De kongelige skal tituleres med deres majestæt eller deres højhed. Det gælder også for de royale iblandt. Men torsdag kiksede den lige for den engelske prins Charles.

Det skriver The Mirror.

I anledningen af sin 92-årige fødselsdag blev den engelske dronning Elizabeth II fejret med en koncert i Royal Albert Hall i London.

Det var dog ikke koncerten, der stjal showet, men derimod prins Charles, der fik delt en måske lidt for intim frase med salen.

Dronning Elizabeth II blev fejret i Royal Albert Hall, hvor hendes søn prins Charles fik sneget en kæk formulering ind i sin tale.
Dronning Elizabeth II blev fejret i Royal Albert Hall, hvor hendes søn prins Charles fik sneget en kæk formulering ind i sin tale. Foto: ANDREW PARSONS
Vis mere

Prins Charles, der er dronning Elizabeth’s førstefødte søn og Englands kronprins, holdt nemlig en tale for sin mor i anledning af fødselsdagsfejringen.

Og på trods af at de kongelige i offentligheden skal sige ‘dronningen’ eller ‘hendes majestæt’ om et familiemedlem, også selvom der er tale om ens mor, så fik prins Charles alligevel smøget en meget familiær titel ind i sin tale.

Han adresserede nemlig dronning Elizabeth ved at sige »Your Majesty, Mummy…«, hvilket på dansk lyder: »Deres Majestæt, moar…«

Himlede med øjnene

Det så ud til, at han var ganske fornøjet over denne formulering, men dronningen så derimod knap så begejstret ud.

I en video af talen kan man se hende få et mindre chok over hans lemfældige brug af ordet mor', hvorefter hun himler med øjnene foran hele koncertsalen.

Gæsterne var til gengæld godt underholdt. De brød hurtigt ud i latter og klapsalver, efter at have hørt prins Charles kække bemærkning.

Dronning Elizabeth II blev fejret i Royal Albert Hall, hvor hendes søn prins Charles fik sneget en kæk formulering ind i sin tale.
Dronning Elizabeth II blev fejret i Royal Albert Hall, hvor hendes søn prins Charles fik sneget en kæk formulering ind i sin tale. Foto: ANDREW PARSONS
Vis mere

Dronning Elizabeth II med prins Charles. Buckingham Palace i London den 19. april.
Dronning Elizabeth II med prins Charles. Buckingham Palace i London den 19. april. Foto: JONATHAN BRADY
Vis mere