Kirurger på Odense Universitetshospital er i mindst et år blevet vagtsat, så de arbejdede 42 timer fra fredag eftermiddag til tidlig mandag morgen.
Kirurgerne, som alle var speciallæger i kirurgi, skulle blandt andet operere akutte patienter, som var blevet hasteindlagt efter alvorlige ulykker eller andre livstruende situationer.
Også selvom den vagthavende kirurg havde været vågen i langt over et døgn og arbejdet op til 24 timer i træk. Det viser oversigter over vagtplaner for Odenses Universitetshospitals Kirurgiske Afdeling A, som BT er kommer i besiddelse af. Afdelingen hører under samme ledelse, som den afdeling i Svendborg hvor en læge i august fik en dom for 'grov pligtforsømmelse' i forbindelse med en fejl begået i 2013.
Denne praksis med de lange vagter bekræftes af Mikkel A. Holm, der indtil for nylig var tillidsmand for de yngre læger på afdelingen.
»Jeg kan bekræfte, at det forholdt sig sådan i weekenderne,« siger han til BT.
Mikkel Holm har selv i sin egenskab af tillidsrepræsentant protesteret overfor ledelsen over forholdene på afdelingen, som han mener var overenskomststridige, og dermed potentielt farlige for patienterne. På trods af hans indsigelser, som fandt sted i februar 2016, så fortsatte denne praksis med at vagtsætte speciallæger i kirurgi i 42 timer henover en weekend et år frem til februar 2017.
»Alle er vel enige om, at man ikke kan tilsidesætte grundlæggende regler for arbejdstiden uden samtidig at gå på kompromis med patientsikkerheden. Jeg har ikke oplevet, at kollegaer har ageret uansvarligt på disse vagter, men hvis man har været på vagt i 22 timer i træk, så har man en markant nedsat koncentrationsevne. Jeg har også selv været nervøs for at begå fejl på mine lange travle vagter, selvom jeg ikke selv havde de ekstremt lange vagter,« siger han.
BT har talt med en anden læge, der har arbejdet på Kirurgisk Afdeling A, som ikke ønsker sit navn frem. Denne læge bekræfter, at arbejdstempoet på afdelingen var højt.
»Der var rigtig travlt. Derfor var der også en øget risiko for at lave fejl. Det er mit indtryk, at det samme gør sig gældende på de andre store kirurgiske afdelinger i landet,« siger lægen.
Foreningen Yngre Læger oplyser, at læger og dermed også kirurger, faktisk gerne må have vagter i op til 24 timer, men ifølge overenskomsten, så skal den pågældende læge hvile i 11 timer ud af de 24 timer. Noget, som Mikkel Holm, mener er praktisk umuligt på afdelingen i Odense.
»Arbejdsbyrden – og især de alvorlige hændelser med store operationer – var selvsagt meget uforudsigelige. Man kan ikke forudsige, om eller hvornår der kommer en traumepatient fra en ulykke eller om en anden akut patient i alvorlig tilstand skal opereres. Her kan der gå meget kort tid mellem, at man ikke havde ret travlt, til man pludselig havde meget travlt,« siger han.
Camilla Ratchke, der er formand for Yngre Læger, vil ikke kommentere på de konkrete forhold på OUHs kirurgiske afdeling, da Yngre Læger i øjeblikket er i dialog med afdelingen og ledelsen om arbejdsforholdene på stedet. Men hun forklarer, at det på store kirurgiske afdelinger, efterhånden ikke er muligt, at leve op til de gældende regler.
»I dag har vi kæmpestore afdelinger, der modtager rigtigt mange patienter. Lægerne må kun arbejde i de 13 timer af en 24 timers vagt, men i praksis er det meget få stedet i landet, hvor det efterhånden kan lade sig gøre. Derfor er det også vigtigt, at tillidsfolk siger fra,« siger hun.
»Jeg kan godt forstå, at man som patient kan blive bekymret. Talrige undersøgelser viser, at jo mere man arbejder, jo større er risikoen for at der begås fejl,« siger hun.
Psykolog i Stressforeningen, Solveig Wandall, forklarer at det er helt utilstedeligt, at danske kirurger arbejder efter den type vagtplaner.
»Man risikerer simpelthen folks liv på den måde. Når du er i søvnmangel og arbejder under pres, så nedsættes dine kognitive funktioner. Kirurger skal udføre krævende og meget præcise indgreb og i den forbindelse, så er det simpelthen livsfarligt,« siger Solveig Wandall.
»Hvis du ikke får sovet tilstrækkeligt, så kan du sammenligne den tilstand med at være beruset. På den måde, så kan du glemme procedurer, som du ellers ikke ville glemme. For eksempel har vi eksempler på jordemødre, der har glemt moderkagen inde i maven på gravide, fordi de havde sovet for lidt og var stressede,« siger hun.
Hun opfordrer til, at man sikrer at vagtplaner for læger og kirurger fremover sikrer hvileperioder.
»Det må simpelthen være muligt at lave vagtplaner, der garanterer at lægerne får sovet. Det er et spørgsmål om liv og død i deres arbejde,« siger hun.
Speciallæge i arbejdsmedicin og ekspert i stress, Bo Netterstrøm, forklarer ligeledes, at lange vagter kan være en risiko for patienterne.
»Arbejder man i mere end 14 timer, så har det konsekvenser. Man bliver træt og stresset. Og kommer der nye patienter og ved man ikke hvad næste time bringer, så stresser det også,« siger han.
Ledende overlæge på OUHs Kirurgisk Afdeling A, Claus Vinther, forklarer i en mail til BT, at praksis med kirurgernes vagter på 42 arbejdstimer i weekenden nu er stoppet.
»Der er tale om såkaldte bagvagter, som alle er speciallæger, hvor der er indregnet mulighed for søvn og hvile i den tid, man er på vagt. Praksis med sove- og hviletid under vagt er en fast etableret del af vagtberedskabet i sundhedsvæsenet, og rammerne for dette er reguleret i arbejdsmiljølovgivningen. Dog gik afdelingsledelsen konkret i dialog med speciallægerne på afdelingen omkring en opdeling af vagten, og man valgte på den baggrund at opdele søndagsvagten i to vagter pr. 1. februar 2017, indtil en planlagt vagtbelastningsopgørelse, som udarbejdes i samarbejde med Fagforeningen Yngre Læger, er gennemført,« skriver han i en mail til BT.
