Det tidligere medlem af det danske popband Cartoons Karina Jensen er død. Hun har siden 2012 kæmpet mod kræft, men har nu tabt kampen.
Det bekæfter en af Karina Jensens veninder overfor BT.
Veninden er en af fem af Karina Jensens barndomsvendinder, som tidligere på året startede en indsamling, der skulle gå til alternativ kræftbehandling i Tyskland. Det skete efter, at Karina Jensen blev dømt uhelbredeligt syg af det danske hospitalsvæsen. Hun efterlader sin mand og deres to små børn.
Karina Jensen var kendt som 'Boob' i bandet Cartoons og sang med på hits som "DooDah" og "Witch Doctor". Hun dannede i 2000 par med Søren Rasted, som dengang toppede hitlisterne med Aqua.
Ifølge indsamlingshjemmesiden caremaker fik Karina Jensen konstateret brystkræft tilbage i 2012. Dengang gennemgik hun hun et hårdt og opslidende kemoforløb, som endte ud i fjernelse af begge bryster.
I 2015 blev Karina Jensen for anden gang ramt af kræft. Denne gang er kræften mere aggresiv, og fem af Karina Jensens barndomsveninder har derfor oprettet indsamlingen på caremaker.
På caremaker beskriver veninderne Karina Jensen som et »livsbekræftende menneske.«
»For de af jer, som ikke har haft den fornøjelse at møde Karina på jeres vej, kan vi fortælle, at Karina er det mest positive, entusiastiske, livsglade og ikke mindst betænksomme livsstykke, og hun er et forbillede for os alle,« skriver veninderne på caremaker.
Veninderne nåede at samle 264.945 kroner ind til Karina Jensens alternative behandling.