Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

På en solrig sommerdag for nylig finder en mærkværdig seance sted på Carl-Mar Møllers gård. Det er med usvigelig sikkerhed hverken det første eller det sidste bizarre optrin, der har udspillet sig netop her i nordsjællandske Karlebo.

Fire mænd sidder oven på en ramponeret, gammel Volvo stationcar. Bilen kan ikke køre selv og trækkes af en traktor. På traktoren sidder Carl-Mar Møller i slidte jeans og langærmet, hvid T-shirt.

Mens Volvoen skrumpler ned mod mosen, der ligger afsides på gårdens store grund, gør de fire passagerer deres bedste for, at bilens voldsomme bevægelser ikke skal kaste dem af. De fire mænd er tungt bevæbnede. I deres hænder har de jernrør, økse og hakke. Hvis Volvoen kunne føle, ville den føle frygt. Den er på vej mod sit endeligt.

Plageånd fra fortiden

Tyve minutter senere står krigsveteranerne – for det er de – pustende, stønnende og svedige i sommervarmen. Efter tur har de af al magt maltrakteret bilens ruder, skærme og lygter med slagvåbnene. Det er ’vredeterapi,’ som skal give mændene afløb for aggressioner og opsparet raseri. Denne terapiform er bare én af Carl-Mar Møllers metoder, og målet er, at veteranerne ved at rase ud på Volvoen skal blive i stand til at slutte fred med en oplevelse eller en plageånd fra fortiden.

‘Plat provokatør, sexfikseret mandschauvinist, flippet, vulgær og vanvittig’ er bare nogle af de ord, som pressen – ifølge Carl-Mar Møller – har knyttet til ham. I en årrække har Carl-Mar Møller da også ageret som provokatør. Det erkender han selv. Men nu vil han tilbage til alvoren.

Den kontroversielle terapeut behandler nu danske krigsveteraner med posttraumatisk stresssyndrom. Tre dage ad gangen, seks gange om året, kommer en gruppe PTSD-ramte mænd for at bo på gården i Karlebo. Her forsøger Carl-Mar Møller at hjælpe dem med at bearbejde deres traumer – primært fra krigene på Balkan i 90erne.

Eneboere i skovene

I 2010 kunne Jyllands-Posten i en artikelserie fortælle, hvordan nogle krigsveteraner mistrivedes i en sådan grad, at de valgte at isolere sig som eneboere i de danske skove. Det gav opmærksomhed, og efterfølgende kunne den daværende regering i oktober 2010 præsentere en veteranpakke med 19 initiativer, der skulle hjælpe de hjemvendte soldater.

En undersøgelse fastslog i 2011, at ca. en ud af ti veteraner fra det danske hold 7, der deltog i krigen i Afghanistan, udviste symptomer på PTSD tre år efter udsendelsen. Knap så meget fokus har der været på ’de gamle veteraner’, der blev udsendt til Balkan i 90erne. Ifølge Carl-Mar Møller har forsvaret i en årrække været alt for passivt i forhold til at tage kampen op mod problemet og behandle de danske veteraner for posttraumatisk stress

- Man har kendt til det her problem i mange år. I USA har de 30 års erfaringer med PTSD-ofre, men forsvaret har ikke villet ringe til amerikanerne for at spørge dem, hvad de gør. På det område er det danske forsvar meget gammeldags og tilbagestående, mener Carl-Mar Møller.

Tilbagebetaling til Danmark

Carl-Mar Møller er oprindeligt socialpædagog, men begyndte 80erne at tage patienter som psykoterapeut. I dag har han 30 års erfaring som terapeut og har behandlet alt fra kuldsejlede parforhold til incestofre og fra spiseforstyrrelser til voldsramte kvinder.

I mange år har han også selv uddannet terapeuter, og det er også målet med veterankurserne, forklarer han. Nogle udvalgte veteraner skal uddannes på gården i Karlebo til selv at være terapeuter. På den måde kan veteranerne fortsætte bearbejdelsen af traumerne i uafhængige, selvstændige terapigrupper, uden at Carl-Mar personligt skal være til stede.

Carl-Mar Møller betegner terapien, der tilbydes gratis til veteranerne, som ’sin tilbagebetaling til Danmark’ efter alt det gode, landet har tilbudt ham.

- Jeg bliver jo fyldt op med energi og lærer nye ting. Det er en ny udfordring, og jeg kan ikke være soldat, men jeg kan bidrage til krigen ved at samle folk op bagefter. Og så har jeg altid været idealist – jeg vil jo gerne hjælpe folk, siger Carl-Mar Møller.

Ud over ’vredeterapi’ er en anden af metoderne, der anvendes på gården i Karlebo, ’genkaldelsesterapi.’ Her drager veteranerne i tankerne tilbage til en traumatisk oplevelse og fortæller den tragiske historie igen og igen, indtil de negative følelser fra oplevelsen ifølge terapeuten fortager sig.

Om disse former for terapi rent faktisk virker, er der ingen, der ved:

- Det ved jeg heller ikke noget om, siger Carl- Mar Møller.

- Jeg begynder forfra hver gang, der kommer en ny klientgruppe. Det kan være incest-ofre, voldsramte kvinder eller personer med spiseforstyrrelser. Men jeg har ingen dårlige erfaringer som terapeut, for jeg passer på med ikke at overskride folks grænser, og ingen bliver presset til noget.

På gården i Karlebo findes et rum på førstesalen, som er stoppet med puder og madrasser. Der hænger en tavle på væggen, og i et hjørne står et gammelt trommesæt, stablet op imod væggen. Rummet kaldes ‘gummicellen’, og her foregår mange af de øvelser, som indgår i Carl-Mar Møllers terapi.

Græder og råber

Laminatgulvet i ‘gummicellen’ buler op og ned flere steder. Når man går på det, føles det papirtyndt, som om det kan give efter hvert øjeblik. Midt i rummet ligger krigsveteranen Thorsten Westphal på en madras med bind for øjnene. De andre veteraner sidder rundt omkring langs rummets vægge, og på en gammel sofa sidder Carl-Mar med benene lagt over kors.

Thorsten Westphal er i terapi. Mens han ligger fladt på ryggen, fortæller han om en oplevelse fra Bosnien, der bliver ved med at plage ham. Carl-Mar spørger ind til oplevelsen, hvor en lille dreng mistede livet, fordi han faldt ned i en brønd. Igen og igen fortæller Thorsten om episoden. Han græder. Han råber. Hamrer sine knyttede næver ned i madrassen.

Bagefter fjerner Thorsten Westphal bindet fra øjnene. Det er gennemvædet af tårer. Han rejser sig, går mod toilettet og lukker døren efter sig. De stærke følelser, som minderne fremkalder, giver ham kvalme. Selv nu, mange år efter Bosnien, er det hårdt at vende tilbage. Men at Carl-Mar Møllers terapi virker, det er Thorsten Westphal ikke i tvivl om.

- Jeg er helt sikker på, at han hjælper mig. Jeg har ikke prøvet den slags terapi før, men jeg er åben for det. Efter sidste gang jeg var her, havde jeg optur i 14 dage bagefter, hvor jeg havde mere energi og var glad, siger den 38-årige krigsveteran, der er stoppet med at tage sin antidepressive medicin.

BT har interviewet flere af veteranerne, der går i terapi hos den kontroversielle terapeut. Alle udtrykker de tilfredshed med Carl-Mar Møllers terapi og fortæller om gode resultater.

I Danmark er titlen psykoterapeut ikke beskyttet, og enhver kan åbne en klinik og kalde sig terapeut. Men Carl-Mar er ikke betænkelig ved at tage veteranerne tilbage til Balkan og krigens rædsler i tankerne som et led i terapien.

Tænker du på risikoen for, at din behandling kan skade veteranerne?

- Jeg har aldrig fået kritik for min faglighed som terapeut. Kun for mine provokationer. Jeg går langsomt frem. Veteranerne har været her fem gange, og det er først nu, vi går i gang med øvelserne. De har selv kontrol hele vejen og bestemmer selv, hvad de vil og ikke vil deltage i. Jeg er jo vant til at omgås folk, der er psykisk syge. Det har jeg gjort siden 1976, siger Carl-Mar Møller.

Andre læser også