selv,« som han siger.
Men det er heller ikke det, der er pointen, mener Olesen, som kalder skatteministerens udtalelser »useriøse.«
»Hvis folk kun vil arbejde fem timer om ugen, er det deres sag. Så kan de jo aldrig få mere end folk på kontanthjælp. Pointen er, at det for folk, der gerne vil arbejde mere for at forsørge sig selv, i hvert fald ikke skal være skatten, som er skyld i, at de har mindre hver måned, end folk, der ikke arbejder,« argumenterer han.
Derfor har Liberal Alliance tidligere foreslået at fordoble bundfradraget for alle folk i arbejde, så det i alt udgør 84.000 kroner, så de ikke længere skal betale hverken skat eller arbejdsmarkedsbidrag af de første 7.000 kroner om måneden. Et forslag, som vil koste statskassen hele 41 milliarder kroner.
Det understreger det politiske dilemma i sagen, mener Bo Sandemann Rasmussen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet.
På den ene side er de borgerlige politikeres frygt for, at tusinder af danskere i arbejde har mindre til sig selv hver måned, således berettiget, »fordi der helt klart vil være nogen, der ikke gider påtage sig eksempelvis et deltidsarbejde, hvis de kan få mere på kontanthjælp«.
På den anden side er det bare ekstremt dyrt at gøre noget ved det med skattelettelser i bunden af indkomstskalaen, fordi der i modsætning til i toppen er så mange, der skal have en del af kagen, fortsætter han.
»Hvis man vælger at øge beskæftigelsesfradraget, så er det ekstremt dyrt at gøre det på en måde, så det batter noget for dem, vi har med at gøre her. Det er ikke selvfinansierende, og set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt kan det ikke betale sig,« siger Bo Sandemann Rasmussen.
Venstres Inger Støjberg siger, at det bliver »en af de absolut vigtigste ting« for partiet at gøre noget ved skatten i bunden, hvis det lykkes at genvinde regeringsmagten, men vil ikke lægge sig fast på, hvor store lettelserne skal være.
Ifølge Skatteministeriet er der op til 2.500 fuldtidsbeskæftigede, 7.000-10.000 deltidsbeskæftigede og 25.000-30.000 selvstændige, der har mere udbetalt efter skat hver måned end folk på kontanthjælp. Kontanthjælpssatsen varierer alt efter modtagerens situation. En person over 25 år, som ikke har børn, får eksempelvis cirka 7.500 kroner udbetalt hver måned efter skat. Er man fyldt 25 og har børn, er tallet cirka 9.400 kroner.
I beregningerne har man ikke medtaget de udgifter, man kan have i forbindelse med et job, for eksempel transport. Havde man gjort det, havde tallene været højere, vurderer professor Bo Sandemann Rasmussen.
