25-årige Cecilie Skov fra Liseleje i Nordsjælland har en dybfølt bøn til alle de borgere, der møder en andens hest på deres vej: Lad være med at fodre dem!

Sammen med sin familie bor hun på en gård med 26 heste i Frederiksværk, og her har en hest måttet lade livet på grund af fodring fra ukendte personer, mens en anden er blevet meget syg. Derfor har hun også sat et 'fodring forbudt'-skilt op, men lige lidt hjælper det. Folk fodrer fortsat hestene, når de kommer forbi.

Cecilie Skov fra Liseleje i Nordsjælland advarer mod, at folk fodrer hendes heste
Cecilie Skov fra Liseleje i Nordsjælland advarer mod, at folk fodrer hendes heste Foto: Privatfoto
Vis mere

»Vi kan jo se, at folk stadig fodrer hestene, og når vi så konfronterer folk med det, så er der nogle, der bare benægter, at de har gjort det. Men så er der også dem, der bliver oprigtigt kede af det, fordi de ikke ved, hvor farligt det er,« siger Cecilie Skov.

Cecilie Skov fra Liseleje i Nordsjælland advarer mod, at folk fodrer hendes heste
Cecilie Skov fra Liseleje i Nordsjælland advarer mod, at folk fodrer hendes heste Foto: Privatfoto
Vis mere

Og farligt er det altså. I sommeren 2016 oplevede Cecilie Skov nemlig den værste konsekvens af den farlige fodring, da hesten Møllgaards Carry måtte lade livet. Det startede med, at hesten fik Kolik, der er en mavesygdom, men hurtigt fandt lægerne ud af, at tilstanden blev forværret, og at det derfor krævede en indlæggelse.

Her viste det sig, at Møllgaards Carry havde en såkaldt 'prop i tarmen', og da dyrlægerne forsøgte at operere den sagesløse hest, sprang tarmen. Hesten skulle aflives, og lægerne forklarede det med, at hesten var blevet fodret med noget maskinklippet græs. Tilbage stod Cecilie Skov med en forfærdelige fornemmelse:

»Når man står med sådan en syg hest, tænker man ikke meget over årsagen, men jeg blev rigtig vred, da jeg fandt ud af årsagen. Og da han så skulle aflives, blev jeg selvfølgelig rigtig ked af det,« fortæller Cecilie Skov.

Cecilie Skov fra Liseleje i Nordsjælland advarer mod, at folk fodrer hendes heste. Her ses en af dem.
Cecilie Skov fra Liseleje i Nordsjælland advarer mod, at folk fodrer hendes heste. Her ses en af dem. Foto: Privatfoto
Vis mere

Året efter var det tæt på igen, da hesten Sabba fik en spiserørsforstoppelse efter at noget græs havde sat sig fast, og da heste ikke kan kaste op, var den tæt på at blive kvalt.

Det er altså farligt for hestene at blive fodret med alt fra gulerødder til græs, og det bekræfter Dansk Ride Forbund også:

»Heste er enormt sarte med hensyn til foder, og da de heller ikke kan kaste op, så betyder det, at de kan få et eller andet ned, som de ikke kan komme af med. Det kan resultere i Kolik, hvor de kan få en tarmslynge, og det er enormt farligt,« fortæller Ulf Helgstrand, der er formand i Dansk Ride Forbund.

Hvis du nu sidder og overvejer, hvad du så må fodre hestene med, så har Ulf Helgstrand et klart svar:

»Du skal bare lade være med at fodre dem. Det er det bedste, man kan gøre, for så ved ejeren også, hvilken tilstand de er i. Man skal holde sig langt væk, og der er rigtig mange, der dør af det. Det er et stort problem,« udtaler Ulf Helgstrand.

Alligevel er der altså masser af intetanende borgere, der uden at vide det bringer hestene i fare ved at fodre dem med alverdens ting.

Cecilie Skov har fundet alt fra tørt rugbrød til vandmelon tæt på gårdens hegn ud til vejen, og så sent som i lørdags kunne hun og familien samle ærtebælger op fra jorden:

»Ærtebælge har hesten virkelig svært ved at fordøje, så det er meget farligt,« siger Cecilie Skov.

Cecilie Skov fra Liseleje i Nordsjælland advarer mod, at folk fodrer hendes heste.
Cecilie Skov fra Liseleje i Nordsjælland advarer mod, at folk fodrer hendes heste. Foto: Privatfoto
Vis mere