Cecilie Beck er nok bekymret men først og fremmest stolt, når hendes mand Rasmus Tantholdt rapporterer fra forreste linje i Libyen.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>TV 2-vært Cecilie Beck var på arbejde i Odense, da TV 2 mandag viste et dramatisk indslag med hendes mand Rasmus Tantholdt, der lå i skjorteærmer i Libyens ørkensand, mens mortérgranater dalede ned i nærheden.


Hun var dog relativt rolig, mens hun så de rystede billeder af råbende oprørere og sort røg fra granater.

- I denne situation blev jeg ikke så bange, for jeg kunne se, at granaterne faldt 2-300 meter væk. Havde han haft en skudsikker vest på, havde jeg da haft det endnu bedre med det, men den har han fået konfiskeret i Egypten på vej derned, siger hun.



I andre situationer er hendes puls steget endnu mere. Eksempelvis bliver hun nervøs, når han kører mellem militærbaser i Afghanistan i pansrede køretøjer, fordi ingen har en chance for at tage forbehold for de dræbende vejsidebomber.



Men hun har ingen frustrationer over, at det er hendes mand, der rapporterer fra verdens farlige brandpunkter.

- Jeg er faktisk rigtig stolt af ham. For jeg synes, det er rigtig væsentligt, det han gør. Jeg jo også journalist af hele hjertet og synes, det er helt enormt vigtigt, at der er nogen, der beretter, hvad der foregår i Libyen. Og jeg synes, at alle der går ind for demokrati, skal være glade for, at der findes mennesker som ham, der er parat til at løbe en risiko, siger hun.

God dømmekraft

Rasmus Tantholdt ringer altid hjem, lige så snart han har filmet i de farlige krigszoner. Og mange gange snakker de også situationerne igennem, inden han tager af sted.

- Hvis jeg sagde, at det kan jeg ikke leve med, at du gør, så tror jeg heller ikke, at han ville gøre det – men det har vi ikke prøvet endnu. Jeg stoler meget på hans dømmekraft. Han er dygtig, til det han gør, siger hun.

Cecilie Beck og Rasmus Tantholdt blev gift på en strand i Thailand i december sidste år.