Menneskerettighedsdomstolen har godkendt udvisninger af personer, der har begået langt mildere former for kriminalitet, og derfor bør Højesteret tage stilling til sagen om den 18-årige voldtægtsdømte somalier Ahmed Omar Mohamed, mener chefjurist for tænketanken Cepos.
Han voldtog i 2011 en ti-årig pige i Gullestrup ved Herning og blev efterfølgende dømt til udvisning i byretten. Mandag gjorde landsretten imidlertid udvisningsdommen betinget, men ifølge Jacob Mchangama, chefjurist hos den liberale tænketank Cepos bør Højesteret tage stilling til sagen.
Han har analyseret en række nyere domme fra Menneskerettighedsdomstolen, som viser, at udvisninger af personer, der har begået langt mildere former for kriminalitet, er blevet godkendt. Mchangama vurderer, at man ville kunne udvise den 18-årige voldtægtsforbryder uden at krænke retten til familie- og privatliv i den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
»En række domme, særligt fra 2012, viser, at Menneskerettighedsdomstolen har tilladt, at stater kan udvise personer, som har meget nær tilknytning til opholdslandet, og som har haft personlige problemer, også selv om de har begået langt mildere former for kriminalitet end somalieren fra Gullestrup,« siger Jacob Mchangama og uddyber:
»Eksempelvis var der en sag om en nigeriansk statsborger, der kom til Storbritannien som treårig. Han blev involveret i noget narkohandel og blev truet af bandemedlemmer til at sælge narko. Selv om han nærmest ingen tilknytning havde til Nigeria, så tillod Menneskerettighedsdomstolen, at han kunne blive udvist.«
Mchangama peger på, at Menneskerettighedsdomstolen er begyndt at ændre praksis og i højere grad godkender, at medlemsstater kan udvise, fordi domstolen vurderer, at de enkelte lande er bedst til at foretage en rimelighedsvurdering og afvejning i sagen.
Sagen fra Gullestrup, hvor den dengang 16-årige dreng truede to piger og voldtog den ene, en 10-årig pige, og en måned før forsøgte at voldtage en 18-årige pige, er ifølge Jacob Mchangama så alvorlig, at der skal helt exceptionelle ting på bordet, før Menneskerettighedsdomstolen vil gå imod en eventuel udvisningsdom.
»Nigerianeren, der blev udvist fra Storbritannien, havde også en sørgelig personlig historie og tilknytning til opholdslandet. Jeg mener, at anklagemyndigheden skal ansøge om anketilladelse hos Procesbevillingsnævnet, så Højesteret får mulighed for at tage stilling til en sag, der er så principiel, som det er tilfældet her,« siger chefjuristen.
Dansk Folkeparti har på baggrund af landsretsdommen foreslået, at Danmark får strammere udvisningsregler, og foreløbigt har Liberal Alliance bakket forslaget op.
