For 25 år siden foretog lægerne på Aarhus Universitetshospital deres første hjertetransplantation, og siden da har 326 patienter fået et nyt hjerte. 24-årige Casper Pedersen er én af dem, og han føler sig både heldig og taknemmelig.
Trætheden og åndenøden kom nærmest fra den ene dag til den anden. Fra at være en aktiv teenager, der passede sin skole og dyrkede håndbold fritiden, kunne den dengang 15-årige Casper Pedersen pludselig knap nok gå uden at tabe pusten.
Ud af det blå mistede han både appetitten og begyndte at kaste op. Casper Pedersen havde aldrig fejlet noget alvorligt før, men en januardag i 2010 måtte han indlægges på hospitalet i Herning.
Det tog lægerne et par dage at regne ud, hvad han fejlede, men da de foretog en scanning af hjertet gik det stærkt. Det viste sig, at Casper Pedersen havde en alvorlig medfødt hjertefejl, der gjorde, at hans hjerte var voldsomt forstørret, og som betød, pumpefunktionen næsten var sat ud af drift. Han blev indlagt akut på hjerteafdelingen på Aarhus Universitetshospital i Skejby og skrevet på donorlisten til et nyt hjerte.
»Jeg nåede faktisk aldrig at blive chokeret eller ked af det, for det hele gik så hurtigt. Jeg gik bare i en slags overlevelsestilstand. Man bliver lidt egoistisk i den situation, og jeg tænkte bare på, om jeg overhovedet ville overleve,« fortæller 24-årige Casper Pedersen i dag.
326 ’nye’ hjerter
Flere hundrede besøgende, både tidligere og nuværende hjertepatienter, personale og ganske almindelige børnefamilier, lagde i går vejen forbi hjerteafdelingen på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Anledningen var hjerteafdelingens 30 års jubilæum og 25 års jubilæet for den første hjertetransplantation på hospitalet.
Casper Pedersen er en af 326 patienter, der i gennem de seneste 25 år har fået et nyt hjerte på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Rigshospitalet udførte den første hjertetransplantation i Danmark i oktober 1990, men 31. december 1992 kom Aarhus Universitetshospital med på vognen. Og patienten fra dengang, 80-årige Bent Grønfeldt Hansen fra Djursland, lever stadig i bedste velgående den dag i dag.
Det var i starten af februar 2010, at Casper Pedersen som 16-årig fik en hjertetransplantation. I første omgang blev han klargjort til en operation for at få indsat en mekanisk hjertepumpe, en sikkerhed for at han ville kunne overleve noget tid. Få timer før operationen fortalte lægerne dog, at de havde fundet et hjerte til ham.
»Jeg var helt i kulkælderen lige inden, men da jeg fik beskeden om et nyt hjerte, oplevede jeg nærmest den her lykkerus. Jeg var fyldt 16 få dage forinden, så det var den bedste fødselsdagsgave, jeg nogensinde har fået,« siger Casper Pedersen.
I dag er han sund og rask, arbejder fuld tid hos SKAT og kan leve et helt normalt liv med medicinen, der skal sørge for, at hans krop ikke udstøder donorhjertet.
Lever i nuet
Selv er Casper Pedersen bare taknemmelig over for lægerne og deres dygtighed, men i særlig grad for den person, hvis hjerte og liv han fik overdraget. Han kender ikke sin donor, om det var en mand eller kvinde, ung eller gammel, eller hvorfor personen døde, og han har egentlig heller ikke lyst til at vide det. For hjertet er så stor en gave, at han altid vil føle en smule skyldfølelse, fortæller han.
»Jeg prøver ikke at tænke på, hvem donoren var, for når jeg gør det, så jeg får en skyldfølelse over, at det er mig, der er i live. Så jeg skubber det bagerst i tankerne, men det har næsten lige været årsdag for transplantationen, og så er det svært ikke at tænke på det. Så kan jeg ikke lade være med at tænke hvor heldig jeg var,« siger Casper Pedersen.
Gennemsnitslevealderen for hjertetransplanterede er i dag knap 16 år, og dermed har Casper Pedersen statistisk set brug for et nyt hjerte om otte år. Men det bruger han ikke tid på at tænke over, for hvis der er én ting, transplantationen har lært ham, så er det, at man skal lære at leve i nuet og nyde hver dag.
»Hvis jeg hele tiden gik og tænkte på det, så ville jeg aldrig leve rigtigt. Man lærer virkelig at sætte pris på hver eneste dag, og skal man bare tage én dag ad gangen uden at bekymre sig for meget,« siger Casper Pedersen.
Patienter kan se frem til endnu flere år
Siden Skejby Universitetshospital første gang gennemførte en hjertetransplantation i 1992 er gennemsnitslevetiden for patienterne kun gået en vej. Opad.
For 20 år siden var gennemsnitslevetiden for en hjertetransplanteret ca. ti år. I dag kan patienterne forvente at leve i gennemsnit 15-16 år. Det fortæller Steen Hvidtfeldt, overlæge i hjertesygdomme og leder af hjertesvigtsafdelingen på Aarhus Universitetshospital i Skejby.
»I dag får patienterne i gennemsnit 15-16 år, og vi forventer med tiden, at gennemsnitslevealderen vil stige yderligere til omkring 20 år. Vi har allerede nu mange patienter, der har lavet 15-20 år med et nyt hjerte, og vores allerførste patient lever også stadig nu her 25 år efter,« siger Steen Hvidtfeldt.
Det skyldes både bedre behandling umiddelbart efter transplantationen, men også bedre medicin, der sikrer, at kroppen ikke afstøder hjertet.
»Det er en balancegang, for kroppen må ikke afstøde hjertet, men medicinen må samtidig heller ikke hæmme immunforsvaret så meget, at kroppen bliver for modtagelig for infektioner,« forklarer Steen Hvidtfeldt.
Aarhus Universitetshospital lavede sidste år 13 hjertetransplantationer.
